Nyhedsbrev marts 2017

KÆRE MEDLEMMER I ALTERNATIVET AARHUS

Som mange nok mærker, er vi ved - igen - at komme ind i en periode, hvor tingene tager fart. 2017 er valgkampsår, da kommunalvalget står for døren, og mange aktiviteter i vores forening, handler derfor om på alle niveauer at gøre os klar. Der er heldigvis allerede valgt gode kandidater og flere gode alternativister står klar til valg d. 10. maj, hvor der er supplerende opstillingsmøde. Kandidatudvalget arbejder benhårdt på at klæde kandidaterne på til valgkampen, og kandidaterne selv er så småt ved at sætte spot på, på hvilke måder og med hvilke politiske områder i fokus valgkampen skal føres. Det er i sandhed en spændende tid, og vi har brug for alle de kræfter, vi kan mobilisere. Så endnu en gang; kom og vær med til at præge processen, og byd dig til, der hvor du er villig til at løfte én af de mange opgaver, der hele tiden kommer. For som vores formand, Carsten Borup, siger:

”Mange bække små giver et stort Å”, og det er jo det, vi alle sammen går og håber på!! Med andre ord; vi har brug for DIG!! 

Vi holder af at tænke på valgkampen som en fællesproces - godt nok med kandidaterne i front - men hvor vi hele tiden er bevidste om at arbejde tæt sammen, og hvor det til syvende og sidst er Alternativet som parti, det handler om. Derfor har vi også valgt, at den økonomiske støtte ifm. valgkampen skal komme fra en fællespulje, som bliver ligeligt fordelt mellem kandidaterne. Vi har modtaget 78.000 kr. til foreningen, hvilket er alt for lidt, da disse penge også skal række til forplejning i forbindelse med diverse arrangementer, regninger, rengøring i lokalerne m.m. I nærmere fremtid vil der derfor blive oprettet en fond, hvor alle kan indsætte penge - lidt eller mange - og hvor pengene ubeskåret vil gå til valgkampen og kandidaterne. Vi håber på at kunne indsamle ca. 300.000 kr., hvilket ikke er urealistisk, hvis vi alle sammen bidrager og husker at opfordre vores rige onkler til at gøre det samme.  Men mere om dét, når fonden er en realitet.

De nyvalgte folketingskandidater 4. marts 2017.

Samtidig med forberedelserne til kommunalvalget er storkredsen i fuld gang med at sørge for, at vi også har kandidater klar, i tilfælde af at der udskrives folketingsvalg. Således kan vi nu - med et stort tillykke til os alle sammen, HIP HIP HURRA!! - præsentere syv nye spændende folketingskandidater. 

De nyvalgte kandidater er, set på billedet fra venstre:

Jan Birch
Peter Rasmussen
Niels Christiansen
Lars Pallesen
Helle Wium
Peter Steinbrenner
Carsten Borup

Der er i både storkredsen og i vores kommuneforening enighed om, at det er en god idé, at vi har et bredt kandidatudvalg til både kommunalvalg og folketingsvalg. På den måde håber vi nemlig at kunne appellere til en bred befolkningsgruppe og i sidste ende få lettere ved at få Ås politik ført ud i livet.

Kandidatdebat i Hammel Kultur- og Sundhedscenter, InSide d. 4. marts 2017

I DEN KOMMENDE PERIODE ER DISSE ARRANGEMENTER I KALENDEREN:

RASMUS EJRNÆS ER OPLÆGSHOLDER OM BIODIVERSITET
Tirsdag d. 7. marts kl. 18.30, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

EQUALITY FOR ALL - ALTERNATIVET TIL INTERNATIONAL KVINDEDAG
Onsdag d. 8. marts kl. 15.45, Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus
Vi mødes et kvarter før ved Kvindemuseet.

KANDIDATSPARRING - MØD OG HJÆLP DIN KANDIDAT
Torsdag d. 9. marts kl. 17 - 18, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

BORG TIL BORGER - KOM OG MØD JOSEPHINE FOCK
Mandag d. 13. marts kl. 17 - 19, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

ÅBENT MØDE
Mandag d. 13. marts kl. 19 - 21, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

KANDIDATSPARRING - MØD OG HJÆLP DIN KANDIDAT
Torsdag d. 16. marts kl. 17 - 18, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

KANDIDATSPARRING - MØD OG HJÆLP DIN KANDIDAT
Torsdag d. 23. marts kl. 17 - 18, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

HVAD ER ØKOLOGI EGENTLIG - BESØG HOS ØKOLOGISK LANDSFORENING
Torsdag d. 23. marts kl. 18.30 - 21.00, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

POLITISK LABORATORIUM OM HANDICAPPOLITIK
Fredag d. 24. marts kl. 12 - 17, Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C Politisk laboratorium om Handicappolitik.

