Kære medlem i Fyns storkreds
Så er valgkampen så småt i gang
For det første er der valg til regionen, og vi har samlet ti kandidater - fem fra Fyn og fem fra Sønderjylland - Alternativets kandidater til regionsrådsvalget. Vi har efter gode samtaler indgået valgforbund med Kristendemokraterne og holdt pressemøde med dem i fredags. Vi har naturligvis hver vores politik, men et stort overlap på flere områder, herunder opprioriteringen af psykiatrien og synet på det hele mennesker. Kandidatgruppen taler jævnligt sammen, og den er ret optimistrisk i.f.t. at vi kan få mindst et mandat.
For det andet er det endt med, at vi stiller op i hele fem kommuner på Fyn: Middelfart, Nyborg og Odense med 4-5 kandidater i hver samt Assens og Svendborg med en enkelt kandidat. Følg med på det interaktive Danmarkskort, hvor du også kan se, hvordan det går i resten af landet.
Mange af kandidaterne har allerede været til debatter, på gaden eller i studiet til optagelse af “Kandidatfesten”. Find din(e) lokale kandidat(er) og giv dem en time eller en hånd, når du kan
Online møde 6/10 kl. 19
Vi holder et møde for alle medlemmer med orientering om valget. Se mere på AlleOs // Alternativet
Fysisk fællesmøde for Fyn torsdag 23/10 kl. 17-20
Vi er ved at planlægge et festligt fysisk møde, hvor vi mødes, skaber hÅb og fordeler valgmaterialer og plakater, så vi kan være mange, der hjælpes ad med at hænge dem op. Opdateres på AlleOs // Alternativet
Plakater op lørdag 25. oktober fra kl. 12
Det vil være en kæmpe hjælp, hvis alle kan hænge 8-10 plakater op - det er fem lygtepæle eller 6 m hegn Det betyder, at vi lettere kan komme bredt ud på Fyn.
Man kan sige mange dårlige ting om plakater, MEN der kan også siges noget godt - især når vi også genbruger gamle plakater. Og når lygtepælene alligevel er “pyntet”, så kan folk jo lige så godt kigge på vores glade fjæs og gode budskaber.
Den grønne Butik
Vi arbejder stadig på at finde et godt og billigt lokale, men der har været forskellige udfordringer. Det fortæller vi mere om til mødet 6/10.
Valgfest 21. eller 22. november
Vi vil gerne holde en fest for frivillige, kandidater og ikke mindst de nye folkevalgte. Hvis du har lyst til at være med til at planlægge den, må du meget gerne kontakte bestyrelsen. Vi glæder os allerede
De bedste hilsner
Bestyrelsen