Nyhedsbrev Maj 2018

Hej Alternativister i Gribskov

Siden sidst har vi dels valgt folketings kandidater og der har vi fra Gribskov Susan Kjeldgaard med på listen. Og dels har vi været til landsmøde, hvor vi fra Gribskov nu har Bonnie Jensen som suppleant i hovedbestyrelsen. Tillykke til begge – eller er det tillykke til os selv for at have 2 så stærke damer blandt os?

Inden jeg går over til programmet, så husk at der altid er plads til dit initiativ. Hvis det er i overensstemmelse med Alternativets værdier og manifest så sæt i gang. Bestyrelsen har ikke monopol på at lave arrangementer.

Program:
22. maj er der mulighed for at hilse på den nye formand for hovedbestyrelsen. Det sker i Helsingør og de beder om tilmelding.
Tanker om det nye Alternativet
Mød Michael F. Jellesmark vores helt nye forperson for Hovedbestyrelsen. Hør hans visioner og få en snak om, hvor Alternativet som organisation er på vej hen. Dette er Michaels første møde med medlemmerne efter han blev valgt som forperson på Landsmødet i weekenden.
Klokken 20-22. Lundegade 17, 1 sal. Helsingør.
Tilmelding til helsingoer@alternativet.dk
Kærlig hilsen Alternativet Helsingør

1. juni er der kulturnat i Helsinge. Jeg mangler de præcise tider, men det plejer at være 18-22. Vi begynder at stille op ved 17-tiden og pakker nok ned omkring kl. 21. Opgaver:
Peter og Jens kører sofa og pavillon.
Susan sørger for Ko-banner som baggrund hvis hun finder en brugbar måde at gøre det på.
Jamina m.fl. knokler på med det store Å. Hvis vi ikke når det inden, må vi klare os med de 2 baby-Å’r der dumpede ud af flamingo resterne.
Thorbjørn sørger for foldere og frø-poser til uddeling, roll-ups og plakater.
Mangler der noget? Måske noget ”børn maler natur på bagsiden af brugte valgplakater?” nudge nudge.
Måske noget vådt eller tørt?
Alle andre er meget velkomne til at deltage eller blot kikke forbi og sige hej.

10. juni er der møde i storkredsen med valg af kandidater til Europa Parlamentet. Her bliver også mulighed for at stemme på en lokal kandidat, så mød endeligt op. Tid, sted og kandidater meldes ud af storkredsen.

17. juni prøver vi noget nyt. Et uformelt cafemøde. Kl. 16-18 på Cafe Våbengaard i Gilleleje. Han forlænger åbningstiden blot for vores skyld. Der er ingen dagsorden og vi snakker om hvad vi nu har på hjertet. Det er med vilje lagt dagen før et byrådsmøde for at vi også kan snakke om ting på deres dagsorden, hvis det er det, vi har lyst til. Hvis det bliver godt, kan vi gøre det igen månedligt efter sommerferien.

SOMMERFEST
Har I lyst til at deltage i årets sommerfest for Gribskovs Alternativ, så sæt lige kryds i kalenderen onsdag d. 27. juni, det ligger fast.
Men hvor?
Hvis en af jer kender et sted, hvor en snes mennesker kunne tilbringe en hyggelig aften, ville det være skønt. Vi kan også være her i Ramløse Bakker med udsigt over Arresø. Jeg har plads til 24.
Vi skal finde ud af hvor og hvor mange, så hvis I godt vil deltage, så giv mig et praj i løbet af maj måned, OG hvis I har et sted, hvor vi kunne være, så gerne snarest.
Det er en middags invitation med drikkevarer – det sidste afhænger af antallet.
Kirsebærtræerne har blomstret vildt, lad os ses i dette skønne forår
MVH Ann og Mogens. Tilmelding og evt tilbud om lokale til clausann@mail.dk

22. august er der bestyrelsesmøde i Helsinge. Sted og dagsorden meldes ud i starten af august.

28. august tager vi på Københavner tur. Kl. 16 rundvisning på Christiansborg, kl. 19 på landssekretariatet og imellem de 2 finder vi et sted at spise (på egen regning, sorry). Jeg har kig på Riz Raz men er åben for forslag. Inviter gerne bedre halvdele og børn med hvis du har lyst. Meld gerne til. gribskov@alternativet.dk

15. september. Kulturnat i Gilleleje.

Til efteråret kommer der et møde med Josephine Fock om de 3 bundlinjer men for en større kreds end blot os fra Gribskov.

På landsmødet blev der taget et par beslutninger, der skulle indarbejdes i vores lokale vedtægter. Jeg vedlægger de opdaterede vedtægter.

KH
Thorbjørn

Vedtægter 2018.pdf (605.9 KB)

1 Synes om