Nyhedsbrev fra Storkreds Vestjylland

Kære medlemmer i Alternativet, Vestjyllands Storkreds

Nu er det sommer! Sol, regn, blæst, varme, småkulde – ægte dansk sommer! Forhåbentlig er jeres dage fyldt med dejlige mennesker, gode tanker, meningsfulde gøremål, spændende aktiviteter og meget andet.

Storkredsbestyrelsen holder snart ferie, men inden da skal I have lidt kort nyt herfra.


Bestyrelsen:

Den nye storkredsbestyrelse har nu fungeret i godt et par måneder, og vi er i gang med at finde en rytme i arbejdet. Vi har holdt tre bestyrelsesmøder og har konstitueret os sådan her:

  • Forperson: Anna Pattis
  • Næstforperson: Peter Meulengracht Jensen
  • Kasserer og medlemsansvarlig: Anne Sigaard
  • Presseansvarlig: Børge Sommer
  • Ansvarlig for events: Tatjana Stenvad
  • Uddannelsesansvarlig: Jørn Trabjerg
  • Ansvarlig for det praktiske ved FV-valgkamp: Esben Windfeld Lund
  • Suppleant og ansvarlig for KV 17 og POLA: Jonas Kastbjerg Gaba
  • Suppleant og FV-koordinator (kandidatudvalg mm.): Povl Eskild Petersen

Vi kan også nævne, at vores kredsbestyrelsesmedlem, Tatjana Stenvad, på Alternativets årsmøde i maj blev valgt ind i Alternativets hovedbestyrelse.


Arrangementer i august:

  • Den 6. august 2016: Sommerfest for Alternativet Vestjyllands Storkreds. Se Facebook. Redirecting...
    1. august 2016: Omstilling Silkeborg inviterer til endnu engang til Klimaets Dag. Se Facebook. Redirecting...

Følg desuden med på Facebook og i din lokalforening!


Alternativets debatdogmer

Ind i mellem bliver debatten intens på Facebook og andre steder. Vi vil gerne minde alle om Alternativets seks debatdogmer, som altid skal være rettesnor i den politiske debat, uanset om den er mundtlig eller skriftlig:
De 6 dogmer:

  1. Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper
  2. Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er
  3. Vi vil fremhæve de værdier, som ligger bag vores argumenter
  4. Vi vil indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl
  5. Vi vil være nysgerrige overfor alle dem, vi samtaler og debatterer med
  6. Vi vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan Alternativets politiske visioner kan nås

AlleOs:

AlleOs er det nye medlemssystem i Alternativet, og vi vil gerne opfordre alle til at gå ind på alleos.alternativet.dk og oprette sig som brugere. Og til at udforske systemet lidt og se, hvilke muligheder, det rummer.


Lokalforeninger:

I skrivende stund er der oprettet lokalforeninger i Silkeborg, Herning, Holstebro, Struer/Lemvig, Viborg og Ringkøbing. Se på AlleOs, hvem der sidder i bestyrelserne de forskellige steder. Lokalforeningerne har også Facebookgrupper, hvor man kan følge med. Der er gang i så mange kreative, sjove, spændende aktiviteter rundtomkring! Herligt!


Kommende valg, opstilling mm.:

Hvis du går rundt med spirende politiker i maven og overvejer, om det mon kunne være noget for dig at blive kandidat for Alternativet, så vil vi gerne høre fra dig! Drejer det sig om kommunal- eller regionsvalg, så kontakt din lokalforening eller Jonas Kastbjerg Gaba fra kredsbestyrelsen. Drejer det sig om folketingsvalg, så kontakt kredsbestyrelsen eller Povl Eskild Petersen. Diverse kontaktoplysninger kan findes på AlleOs.

God sommer!
Kredsbestyrelsen