Nyhedsbrev - Februar 2021

Kære nordjyske medlemmer

Selvom hele landet er lukket ned, er vi ikke gået i dvale. Der sker ting og sager rundt omkring i partiet.

Læs mere om det her:

Ekstraordinært landsmøde - Valg af ny politisk leder

Søndag den 7. februar afholdes ekstraordinært landsmøde, med det ene formål at vælge en ny politisk leder. Det kommer til at foregå via livestream på Youtube og Facebook, og afstemninger sendes ud via SMS, eller tilgås via AlleOs.

Sidste frist for tilmelding er 4. februar kl. 12.00. Du tilmelder dig her (klik på grøn bjælke med “tilmeld mig” tekst. Er den rød og siger “Afmeld deltagelse”, er du allerede tilmeldt).

Du har stemmeret hvis du har været medlem i mindst 90 dage, og ikke er i restance med dit kontingent.

Der er 4 kandidater. Der afholdes et fælles online roadshow med kandidaterne onsdag 3. februar fra 19.30-21.00. Se mere info i link.

I Nordjylland holder vi onlinemøde efter det fælles roadshow, hvor vi deler vores meninger om de forskellige kandidater, så de sidste tvivl måske kan forsvinde. Læs mere her.

Bliv frivillig - når du har tid og lyst

I Alternativet Nordjylland kan vi altid bruge en hånd mere, og der forlanges aldrig mere af folk, end det de har lyst til at bidrage. Så overvej om du har lyst og overskud til at bidrage lidt til at få vores fantastiske politik realiseret, og meld dig som frivillig. Skriv til storkreds.nordjylland@alternativet.dk.

Års- og opstillingsmøde

Lørdag den 20. marts fra kl. 11.00-17.00 afholder vi vores årlige ordinære årsmøde, og kombinerer det igen med et opstillingsmøde. Det betyder at der både skal vælges forperson, bestyrelse, revisor, storkredsrepræsentant til hovedbestyrelsen, kandidater til Folketinget og regionsrådet, nordjyske repræsentanter i det nationale Politiske Forum, samt en post til vores nationale Dialogråd.

Vi håber på at det kan blive fysisk, men er forberedt på at afholde det digitalt. Hold øje med din indbakke de nærmeste dage for officiel indkaldelse og yderligere information.

Og så har Torsten Gejl lovet at komme forbi…

Tæt på Alternativet

Vi har genoplivet vores format fra foråret, og afholder ugentlige onlinemøder, med et nyt emne hver gang. Hele landet bliver inviteret, og det er en god mulighed for at udveksle erfaringer.

Vi har i januar afholdt 3 møder med brainstorm i politiske forslag til kommunalvalget til november. Det har resulteret i over 40 forslag, der nu er ved at blive renskrevet, og vil være tilgængelige for hele landet.

Der har ligeledes været afholdt et møde med Doughnut-økonomi som emne. Se og hør TedTalk om emnet her.

Møderne afholdes mandage, normalt fra klokken 19.00-21.00, men tjek kalenderen i AlleOs for præcise tidspunkter og links til Zoom.

Planlagte "Tæt på Alternativet

Mandag den 8. februar afholder vi Politisk Lyndebat. Vi fylder hatten med hotte politiske emner, og trækker et tilfældigt emne op. Så debatterer vi det i 15 minutter med 30 sekunders taletid ad gangen til hver deltager. Du kan nøjes med at være med på en kigger, eller selv deltage i debatten.

Mandag den 15. februar fortæller Liselotte Jakobe fra Jammerbugt om sin erfaring som bisidder i kommunen. Liselotte har tonsvis af erfaring og historier fra de helt skæve beskæftigelses, social- og familieforvaltninger vi har ude i landets kommuner. Deltag, og lyt til historierne, deltag i debatten, og bliv forhåbentligt klogere.

Mandag den 22. februar har vi endnu ikke fastlagt et emner. Hold øje med vores Facebook og kalenderen i AlleOs for mere info.



Tusinde tak for at læse med, og vi ses på den anden side. Husk at fremtiden er et stort grønt håb!
med venlig hilsen

Storkredsbestyrelsen
Alternativet Nordjylland