Kære medlem i Assens
Kommunalvalget nærmer sig, og på mange måder er Alternativet langt bedre klar nu end for fire år siden. Vi er også ved at forberede os her i Assens og håber, at du vil bruge tre minutter på at læse hele nyhedsbrevet med de tanker, vi gør os om det, og forhåbentlig kan finde motivation til at bidrage lidt på den ene eller anden måde.
Valgtemaer
Har du én sag, som vi kan bruge op til valget? Det kan være en (dårlig) erfaring med et bestemt område i kommunen, kendskab til en smart metode/arbejdsform/whatever fra en arbejdsplads/anden kommune som ville kunne bruges i Assens eller bare en ting, som ingen andre partier er opmærksom på.
Det kan også være hjælp til et læserbrev eller en god ide til et opslag/video på sociale medier. Hvis alle medlemmer har bare én ting, får vi en vifte af god inspiration. Kontakt forperson Andreas Vejby Johansenpå mailadresse avejbyjohansen@gmail.com, og du vil høre fra os snarrest.
M.h.t. til temaer tænker vi indtil videre på:
- Kommunal mad (kantine, plejehjem og skoler): “lidt mere økologisk, meget mere plantebaseret, 100 % lokalt”
- Bedre kollektiv trafik: Det skal også være muligt at tage bussen udenfor de store byer og i weekenden
- Bæredygtig byggeri: Renovér i stedet for at rive ned og byg så det holder mere end 50 år.
Der er plads til flere temaer
Hæng seks plakater op den 25. oktober
Ja, plakater er gammeldags og en mærkelig kommunikationsform. Men de kloge hoveder siger, at de virker, så vi hænger nye og gamle plakater op i Assens.
Vi planlægger et medlemsmøde centralt i kommunen, hvor de vil være klar, og så vil det være rigtig fint, hvis du kan tage 4-6 plakater og nogle strips med hjem. Så du er parat til at hænge dem op i de tre nærmeste lygtepæle 25/10 kl. 12, og på den måde kommer vi bredt ud i kommunen fra dag ét.
Bliv støttekandidat
Aktuelt har vi én kandidat, som gerne vil lægge mange kræfter i den kommende valgkamp. Men det vil øge vores chance for at få ham (eller en anden) valgt bare ved at der er flere opstillede navne på listen. Alternativet fylder mere på stemmesedlen, der vil være flere som vælgerne kan “ramme” i kandidattests og det er generelt et godt signal med flere navne på listen - det ved de store partier, og derfor har fx Venstre 20 kandidater og Socialdemokratiet 16 kandidater ved det kommende valg. Mange af dem ved godt, at de ikke har en chance for at blive valgt, men de stiller op for at trække stemmer til partiet.
Kig på skalaen https://drive.google.com/file/d/1D7F8AjzS53JAOKML0t0XKu3n8lqarjet/view og giv det en tanke.
God sommer fra
Anders, Andreas og Ole