Nye fag på skoleskemaet? - Meditation, yoga & dans, kultur & samfund, skat & privatøkonomi m.fl

Der er en diskusison igang på Facebook-gruppen her: https://www.facebook.com/groups/384733191662984 som begyndte med et forslag om at sætte meditation på skoleskemaet fra børnehaveklassen til 3.g. Jeg synes det er vigtigt at flytte debatten herind istedet.

Personligt har jeg længe ønsket mig et større fokus på vores krop og kropslighed i vores uddannelsessystem - ikke som andenrangs fag, men prioriteret og kvalitetsbevidst i samme grad som danskundervisningen, kemi & fysik og matematikfaget. Derudover mener jeg at mange (inklusive jeg selv) kunne have haft stor gavn af at lære praktiske ting som budgetregnskaber, skat og privatøkonomi i skolen, på samme måde som vi var første generation der fik EDB-undervisning i skolen (først på gymnasiet). Jeg selv er antropolog, og er “modstander” af religionsfaget i folkeskolen. For mig giver det langt højere grad mening at tage udgangspunkt i menneskets sociale og kulturelle historie, og herigennem berøre emner som religion, globalisering, samfundsforhold, national og international politik.

Jeg synes det er en meget spændede (og ekstremt vigtig) diskussion og håber at flere vil tage tid til at give deres input!

Mvh

7 Likes

Jeg ser på uddannelse som redskabsfag som skal gøre det lettere at skabe sig et godt liv i forhold til ens egen forståelse. Mennesker skal selv danne sig selv i overensstemmelse sin egen forståelse.

I dag foregår læring udfra at vi skal lære barnet om vores kulturelle værdier, det føler jeg er forkert i folke skolen. Det kan begynde i gymnasierne.

Et sundt sind i en sund krop må være målet. Frem for at snakke om hvad der skal læres, burde vi snakke om, hvordan vi bruger den viden vi har til at skabe det rigtige læringsmiljø som passer til det enkelte barn.

Målet må være at det kan nogle helt basale redskaber og har lært sig selv så godt at kende at det kan fortsætte sin læring på egen hånd.

Vi skal lære at skrive, læse, stave, kildekritik, retorik, kommunikere, udviklet egen notat teknik, præsentationsteknik, kunne skrive på computer som en professionel sekretær i hastighed, når de går ud af skolen. Talforståelse, købmandsregning og matematik.

Der er sikkert flere redskaber jeg mangler at skrive. Jeg tænker også at der skal læres et fremmedsprog, her foreslår jeg engelsk,

Jeg forstiller mig at undervisningen i dansk kan foretages på engelsk, rapporter i fagene skal vurderes fagligt indhold i alle fag. Det vil sige at en fysik rapport skal vurderes ud fa faget fysik og de discipliner der indgår i det sprog der skrives i og fremlægges i.

Det var den boglige side. Alle former for bevægelse og musik skal indgå som muligheder. Her forestiller jeg mig på de højere klasser at filosofien bag indgår i undervisningen.

Her forslår jeg at lære børn at meditation som et redskab de kan bruge. Her tænker jeg på en medtitationsform med fokus på åndedrættet for at skabe balance og ro i sindet igen. Senere kunne de lære en komtemplativ meditation, hvor eleven bruger emnet i undervisningen til at løse problemstillingen ved at aktivere underbevidstheden resourcer, så den arbejder i overensstemmelse med det eleven arbejder med. De kunne også lære en teknik hvor de opbygger en stærk kropsbevidsthed, så de lettere kan holde sig raske og sunde.

2 Likes

https://www.youtube.com/watch?v=HndV87XpkWg Denne britiske youtube kanal hedder “School of Life” og handler om et nyt “skoleskema”, hvor fag som kapitalisme, en selv og sociale relationer er ting man lærer om og kan stille sig kritisk til. Den video, jeg har linket til, forklarer hvordan de ser skoler være i fremtiden. Jeg synes, at den var relevant til den her diskussion.

Jeg synes, at det er meget vigtigt at vi lærer om James G. March og Daniel Kahneman, som beskriver hvordan vi i dag tror at rationelle beslutninger er de mest fornuftige. Hvis vi lærer, at det ikke er tilfældet, vil vi kunne tage meget bedre beslutninger ved at tage højde for de menneskelige kognitive fejl vi ved vi har.

