Nyhedsbrev fra Alternativets Hovedbestyrelse

Kære Alternativist

Velkommen til nyt fra Alternativets Hovedbestyrelse.

Der er stadig ledige pladser til medlemsdagen d. 26/10. Vi ser frem til en berigende dag med gamle såvel som nye medlemmer fra hele landet. Derudover er der nyt om organisationsudvikling, valgevaluering og vores Afrika-projekt.



Alternativet holder Medlemsdag lørdag den 26. oktober i Middelfart. Her mødes vi for at blive inspireret, diskutere og få nyt fra forskellige steder i organisationen. Dagen er for alle uanset erfaring og anciennitet som medlem. Kom og vær med!

medlemsdag_workshop_knapmedlemsdag_program_knapmedlemsdag_tilmelding_knap

Vi skal have en opdatering fra Politisk Forum og lytte til nyt fra Politisk Leder, Hovedbestyrelsen og Alternativets Unge. Derefter er der en perlerække af workshops på programmet, hvor formiddagens workshops fokuserer på uddannelse og eftermiddagen byder på alskens vinkler på udvikling.

Tag med og mød en medlemmer fra andre dele af landet, hils på gamle venner og lær nye mennesker at kende!


Organisationsudviklingsudvalget, som Søren Have er Hovedbestyrelsens tovholder for, har arbejdet med at forberede Medlemsdagen d. 26. oktober, hvor der vil være rig lejlighed til at give sit besyv med mht. Alternativets organisationsudvikling. Workshops er valgt for at komme rundt om de vigtigste aspekter af vores fremtidige - muligvis forandrede - organisering. Udvalget har etableret en sparringsgruppe bestående af 10 medlemmer, der i september ansøgte om at komme tæt på organisationsudviklingen. Sparringsgruppen har haft et produktivt første møde og har til formål at bidrage med, samt tilføre et bredere og mere mangfoldigt blik på arbejdet.

Input fra Medlemsdagens workshops bliver af Hovedbestyrelsen og Organisationsudviklingsudvalget inddraget i det videre arbejde.



Måske har du allerede hørt om Alternativets projekt i Østafrika, hvor vi arbejder med kapacitetsopbygning i fire grønne partier fra Uganda, Kenya, Rwanda og Burundi?

Projektet betales af DIPD (Institut for Flerpartisamarbejde) og løber frem til udgangen af 2020. Vi får besøg i Danmark af de fire partiledere i november, og der bliver flere muligheder for at være med i aktiviteterne under besøget:

Vil I have besøg i jeres forening?

Vi søger en storkreds eller en lokalforening, der vil have besøg onsdag den 13. november. Her skal værtsforeningen fortælle om sine aktiviteter, og der skal også være et indlæg om erfaring med afvikling af Politiske Laboratorier.

Derudover afholder vi Lørdag den 16. november en “frivillig-lejr”, hvor 20 medlemmer af Alternativet kan deltage. Det foregår på Danhostel i Ishøj.

Se nærmere om besøget fra de fire grønne partier og om de forskellige muligheder for at være med som storkreds/lokalforening og som medlem her.




Der er nu på baggrund af alle jeres input og besvarelser om folketingsvalgkampen udarbejdet en evaluering af folketingsvalget inklusiv anbefalinger, som vil blive delt på Alternativets platforme meget snart og i god tid forud for medlemsdagen d. 26/10.



Vil du være med til at diskutere, udvikle og påvirke fremtidens andelsboliger for unge?

Er du under 30 år, medlem af Alternativet / Alternativets Unge, og bor du i Andelsbolig? Netop nu er der en plads ledig i ungerådet “UAB” i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Se mere på Alternativets Job- og opgavebørs.

Det var alt i denne omgang. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til Medlemsdagen 26. oktober!

Grønne hilsner,

Alternativets Hovedbestyrelse



Hvad sker? Følg med i kalenderen og under Aktuelt på AlleOs, klik her.
Hovedbestyrelsen - Råd og udvalg, klik her.
Hovedbestyrelsen - Mødekalender og referater, klik her.

----------

MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K

+45 71 79 18 64

alternativet@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk