Kære Alternativister, som opvarmning til det kommende folketingsvalg inviteres du til debatmøde “Valg og Vækst” d. 30. januar kl. 19 - 21 på Lyngby Bibliotek, mere information nederst.
Vores årlige Generalforsamling afholdes d. 12. marts kl. 18 -20. Detaljeret indkaldelse følger senere, men reserver allerede nu datoen så du kan bidrage til at gøre den god og meningsfuld.
Som nævnt byder det næste halvår på folketingsvalg. Alternativet i Københavns Omegns Storkreds (KOS) skulle gerne have et godt valg.
Valg er jo en fest for demokratiet og hvis vi vil bidrage til festen må vi støtte op om vores kandidater i KOS.
Så hvis du har lyst, overskud og tid opfordrer vi dig til at give en hånd med ved kandidaternes kampagner, det giver mulighed for at komme tættere på ( og i dialog med ) din kandidat og præge deres holdninger i dansk politik.
Den dag valget udskrives begynder partierne opsætning af plakater fra den efterfølgende midnat.
Vi vil arrangere en “Arbejd, hygge og drik bobler” event lige efter.
Skriv til lyngby.taarbaek@alternativet.dk hvis det har interesse !
Som et led i at støtte vores folketingskandidater, skal vi ligesom de andre lokalforeninger, forsøge at bibringe kandidaternes kampagnehold med information om relevante arrangementer i kommunen i god tid.
Vi kan alle bidrage til dette ! man kan gå ind her (https://goo.gl/Qc47Uo) , og så kan man notere det arrangement man har fundet.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Valg og vækst
Lyngby Stadsbibliotek, 30/1 kl. 19-21
Danskerne skal snart til valg og vælge hvilken vej vi skal de kommende år.
Økonomisk vækst har hidtil været drivkraften i økonomisk politik både i Danmark og globalt. Klimaforandringer og livsstilssygdomme rejser spørgsmålet om vi er nået et punkt hvor vækst gør mere skade end gavn. Behøver vi blive rigere på materielle goder. Er der et alternativ til vækst eller behøver vi vækst for at løse verdens udfordringer i dag? 3-4 kvindelige kandidater krydser klinger og du kan være med sammen med Hanne Bjørn (K), Karen Ellemann (V) og Marianne Victor Hansen (Å).