Kære medlemmer af Alternativet
Europaparlamentsvalget står for døren, og siden i lørdags kan vi også se det i gadebilledet. Med jeres hjælp kom plakaterne op i lygtepælene rundt omkring i landet. Tak for jeres kæmpe indsats!
Vi har knap tre uger frem til valget den 9. juni, og vores kandidater kæmper både i debatter, online og med flyeruddelinger om vælgernes opmærksomhed. I de kommende uger vil vi opdatere jer ugentlig med nyhedsbreve, så I kan deltage aktivt i valgkampen.
Indblik i valgkampen
Hvis du vil læse mere om vores valgprogram og vores kandidater, kan du nu nemt finde flere informationer på vores opdaterede hjemmeside HER.
Alternativets spidskandidat Jan Kristoffersen har allerede været med i “Mød partierne” med 50 entusiastiske medlemmer som publikum. Måske så du programmet den 21. maj kl. 18.00 på DR1 - ellers kan du se udsendelsen HER.
Rasmus Rydahl og Toke Lotz holder desuden ugentlige digitale opdateringsmøder, hvor du kan høre mere om de vigtigste valgkampsemner. Find møderne på AlleOs.
Deltag i valgkampen
På AlleOs kan du se mange debatter og flyeruddelingsarrangementer, hvor du kan deltage eller hjælpe til: AlleOs // Alternativet
Vores kampagneansvarlige Toke Lotz vil gerne vise, at Alternativet er repræsenteret i hele Danmark. Det kan vi gøre, hvis I tager billeder og film fra plakaterne og plakatophængningen og sender dem til:
SMS: 6162 5220
Mail: j.andersen@ft.dk og toke.lotz@ft.dk
(Tilføj gerne navn og sted)
Det behøver ikke være mere end et 5 sekunders klip, det vigtige er bare at man kan se noget der kendetegner baggrunden. Det kunne være ARoS i Aarhus eller Bølgebygningen i Vejle. Men det kan også være naturområder som Rold Skov og Vesterhavet.
Og til alle der er på Instagram, så endelig post løs og tag @Alternativet i alle opslag, så vi også ser dem.
Desuden sæt kryds i kalenderen til vores valgfest den 9. juni i Maskinhallen i København. Der vil også være release koncert med Jan Kristoffersen + venner. Læs mere HER. I de kommende uger vil vi også opdatere jer om lokale valgfester.
Opdatering fra landsmødet
Vores fantastiske landsmøde har selvfølgelig også stået i valgkampens tegn. Men vi har også fået en ny stærk hovedbestyrelse. Vi har fået mange nye medlemmer i hovedbestyrelsen, både valgt i storkredsene og på landsmødet. Du kan finde en opdateret oversigt HER.
Kort efter landsmødet konstituerede vi os med Jonathan Ries som forperson, Rasmus Rydahl og Anne-Marie Junker Hemmeth som næstforpersoner og Kristian Johnsen som kasserer. Desuden er Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Carsten Roed Jensen en del af Daglig Organisatorisk Ledelse (DOL).
Nu har vi selvfølgelig fuld fokus på EP-valgkampen, men derefter kommer vi også til at følge op på de forskellige medlemsforslag og organisatoriske forslag fra landsmødet. For at binde det hele sammen holder vi et ekstraordinært, digitalt landsmøde den 5. oktober.
Rigtig god valgkamp!
Jonathan Ries, forperson
På vegne af Hovedbestyrelsen