Nyhedsbrev fra Alternativet Nørrebro

Kære medlemmer af Alternativet på Nørrebro,

Tak fordi du stadig er med – sammen kæmper vi for at gøre Nørrebro (og resten af Danmark) til et bedre sted at leve for os alle sammen :green_heart: vi er nu det 4. største parti i Danmark meldt på medlemmer.

Der er sket lidt forskelligt på stenbroen i den sidste tid, og derfor tænkte vi det var på tide med et nyt nyhedsbrev.
Måske du har oplevet at have et ubesvaret opkald fra et nummer du ikke kender, eller også har du måske haft en samtale med en af os fra lokalbestyrelsen.
For et par uger siden ringede vi nemlig til en del af jer.
Denne dag var den første telefonstorm vi har afholdt, og sikkert ikke den sidste.
Det var en fornøjelse at snakke med de af jer, som vi kom igennem til, og vi glæder os til at tale med mange flere.
Vi ringede, både for at takke for jeres medlemskab, men også for at give jer en reminder om et af vores arrangementer - Morgenmad med Alternativet Nørrebro.
Det blev til et par hyggelige timer hvor der blev talt om alt fra marmelade til valgkamp.
Hvis du nu sidder og bliver helt misundelig, så fortvivl ikke, næste morgenmad arrangement er allerede i støbeskeen. Det løber af stablen d. 11. juni i gården bag Rantzausgade 23 kl. 10. Det bliver smadderhyggeligt. Morgenmad med Alternativet

I forhold til valgkampen har vi jo tre kandidater til kommunalvalget og en enkelt til regionsvalget her på Nørrebro, så hvis nogen af jer derude har lyst til at deltage i valgkamp, få nogle fantastiske oplevelser og være med til at sikre at Alternativet får mest mulig indflydelse, vil vi meget gerne høre fra jer.
Vores kandidater er glade for al slags hjælp, så hvad end du kan bidrage med, må du endelig ikke holde dig tilbage.
Her er lidt info om dem, og links til deres facebookprofiler, så I kan lære dem lidt bedre at kende.

KV17
Stine:
Stine Bardeleben Helles brænder for at sikre fremtidens velfærd ved at forandre de offentlige systemer, så husker, hvad de er sat i Verden for, og sætter menneskets behov i centrum for alle aktiviteter. Stine er også optaget af at København skal være en by, som opfatter mangfoldige fællesskaber som en af sine stærkeste ressourcer. For hvis ikke vi har et stærkt og empatisk fællesskab, kan vi ikke klare hverken klimakrise eller socialkrise.

Jonas:
Jonas Sloth Bach kæmper for et København med mere fritid og fællesskab, en by hvor naboerne kender hinanden, og hvor de små lokalsamfund i byen danner udgangspunktet for en inspirerende og mangfoldigt liv. Det kræver nærvær, mod og samarbejde, og det vil Jonas Sloth Bach arbejde for at københavnerne bliver bedre til.

Fanny:
Fanny Broholm har en stærk faglig baggrund inden for klimavidenskab, miljøpolitik og byplanlægning, og hun vil gerne stille sig til rådighed for, at Alternativet kan være med til at gøre København til den mest levedygtige, smukke og bæredygtige by i verden. Fanny ønsker, at Københavnerne skal have plads og tid til at nyde hinanden og naturen.

RV17
Theis:
Theis er sygeplejerske, og drømmer om et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor vi ikke bare siger at patienten er i centrum, men faktisk mener det. Han er stor fan af faglighed, men endnu større fan af saglighed, og skal skal vi i højere grad fokusere mere på sundhed end på sygdom.

I Alternativet afholder vi i uge 22 en række arrangementer under titlen ”Alles Folkemøde”, her på Nørrebro resulterer det bl.a. i et arrangement i Nørrebroparken næste lørdag d. 3/6 kl. 14 ved siden af Byhaven 2200, som vi har valgt at kalde ”Mød din nabo”, vi vil sørge for en grill og masser af god stemning, og så er det bare at pakke madkurven, tage din naboer under armen og tilbring et par timer i skønt selskab. Alles Folkemøde - Mød din nabo <3

På onsdag afholder vi en hi5 kampagne på Dronning Louises bro onsdag - for at sprede glæde og god karma, og tirsdag eftermiddag/ aften kan man komme ned i Åbenrå og lave skilte til eventet.

Skulle I have lyst til at deltage i nogle andre arrangementer, så kan I klikke ind på https://alleos.alternativet.dk og se kalenderen eller I kan skrive til os hvis I vil vide mere.
Der sker mange spændende ting i den kommende uge.

Det var alt for denne gang, pas på jer selv og hinanden.
God søndag
De bedste hilsner fra jeres lokalbestyrelse på Nørrebro.