Nyhedsbrev fra Alternativet Esbjerg og Fanø.
Hej alle i grønne, fantastiske medlemmer af vores lokalforening.
Vi vil sende et nyhedsbrev ud hver måned i fremtiden, hvor vi beretter lidt om hvordan verden ser ud fra bestyrelsens side.
Vi har en del arrangementer i den nærmeste fremtid, som i alle er meget velkomne til at deltage i:
I morgen onsdag den 14 juni er der møde Esbjerg Museum, Ovenlyssalen kl 19:30 til 21, hvor BUPL stiller med Merete Lauesen, faglig sekretær og Micael Juul Thorup, fællestillidsrepræsentant, og vi stiller med alle byrådskandidater. BUPL er meget interesseret i, hvordan vi som nye spillere ser på Børne- Unge området, og vi er intereseret i at få nogle fakta til vores lokale visioner.
Den 26 juni kl 19:oo til 21:oo inviterer vi til Politisk Laboratorium om Alternativets visioner for Esbjerg Kommune i Ovenlyssalen på Esbjerg Museum. Karin Schwartz har skrevet et fint oplæg, og hvis du gerne vil have det før mødet, kan du skrive til esbjerg.fanoe@alternativet.dk, så sender vi det til dig. Hvis du vil gøre en forskel for Esbjerg Kommune, så er det her du kan gøre noget!
Onsdag den 16/8 afholdes supplerende opstillingsmøde i Ovenlyssalen på Esbjerg Museum klokken 19:00. Der blir lidt til ganen og maven…
Ved første opstillingsmøde blev Karin Schwartz og Jørgen Ovesen opstillet, og det ændrer dette møde ikke noget ved, men vi kan sagtens bruge flere – Det vil være godt at have en imponerende kandidatliste.
Hvis du føler for, at du bør opstille til Kommunalvalget i Esbjerg Kommune den 21. november for Alternativet, hører vi gerne fra dig. Foreløbigt har Malthe Uldbæk Iversen meldt sig. For sådan et opstlillingsmøde er der nogle formalia, der skal overholdes:
Opstillingsmødet skal indkaldes med mindst seks ugers frist. Opstillingsgrundlag for kandidater skal være afleveret til bestyrelsen [eller et eventuelt Kandidatudvalg] tre uger forud for opstillingsmødet, og sendes videre til medlemmerne senest to uger før mødet.
Opstllingsgrundlaget sendes til esbjerg.fanoe@alternativet.dk senest den 26/07 2017.
Du skal forberede en tale på 3 minutter om hvad du vil gøre for Esbjerg, og du kommer på listen, hvis mindst 50% af de fremmødte ved opstillingsmødet stemmer for det.
Esbjerg/Fanø er ved at komme op i gear, og vi har haft nogle fine arrangementer:
På Grundlovsdagen var vi på Torvet i Esbjerg fra 9:00 til 18:00, og der blev holdt Grundlovstale midt på eftermiddagen.
Og på Fanø blev der holdt ’Grundlovsdag i børnehøjde’ – Det var et fantastisk arrangement!
Den 10 juni var vi til ’Østerbydag’, hvor hovedparten af de politiske partier i Esbjerg var med. Vi havde det rigtigt sjovt selv, og vi fik lov til at vise at demokrati er noget, hvor vi skal have alle med.
Som det ses, går vi ind for Alternativ påklædning!
Edvard Korsbæk har været i ’Familiekanalen’, hvor vi fik lov til at bruge 20 minutter på at sige hvorfor vi mener, at Alternativet har noget at byde på.
Selve interviewet kan ses på https://vimeo.com/219975702
Til sidst har vi en opfordring til, at i går ind på vores Facebookside
Det er den bedste kilde til at se hvad der sker lige nu i Alternativet Esbjerg og Fanø, og vi vil meget gerne have, at i deler opslag herfra – Det gør, at siden kommer højere på søgninger.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Alternativet Esbjerg og Fanø
Edvard Korsbæk, næstformand