ÅRSMØDE FOR ALTERNATIVET AARHUS
Tirsdag d. 28. marts kl. 19 - 22, Antroposofisk Selskabs Hus, Rosenvangs Allé 251, 8270 Højbjerg
Skriv datoen i kalenderen og hold øje med programmet. På mødet skal vi vælge ny bestyrelse og stemme om en helt ny bestyrelsesstruktur. Det er derfor også vigtigt, at du møder op og afgiver din stemme.

ANDRE INFORMATIONER:

VORES FOLKEMØDE - DET GODE LIV
D. 31. maj - 5. juni 2017, i hele Danmark
Kunst/ Debatter/ Fællesspisning/ Filmforevisninger/ Fester/ Events/ Skolebesøg/ Samtalesaloner/ Foredrag/ Flash-mobs/ Vandreture/ Etablering af bylandbrug og deleordninger/ Digt selv videre …
Når hele Alternativet - i alle afkroge af Danmark - i løbet af 6 dage byder på et væld af arrangementer, glæder vi os til at kunne præsentere vores program for ugen. Kom derfor og vær med til at idéudvikle på vores version af Folkemødet. På den måde kan vi forhåbentlig få sammenstykket et fantastisk, kulturelt og folkeligt program, som rigtig mange får lyst til at deltage i.
Kontakt Trine Aslaug Hansen Mail: trineah@webspeed.dk Mobil: 30138008 så samler jeg alle jer, der har lyst til at arbejde med programmet.

ÅBNINGSTID I LOKALERNE:
Får du brug for et pusterum og en snak over en kop kaffe, så er du selvfølgelig også altid velkommen i vores lokaler i Nørre Allé 86. Åbningstiden er mandag kl. 14 - 17.

TIL DIG DER GERNE VIL VÆRE FRIVILLIG:
Husk at udfylde dine kontaktoplysninger inde på din profil på AlleOs, og lav en kort beskrivelse af dine kompetencer og interesseområder. På den måde er der en meget større chance for, at vi finder frem til dig, hvis du selv skulle have glemt at melde dig under fanerne. :wink:

OBS:
Går du med lyst til at afholde et arrangement af den ene eller den anden karakter - kontakt da Trine Aslaug Hansen Mail: trineah@webspeed.dk Mobil: 30138008 - så hjælper jeg dig med at finde tid og sted og eventuelle samarbejdspartnere.
Har du kommentarer til dette nyhedsbrev eller input ang. kommende arrangementer, der skal i det næste nyhedsbrev, må du meget gerne rette henvendelse til Trine Aslaug Hansen Mail: trineah@webspeed.dk Mobil: 30138008

Og så lige afslutningsvis …
Husk at Den Alternative Bevægelse kun finder sted i kraft af, at vi er mange, der er villige til at gøre en aktiv indsats, og ved at vi er mange, der deltager i debatten, så meld dig på banen:
• På www.dialog.alternativet.dk kan du deltage i politiske samtaler eller oprette dine egne oplæg til dialog.
• På www.alleos.alternativet.dk kan du oprette din profil. - Det er her, andre medlemmer finder frem til dig, så fortæl os, hvad du interesserer dig for, og hvordan du gerne vil være aktiv. - På AlleOs kan du også oprette møder og aktiviteter i kalenderen og holde øje med arrangementer lokalt og i resten af landet.
• På Facebook.com har du flere muligheder:
o Alternativet Aarhus (Redirecting...) Her finder du bl.a. opslag om kommende arrangementer i Aarhus og opfølgning på disse.
o Alternativet - Aarhus (Alternativet - Aarhus (og omegn) | Facebook) Her finder du mange af de øvrige alternativister.
o Alternativet Østjylland (Redirecting...) Her finder du storkredsens aktiviteter, og det er her du skal kigge efter arrangementer iværksat af Politisk Forum, der er vores højeste politiske organ.
Vi glæder os til at høre fra dig eller - endnu bedre - til at møde dig. 

Alternative hilsner fra bestyrelsen
• Carsten Borup (Forperson, kandidatudvalget - og nu også folketingskandidat)
• Tenna Duch Schaldemose (Næstforperson, kontaktperson til KV17, kandidatudvalget)
• Jan Persson (Kasserer, kontaktperson til storkreds og landssekretariat)
• Rasmus Foged Lauritzen (Folketingskandidat)
• Liza Kuyucu (Aktivitets- og medlemsgruppen - nye medlemmer, lokalerne)
• Trine Aslaug Hansen (Aktivitets- og medlemsgruppen, Åbne møder, kontakt til grupper, nyhedsbreve, Tovholder på kommunikationsgruppen)
• Jacob Saaby Nielsen (Strukturgruppen)
• Annegrethe Jørgensen (Aktivitets- og medlemsgruppen, Klimakontaktperson)
o (Leon Aahave Uhd er i Argentina)
o (Sif Stig Poulsen skriver pt. på sin bachelor)