1 Like

Interessant artikel om meditation - hans bog er evt. også interessant:

1 Like

Man skal være forsigtig… og så har skolen brug for mindre, den skal ikke mere :slight_smile: http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/forskere-kritiserer-brugen-af-meditation

Hejsa

Jeg har en meget ambitiøs idé til hvordan jeg synes skolen skal se ud. Ambitiøs er her ikke brugt i en negativ forstand, jeg synes derimod det er en nødvendighed at vi tænker ambitiøst, da vi skal være ambitiøse hvis vi eksempelvis gerne vil have at alle i verden skal have husly, mad og rent drikkevand. Her kommer det så:
BARNET/PERSONEN BESTEMMER SELV HVAD HAN/HUN VIL LÆRE. Men hvordan det?

Lars kommer hen i skolen, nu står der “meditation” på hans skoleskema, MEN LARS GIDER IKKE MEDITERE. Hans motivation ligger et helt andet sted. Lars vil gerne lære matematik. Men bare ærgeligt Lars, for nu skal du sidde og observere de tanker du har om matematik, og sidde stille selvom du ikke har lyst, og du i virkeligheden gerne vil drøne rundt og have det sjovt i matematikkens ånd.
DET ER SAMME SANG OM IGEN.

Her er hvad jeg ser: Lars kommer i skole. På hans skema står der: “det du har lyst til”. Fedt tænker lars, så er der ingen der kan stoppe min kreativitet eller mit engagement eller mit energi-niveau. Alle ressourcerne står til rådighed for mig, så jeg kan bare komme i sving. Tænk måske opfinder Lars en ny gren indenfor biologi som der ikke er nogen der har tænkt over før, fordi han har frie midler, og at der ikke er nogen barrierer for hans fantasi.

Lad mig fortælle hvorfor jeg synes det er vigtigt at Lars får lov at gøre det han har lyst til, her er et energi-regnestykke:
Lars har 100 energi når han kommer i skole. Hvis Lars ved at der er mennesker derhenne, som vil støtte ham og hjælpe ham, til at finde ud af hvad han brænder for, har han måske i virkeligheden 110 :smile:
OK. Hvis Lars SKAL meditere kan han kun bruge 20 af sin energi på at meditere, for de sidste 90 siger til ham at de vil noget andet. Så det er i virkeligheden spild af energi for Lars, og i sidste ende for samfundet. For hvis Lars fik lov at fyre de 110 af inden for matematik, ville de 110 arbejde sammen integreret, og ikke splittet. Så ville vi få HELE Lars med i processen, og ALLE Lars’ resurser med.

Men hvad så hvis Lars går ud af niende klasse uden at have lært gramatik? Så accepterer vi at Lars er god til noget andet, og er taknemmelige for dette. Samtidig vil Lars måske senere i hans liv opdage, at der er en sætning i matematikbogen som han ikke forstår fordi han ikke har lært GRAMATIK. Så lige pludselig finder Lars på magisk vis sin lyst frem til at lære gramatik, og så æder han hele 1 klasses gramatik bogen på 2 timer og fatter det hele, fordi han kan bruge samtlige af sine resurser på at sluge bogen (eller hvad det nu er der får ham til at lære bedst).

Jeg har haft biologi gennem folkeskolen og gymnasiet, og jeg synes det var møgkedeligt. Jeg har brugt noget i retning af 500 timer på at sidde og kigge ud i luften, hvor jeg kunne have brugt min tid på noget fornuftigt. NU har jeg lyst til at lære biologi, og så er det da lige præcist det jeg har tænkt mig at gøre. Og jeg ved at jeg kan lære mere på 1 time end jeg har gjort gennem samtlige af disse 500 timer, hvis jeg virkelig brænder for det.
Selvfølgelig skal børnene lære at deres handlinger har konsekvenser, og at de ikke behøver at skabe glæde på andres bekostninger, men dette skal integreres i lærings-platformen.

Håber Det gav bare en lille smule mening :smile:

