Kære Alternativister i storkreds Fyn.
Foråret spirer og det gør det også i vores fynske storkreds. For nyligt havde vi besøg af Franciska Rosenkilde til vores medlemsmøde i Ringe, hvor omtrendt 25 mennesker var mødt op for at møde forpersonen og ikke mindst spise god vegetarisk mad.
Der blev grinet, talt og politiske idéer fyldte rummet op.
Det var også skønt at se der var flere der havde mod på at ville stille op som folketingskandidater, heriblandt nogle nye medlemmer fra veganerpartiet. Velkommen til jer!
Det var tydeligt at det var tiltrængt for mange at mærke et fælles sammenhold efter mange lokalforeninger er blevet mindre. Derfor vil storkredsen arbejde på at få afholdt flere fælles arrangementer.
Vigtigst af disse er vores års- og opstillingsmøde d. 13 Juni.
Men før det er der også to arrangementer jeg varmt vil anbefale.
Det ene er Thomas Due som afholder inspirationsmødet “VE-MARKEDET, SOM NØGLE & GULDGRUBE. PENGE I TRANSFORMATIONEN.” Her vil fokus være VE markedet på fyn og bl.a. vores trafikordfører Peter Kjær Hansen og Christian Poll (tidligere mf) komme og berige os om deres viden.
Arrangementet ligger d. 28. Maj kl 13-17 i Odense.
Tilmelding inde på Alle Os
Det andet er mere nede på jorden helt bogstavligt. Storkredsen inviterer nemlig på besøg hos Nordhøj Permakultur, hvor vi afholder kurset “Sådan bliver du selvforsynende”. Nicklas Milthers som driver landbruget viser rundt og kommer med en masse fifs om, hvordan du kan få mest ud af din egen have.
Arrangementet er d. 29. Maj kl 11 i Hundstrup.
Tilmelding til Kasper Krebs på 60 22 62 15
Så om du er til energiplanlægning, selvforsyning eller ordinære årsmøder håber vi at se jer til nogle af arrangementerne.
Mvh Carsten Roed
Forperson Storkreds Fyn