Nyhedsbrev - januar 2017

Kære medlem

Vi i bestyrelsen ønsker dig og dine et rigtig godt nytår, og vi glæder os over at du er en del af Alternativet i Aalborg.

Året,der gik
2016 kan vi se tilbage på som et opbygningens år. Vi stiftede vores lokalforening her i Aalborg, og bestyrelsen har brugt en del tid på at få organiseret arbejdet med at drive foreningen. Heldigvis har der også været tid til andre aktiviteter; blandt andet har vi deltaget i Aalborg Bæredygtighedsfestival, vi har holdt flere medlemsmøder og vi er gået i gang med forberedelserne til kommunalvalget i november 2017. Vi sluttede årets aktiviteter med deltagelse i fakkeltoget for Aleppo 15. december, efterfulgt af en hyggelig juleafslutning i lokalet med genbrugs-pakkespil og gløgg.

Årsmøde og kandidatvalg
Først på året afholder vi lokalforeningens årsmøde, kombineret med opstillingsmøde for kandidater til kommunalvalget. Der vil komme en indkaldelse på e-mail i god tid, så du kan reservere datoen. Som en del af årsmødet aflægger forpersonen beretning om det forgangne år, så vi vil ikke bruge yderligere plads på det her i nyhedsbrevet.

Arrangementer først på året
Vi har allerede en række aktiviteter planlagt for begyndelsen af 2017; vi fortsætter rækken af tematirsdage om kommunalpolitiske emner, der er et møde om højrepopulisme i støbeskeen og vi indleder året med at sparke kommunalvalgkampen i gang for alvor med planlægning af en grøn, samskabende event der kan afvikles både i vores kommune og andre steder i Storkredsen:

Tirsdag den 10. januar kl. 18.30-21.30 mødes vi i lokalet til idéudvikling og planlægning af en aktivitet, der skal møde borgerne på udvalgte steder i lokalområdet med muligheden for at være med til at skabe noget grønt og alternativt helt lokalt,og sætte gang i den kommunale valgkampagne. På mødet skal vi udvikle en aktivitet, der kan vise Alternativet som et parti, der vil borgerinddragelse og bæredygtighed. KOM OG VÆR MED!
Se mere på Facebook-eventet:

Der afholdes tematirsdag om Skolepolitik 24. januar kl. 19-22. Se mere på Facebook-eventet:

Bestyrelsen mødes 15. januar for at planlægge de fremtidige aktiviteter, og vi udskyder derfor de planlagte tematirsdage for de tre politikområder Ældre- og Handicappolitik, Familie- og Socialpolitik og Beskæftigelsespolitik til efter dette tidspunkt. Nærmere oplysninger og datoer følger på Facebook, så snart vi har dem.

Husk i øvrigt at følge Alternativet Aalborg på Facebook. Så er du altid opdateret.

Nederst i dette nyhedsbrev finder du links til referater af bestyrelsesmøder afholdt siden sidste nyhedsbrev.

Vi håber vi ses til nogle af vores aktiviteter i 2017.

Kærlig hilsen
Din bestyrelse

Referater: