Kære medlemmer af Alternativet København
Så er vi klar med et nyhedsbrev, hvor vi især vil dele informationer vedrørende kommunalvalget 2017, der jo nærmer sig med hastige skridt. Og så vil vi komme med en opfordring til en omgang søndagsaktivisme, der slår en tydelig streg under, at Alternativet er langt mere end et parti; vi er også en bevægelse, der handler for at gøre en forskel.
Alternativet København havde den 31. marts ekstraordinært årsmøde for at vælge Alternativet Københavns spidskandidat samt i hvilken rækkefølge, de 18 kandidater vil optræde på stemmesedlen til kommunalvalget i København. De fremmødte medlemmer stemte for Niko Grünfeld som Alternativet Københavns spidskandidat, samt følgende rækkefølge:
- Niko Grünfeld (spidskandidat)
- Fanny Broholm
- Stine Bardeleben Helles
- Kåre Traberg Smidt
- Bjarke Charlie Serritslev
- Franciska Rosenkilde
- Maja Krog
- Kim Hjerrild
- Birgitte Kehler Holst
- Jakob Gorm Andreasen
- Rune Lundgaard Jørgensen
- Rolf Bjerre
- Troels Christian Jakobsen
- Badar Shah
- Helena Udsen
- Stine Skot
- Matthew Daniali
- Jonas Sloth Bach
Således er en lang proces, der begyndte med valget af de første 12 kandidater tilbage i efteråret 2016, tilendebragt, og vi er nu totalt klar til at indtage både Københavns bybillede og københavnernes hjerter. Herfra skal lyde et kæmpe thumps-up til alle, der havde modet og lysten til at stille op for at sætte Alternativet på landkortet i Københavns kommunalpolitik.
Alternativ Aktivisme
Det betyder også, at det er lige nu, at alle jer gode Alternativister har mulighed for at engagere jer som frivillige i, hvad der forhåbentlig bliver en megaspændende, lærerig og engagerende kommunalvalgskampagne i København. Vi kommer til at få brug for alle gode kræfter, hvis vi for alvor skal brage ind på Københavns Rådhus og således gøre vores til at skabe et langt grønnere og meget mere engagerende København. Et København, som vi, når vi om 5-10-20 år kigger tilbage, vil være megastolte af at kunne sige, at vi var med til at skabe.
Skriv til kbh@alternativet.dk, hvis du ønsker at høre mere om, hvordan du kan engagere dig som frivillig – og det gælder, om det så er plakatophængning, kommunikation, aktivisme, DJ, VJ, kreativ sjæl, festkoordinator og så videre og så videre du har lyst til at hjælpe med.
Dette gælder ikke mindst, hvis du har en kampagnekoordinator gemt i maven. Det er nemlig sådan, at vi lige nu leder efter en frivillig projektleder og koordinater til kommunalvalgskampagnen i København. Så har du tid, mod og gå-på-mod så læs og reagér endelig på dette opslag.
Slå ring om Amager Fælled
Allerede nu på søndag er første chance for at være med til at sende et klart signal om, at naturen er et fælles gode – som derfor ikke skal udstykkes til alt muligt byggeri. Derfor slår vi ring om Amager Fælled, og det sker nu på søndag d. 7. maj fra 10.00 til 14.00.
Københavns Kommune har besluttet at sælge en del af Amager Fælled – som er hjemsted for et væld af plante- og dyrearter og er det eneste stykke natur, der er tilbage i København – for at finansiere metrobyggeriet. Det skulle derfor være absolut nødvendigt at sælge ud af naturen, men den køber vi ikke. Den politiske valuta er ikke penge, men derimod flertal og/eller enighed – at finansiere metrobyggeriet ved frasalg af naturen er således et politisk valg. Og det er valgt som Alternativet København er uenige i.
Det markerer vi nu på søndag, og vi har brug for dig og dine venner. Og selv, hvis det ikke lige er fuglekvidder og frøkvæk, der tænder en ild i dig, så kom alligevel. Solen vil selvfølgelig skinne på os
Niko Grünfeld og Bjarke Charlie Serritslev har lavet en video, der fortæller lidt mere. Den kan ses her.