1 Like

Jeg synes at kunne se en klar opdeling i forslagene omkring hvordan vi ønsker fremtidens skole system.
Der er forslag der handler om at specifikke fag som kan indføres i den danske folkeskole og i gymnasiet.
Og så er der forslag af en mere generel karakter, for ikke at lyde alt for kedelig vil jeg kalde dem strukturelle ændringer.
Som jeg ser det er der en grund til at alle børn skal lære et pensum, det er vigtigt at man kan læse og skrive men også at man kan forstå basale principper ift. Religion, kemi etc. Desværre er det i dag det eneste vores folkeskole beskæftiger sig med og det virker som om ”sæt jer ned og lær” retorikken har taget lidt overhånd.
Når jeg tænker tilbage på min egen folkeskole tid var jeg godt nok ikke særligt motiveret til noget som helst, det hele var et stort virvar af vikarer og lærere der virkede udkørte og stressede over at børnene ikke lærte nok!
Som jeg ser det skyldes det at der ikke var orden på indlæringen og at man ikke havde den struktur der skulle til for at få undervist på en fornuftig måde. Derudover blev alle kørt trætte af at skulle terpe det samme igen og igen i stedet for at forstå det.
Jeg vil foreslå at man skaber et skole system hvor børnene har nogle obligatoriske fag som: dansk regning etc. Og så nogle tilvalgsfag som eksempelvis meditation, judo, origami, programmering, hjemkundskab osv.
Alle fagene skulle så opdeles i relativt korte forløb hvor man havde klare læringsmål og et forudbestemt pensum. Eksempelvis: 6 ugers forløb med en afsluttende prøve.
Efter forløbet skulle barnet have en kommentar med på vejen som omkring hvor det var godt og hvor det kunne have været gjort bedre og hvorhen man kunne forstille sig i hvilken retning barnet skulle fortsætte. Men dog ingen karakter.
Derudover så jeg godt at skolens kerne aktiviteter blev lagt i tidsrummet 10-14 og at de valgfrie fag foregik fra 8-10 og 14-16. på den måde ville kerne delen have fokus omkring frokost, og de andre fag ville være lettere at overkomme efter man var blevet færdig med det centrale.

Som en slut kommentar er jeg i dag 26 det er lidt over 10 år siden jeg gik ud af folkeskolen og jeg ved faktisk ikke hvad de laver i dag, hvordan undervisningen er struktureret osv. Så måske vi skulle tage en tur ud i folkeskolen for at finde ud af hvad der virker?
Når vi har set kan vi diskutere og så kan det være at børnene og deres lærere har noget de gerne vil have indført, før vi kommer til at lave en reform som måske slet ikke gavner?

Hej Anders

Tror du ikke at denne snævre læringsgang kan skabe problemer for samfundet senere hen? Tilbage i folkeskolen var matematik noget af det som de færreste var interesserede i. Vi kan ikke acceptere et samfund, hvor folk efter folkeskolen ikke har de værktøjer, der skal til at tage beslutninger som lønmodtager eller konsument. Alt hvad der hedder statisk og adfærdsøkonomi bliver ubrugelig, hvis folk ikke kan matematik. Hvis vi ikke lærer dansk i skolen, vil vi have meget svært ved at forstå hinanden senere hen, fordi man lærer mere end, hvad man ville lære ved at tale med mennesker. Hvis vi ikke havde historie, ville folk gentage de samme fejl om igen.

Vi er nødt til at have multifaglighed, for ellers kan folk ikke tage ordentlige beslutninger senere i livet, fordi de ikke tager alt i betragtning.
Jeg kan godt forstå spildet ved at elever bruger tid på skoletimer de ikke får noget ud af, men jeg tror ikke det her er den rigtige løsning.
Nogle fag burde komme på skemaet, og flere burde være valgfrie, men det er alt for radikalt at lade alting være 100% op til et barn på 6 eller 15 år.
Vi burde måske lære mere om, hvordan man håndterer følelser, hvordan man forstår andre mennesker, om kunst og om hvorfor samfundet er bygget op som det er, så vi kan være kritiske om det, og fag som håndarbejde og sløjd kunne være mere valgfrie.
Igennem livet lærer man mange ting ufrivilligt som følge af fiaskoer - vi skal lære i skolen at hvis man gerne vil gøre noget godt for samfundet, er man nødt til at lære de værktøjer der skal til, frivilligt eller ej.

Nu har jeg ikke læst alt hvad der før har været skrevet, men vigtige fag fremadrettet tæller også IT/Mediefag, som formentlig kan være ét fag, men det er tudetosset at lægge alt det mediefaglige (Som der jo kun bliver mere af) ind under dansk… Dansk ender jo bare med at blive et mastodontfag, som ingen lærer kan overskue. Midlerne til at kunne gennemføre en ordenlig undervisning indenfor medier og IT skal selvfølgelig være til stede. PT er IT-nedbrud og langsomt internet et stort problem på mange skoler.

