Kære medlem
Vi er kommet godt i gang med det nye år; der jo bliver meget travlt på grund af kommunalvalget 21. november.
Opstillingsmøde og årsmøde i lokalforeningen
Du skulle meget gerne have modtaget indkaldelse til opstillingsmøde og årsmøde, der begge afholdes samme eftermiddag, søndag den 12. marts. Her skal vi både vælge kandidater til kommunalvalget, stemme om nye vedtægter for lokalforeningen, vælge bestyrelse m.m. Materiale om alt dette var vedhæftet den e-mail med indkaldelse, som du modtog sidste søndag.
Vil du være med i lokalbestyrelsen eller stille op til kommunalvalget?
Husk at vi meget gerne modtager opstillingsgrundlag fra dig, hvis du er interesseret i at blive KV- kandidat eller har lyst til at komme i lokalforeningens bestyrelse. Fristen for indsendelse er 19. februar, og du finder en skabelon til opstillingsgrundlaget i mailen fra i søndags. Nye kræfter er meget velkomne! Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen på mail eller telefon. Du kan finde vores kontaktoplysninger på Alternativets platform, AlleOs, hvor du i øvrigt også meget gerne må opdatere din egen profil, hvis der mangler oplysninger.
Kommende møder
Vi fortsætter rækken af Tematirsdage om kommunalpolitik og har allerede afholdt et møde om Beskæftigelsespolitik. Nu på tirsdag bliver emnet Familie- og Socialpolitik, og den 21. februar bliver temaet Ældre- og Handicappolitik. Husk at alle er velkomne til at være med, der kræves ingen specialviden eller særlig forberedelse. Find begivenhederne på Facebook her:
Selv om året 2017 mest kommer til at handle om kommunalpolitik, har nogle medlemmer efterspurgt et møde med temaet “Populisme”, og det er jo desværre meget aktuelt. Der bliver derfor afholdt et arrangement tirsdag den 14. februar, hvor vi får en ekspert til at gøre os klogere på fænomenet. Derefter bliver der tid til spørgsmål og diskussion. Find begivenheden på Facebook her:
Mere på vej
Der arbejdes med planer for valgkampsaktiviteter begyndende i foråret eller forsommeren, og også med en større event tættere på valgdatoen. Mere herom følger i de næste nyhedsbreve.
Vi har holdt et enkelt bestyrelsesmøde i januar, og du finder referatet sidst i dette nyhedsbrev.
Vi håber at se dig til vores arrangementer i februar og marts måned. Husk at følge med på Facebook-grupperne “Alternativet Aalborg” og “Alternativet Nordjylland” og bidrag meget gerne med ideer, meninger, spændende links m.m.
Kærlig hilsen
Din bestyrelse
Referat af bestyrelsesmøde 15. januar 2017:
N.B. Links til Facebook-begivenheder fungerer kun, hvis du læser dette nyhedsbrev på Alternativets Dialog-forum. Hvis du læser teksten direkte på e-mail, skal du finde begivenhederne ved at søge direkte på Facebook.