Kære medlemmer i Alternativet Kolding og andre interesserede.
Vi i bestyrelsen har brug for at mødes med jer. Vi har brug for at mærke, se og lytte til jer. Vi har brug for at finde ud af, hvad vi kan, vil og skal i Alternativet Kolding.
KV21-møde på onsdag
Helt konkret er der kommunalvalg i efteråret 2021 (KV21), som vi skal forholde os til. Derfor inviterer vi til medlemsmøde på næste onsdag den 3. juni 2020 i Ungdomshuset på Kobbelvænget 6 i Lunderskov.
Overskriften for mødet fra kl. 19.00 til 21.30 er vores deltagelse og engagement i KV21.
Har du tid og lyst, så vær meget velkommen til at komme tidligere. Kl. 17.00 tilbereder vi mad over bål, og når det er spiseligt og lækkert, spiser vi sammen.
Tilmelding til Thomas eller Bjarne senest den 1. juni 2020.
Se invitationen her:
AlleOs // Alternativet eller på Facebook: Redirecting...
Referat bestyrelsesmøde
Vi havde seneste bestyrelsesmøde i Alternativet Kolding torsdag den 14. maj 2020.
Se referatet her: https://drive.google.com/open?id=152S_8mC8QG20G3kdX9JYlGM37XXn9GOA
Anden aktivitet
Som tidligere udmeldt, vil vi rigtigt gerne have vores politiske leder Josephine Fock til Kolding, så vi sammen med hende kan få et billede af, hvor vi står, både i Alternativet Danmark og som lokalforeningen Alternativet Kolding. Som situationen er, bliver det møde desværre først efter sommerferien.
Vi håber at se mange af jer på næste onsdag i Lunderskov. Tilmeld venligst af hensyn til organiseringen, så vi overholder alle covid-19-retningslinjer – se invitationen ovenfor.
Forårshilsner fra bestyrelsen,
Vibeke, Kim, Thomas & Bjarne