Nyhedsbrev fra Storkredsen

Kære medlemmer

Beklager at jeg spammer jer med at udsende storkredsens nyhedsbrev endnu engang, men første gang kom billerne ikke med, det skulle det (forhåbentligt) gøre denne gang.

Så endnu engang, Nyhedsbrev fra Storkredsen


FT-kandidatholdet er sat!

På vores ekstraordinære opstillingsmøde søndag den 14. august valgte vi i storkredsen det endelige hold af kandidater til at repræsentere Alternativet i Storkreds Sjælland ved det kommende folketingsvalg. Fem kandidater med et grønt hjerte på det helt rette sted er klar til valgkamp.

De fem kandidater er (fra venstre):

  • Jan Allan Andersen (Rødvig Stevns)
  • Ulla Munksgaard (Nysted)
  • Liselotte Katarina Rotfeld (Herlufmagle)
  • Michael Monberg (Lille Skensved)
  • Kirsten Kock (Rødvig Stevns)

Alle fem kandidater vil – når valgdagen indtræffer, være at finde som kandidater og være valgbare i alle valgkredse i hele Storkreds Sjælland.

image005

Vil du i dialog med kandidaterne? Skriv til dem hér:


Hvor ”sner det” hos dig?

Valgkampen er allerede i gang – også selvom valget endnu ikke er udskrevet. Det betyder, at vi allerede nu skal have skabt overblik og skal have ”støbt kuglerne”, så vi – når valget udskrives, er klar til at rykke ud på gader og stræder og stille op ved alle relevante valgdebatter for at vise Alternativets grønne farver og præsentere og argumentere for vores politik. Men hvor sner det? Hvilke gader og stræder skal vi ud på? I hvilke debatter bør vi prøve få plads ved? Hvem laver hvad? Og sidder I selv med idéer og kræfter til at arrangere noget?

Vi ved, at I som medlemmer af Alternativet sidder lokalt og rundt om i storkredsen – som jo dækker hele Region Sjælland, men viden, lokalt kendskab og lokale kontakter til, hvad der (plejer at) ske(r) i jeres by og/eller kommune – og hvor det plejer ”at sne”, når der er valgkamp i byen.

Derfor: Hvis du har kendskab til et godt sted i gågaden eller på torvet, hvor vores kandidater bør vise flaget under den kommende valgkamp eller hvis du har kendskab til en lokal valgdebat, som plejer at være stedet hvor alle vælgere i det nærområde valfarter til, så giv lyd! Skriv til os på storkreds.sjaelland@alternativet.dk med dit tip eller din idé til et valgarrangement i dit nærområde. Så aftaler vi videre proces dérfra.


Valgkampen er i gang – men kandidaterne behøver din hjælp!

Når Statsminister Mette Frederiksen trykker på den store valgkamps-knap, så skal Alternativet for alvor trække i arbejdstøjet. Storkreds Sjælland – som dækker hele region Sjælland, er geografiske set landets største storkreds. Fra Sjællands Odde i nord til Nakskov og Gedser i syd. Fra Skælskør og Korsør i vest til Roskilde, Greve og Stevns i øst. Hvis Alternativet skal være synlig i hele storkredsen – og det skal vi da, så behøver vi hjælp. Lidt eller meget. Al den hjælp vi kan få!

Konkret skal vi have hængt valgplakater op, så vi er synlige i gadebilledet. Ikke mange, men nogle. Er vi ikke i gadebilledet, så er vi usynlige for vælgerne. Synlighed på de sociale medier gør det nemlig ikke alene. Vi er nødt til at være synlige i den fysiske verden også. Både i lygtepæle og på gader og stræder.

Vi appellerer derfor til, at du som medlem overvejer muligheden for at du – alene eller sammen med én eller flere af vores kandidater, lokalt i din egen kommune eller nærområde vil give en hånd med:

  • Med ophængning af plakater: Vi regner med, at der er behov for at der skal hænges et sted mellem 20-50 valgplakater op i hver kommune. Både store og små. Af kandidaterne og temaplakater.
  • Med uddeling af valgaviser: Vores fem kandidater får trykt en fælles valgavis, som kan uddeles på gader og stræder og ved valgdebatter.
  • Med moralsk støtte ved valgdebatter: Som kandidat er det altid rart at vide, at man har ”en ven” siddende iblandt publikum. En ven som under debatten kan gøre lidt noter, tage lidt billeder og efter debatten evt. kan give lidt feedback og måske hjælpe med uddeling/indsamling af (overskydende) valgmateriale efter debatten.

Skriv til os på storkreds.sjaelland@alternativet.dk, hvis du vil give en hånd med i din kommune eller i dit nærområde. Så aftaler vi videre mht. de praktiske detaljer.


Mød Alternativets kandidater lørdag den 24. september i Nykøbing F. – Reservér datoen!

Storkreds Sjælland barsler med en skøn eftermiddag i selskab med Alternativets kandidater lørdag den 24. september. Reservér datoen allerede nu. Mere info følger.

Endnu en gang: På forhånd tak!

Med venlig hilsen
Peter Kjær Hansen
Alternativets logo