Derudover skal skolerne have nogle linjefag som eleverne skal kunne vælge hvad end disse er kreative eller hvad de er. Ligesom man på efterskoler har linjer, men samtidig skal komme omkring det helt obligatoriske. Det fremmer børnenes lyst til at deltage i de “kedelige” fag, er min erfaring. Dette ville også være med til at positionere skolerne, da alle skoler ikke skal udbyde det samme.

Noget sidste er, at man skal droppe ligegyldige mærker såsom “Symaskinekørekortet”, som ingen jo rigtigt bruger. Jeg ved ikke om det stadig benyttes, men det er tosset. Til gengæld vill det være oplagt om man kunne få nogle rigtige mærker som man faktisk kunne bruge? Jeg tænker bla. på et livredderkursus/Førstehjælpskursus i Svømning eller et hygiejnecertifikat i Hjemkundskab.

Hvad med et fag som social praktik som både skulle praktiske såvel som teoretiske emner omkring det at være samfundsborger og at man hjælper til også som uddannelsessøgende.
F.eks. kunne småbørn samle affald, 8-12 årige være noget for mindre børn dels i deres skole og i børnehaver, 13-15 år hjælpe mindre børn hjælpe ældre eller hjælpe i væresteder og andre steder med udsatte unge hjælper med hvad de er ved at uddanne sig, hjælper til i verdener som ikke er deres egen f.eks. varmestuer, børnehaver, lære om småbørn og passe dem som hjælpelærere i vores skoler, hjælpe andre unge ja listen er lang. Drop den meningsløse praktik i folkeskolen, den har kun værdi for de børn som skal have erhvervsuddannelser - ikke for den som skal være læge og læg den f.eks. i ungdomsuddanelser. Den teoretiske del i social praktik hvad skal gøre, hvorfor skal jeg gøre det, hvad gør det ved mig etc. men alt dette vil jeg overlade til teologer og filosoffer, som nok vil have en god indgang til det. Håber det er en ide, som Alternativet vil tage til sig.

Som jeg forstår det,er symaskinekørekortet et didaktisk værktøj, som lærere og skoler kan vælge at bruge eller lade være. Mener du at det skal forbydes?

http://psykiatrifonden.cmail19.com/t/ViewEmail/j/34719982AB6A836A2540EF23F30FEDED/F0874E69E09F4A64405DC10595964AA8

Jeg kan se indlæggene her er af lidt ældre dato, men det er jo en proces og jeg smidder et link til Psykiatrifonden angående mindfullness -eller hvad det nu skal kaldes og indeholde, når det kommer på skoleskemaet i DK. Jeg fulgte et webinar i sidste uge ved Psykiatrifonden. Synes det er spændende, at der er gang i at få nogle lidt mere alternative metoder ind i det etablerede system. Mindfullness, yoga etc mener jeg ville være guld værd i forhold til at børn og unge fra en tidlig alder finder ind til sig selv. Jeg tror det ville betyde bedre velbefindende -selv under de forhold der er kommet idag på nogle skoler. Det ville resulterer i at flere fik del psykisk bedre - færre diagnoser, mindre medicinering, færre studieskift, da de bliver mere sikre på sig selv tidligere og mere ligeglade med, hvad andre tænker. Følger deres egen vej. Følelsen af adskillelsen af dem selv og de andre bliver bedre og der udvikles nok også en større grad af empati, hvilket man kan skrive lange afhandlinger omkring de gode effekter af på mange planer.
Og det er helt afgørende at det i en eller anden form kommer til at stå på skemaet, så det bliver anerkendt som grundlæggende vigtigt. Det er ikke alting som kan forstås og læres mentalt. Noget skal erfares gennem kroppen. Og her det yoga og meditation kommer ind som en måde at bevidstgøre på -med undervisere uddannet til det.

Angående Kristendomsfaget ville jeg ønske det var blevet omdøbt i forbindelse med reformen, da det jo i forvejen i praksis indeholder både kultur, religion og diverse, og ville forhindrer problemer ved navneskift og fremme integration. (Der ville ikke være ligeså håndgribelig grund til at søge om fritagelse fra faget -hvis man eksempelvis er muslim eller andet) Mindre risiko for at piger -f.eks. bliver fritaget -måske mod deres egen vilje. Det er jo dem som skal være med til at integrere. Jeg mener ikke vi giver køb på noget ved et navneskifte. Når vi selv erkender at globalisering er kommet for at blive må vi også agere og flytte os mod en mere åben verden. Det er på samme tid en måde at beskytte os selv på som land/mennesker… i form af integrationen.

For øvrigt er jeg lidt nysgerrig omkring hvordan de her fora bliver brugt? :slight_smile: