Er der noget, du har lyst til at spørge Statsministeren om?
Det er der helt sikkert - men hvor tit får man lige muligheden? Det får du nu!
På tirsdag den 3. november i Folketingets spørgetime vil Alternativet nemlig stille et spørgsmål til Statsministeren direkte fra medlemmerne - og du kan være med til at afgøre hvilket spørgsmål, vi skal stille. Det sker naturligvis via Appgree4Biz, hvor du lige nu har mulighed for at formulere et spørgsmål til Statsministeren og samtid vurdere de andre indkomne spørgsmål.
Har du ikke Appgree4Biz, finder du en let vejledning her
På Appgree4Biz kan du også give input til bestyrelsens arbejde og stille spørgsmål til MF Josephine Fock.
The Yes Men
Den meget alternative aktivist-duo The Yes Men gæster Doc Lounge Aarhus og Godsbanen den 8. november. The Yes Men er kendte for deres vilde spoofs af multinationale selskaber og satiriske kritik af velklædt hykleri. The Yes Men kommer til Aarhus for at præsentere deres nyeste dokumentar “The Yes Men Are Revolting”, hvor de skarpt og underholdende kaster sig over dilemmaerne omkring klimaforandringer.
Se hele programmet her
Tid og sted: 8/11, kl. 16.00-20.00, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 C
Vær med til at skabe Alternativets lokalforeninger
Nu skal vi for alvor have samlet alle de gode alternativister, som i hele Østjylland hver dag gør en forskel – eller rigtig gerne vil gøre en – i bestræbelserne på at skabe et grønnere og mere ligevægtigt samfund baseret på stærke værdier.
I de kommende måneder vil lokalforeninger forme sig, og vi håber, du vil være med til at sætte dagsordenen i dit lokalområde.
I Randers afholdes det første lokalforeningsmøde den 4/11, kl. 19.00, Casa Batsberg, Rådhusstræde 4, 8900 Randers. Se mere og tilmeld dig på FB
I Favrskov afholdes det første møde den 2/11, kl.19.00, Vestergade 14, 8382 Hinnerup. Tilmeld dig på FB eller direkte til kommunekoordinator Astrid Carl på T:29764593 eller M:ath@hotmail.com.
Kontakt Henrik Narud M: henrik.narud@hotmail.com, hvis du gerne vil være kommunekoordinator i dit lokalområde.
Vi har brug for hjælp!
Vi søger en jurist, der i givismens ånd – altså uden vederlag – vil gennemlæse vores oplæg til vedtægterne for de første lokalforeninger i Østjyllands Storkreds. Vil du hjælpe os med at udarbejde et stærkt vedtægtsgrundlag, skal du hurtigst muligt kontakte Astrid Carl på T: 29764593 eller M: ath@hotmail.com.
EU Konference
Forud for Cop 21 i Paris holder Europabevægelsen en EU Konference i Aarhus, som bl.a. belyser konsekvenserne ved folkeafstemningen og perspektiverne omkring klimakonferencen COP 21.
Connie Hedegaard, Villum Christensen(LA), Christian Poll(Å), Margrethe Auken(SF), Fatma Øktem(V), Josephine Fock(Å) og Sven Skovmand(Folkebevægelsen mod EU) står for dagens spndende oplæg.
Tid og sted: 7/11, kl. 10.00-15.00, Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 C
Tilmeld dig og se hele programmet her
Vil du dykke ned i processerne omkring klimaforhandlingerne, kan du med fordel læse Christian Polls indlæg med titlen ”Fra papir til praksis”. Indlægget kan hjælpe med at skabe større klarhed om processerne i klimaforhandlingerne, og hvad vi i såvel Alternativet som i Danmark generelt skal arbejde for. Læs her
Rettelser
Medlemsmødet med Josephine Fock slutter kl. 19.00 og ikke som først angivet kl. 22.00. Mødet er din direkte linje ind i Folketingssalen, så gå ikke glip af en unik mulighed for at stille spørgsmål til Alternativets arbejde på Borgen. Se mere om arrangementet her
Filmen “This Changes Everything”, som vi omtalte i sidste uge, starter simultant over hele landet kl. 16.30 - ikke 14.30, som vi fejlagtigt fik nævnt. Filmen spiller foreløbig i følgende jyske biografer:
Aarhus – Øst for Paradis
Aalborg – Biffen
Skive – Cinema3
Fjerritslev – Kino
Ry - Ry Bio
Det sker bl.a. i næste uge
2/11: Medlemsmøde med Josephine Fock, kl. 17.00-19.00, Folkestedet lokale 1.1, Carl Blochs Gade 28, 8000 C
2/11: Møde i Favrskov lokalforening, kl. 19.00, Vestergade 14, 8382 Hinnerup
4/11: Møde i Randers Lokalforening, kl. 19.00, Casa Batsberg, Rådhusstræde 4, 8900 Randers
6/11: Mød Christian Poll, kl. 19.00-21.30, Teglgårdens beboerlokale, 8000 C
7/11: EU Konference, kl. 10.00-15.00, Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 C
8/11: The Yes Men, kl. 16.00-20.00, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 C
Rigtig god weekend!
Grønne hilsner fra
Alternativet Østjylland