Hejsa
Jeg har en meget ambitiøs idé til hvordan jeg synes skolen skal se ud. Ambitiøs er her ikke brugt i en negativ forstand, jeg synes derimod det er en nødvendighed at vi tænker ambitiøst, da vi skal være ambitiøse hvis vi eksempelvis gerne vil have at alle i verden skal have husly, mad og rent drikkevand. Her kommer det så:
BARNET/PERSONEN BESTEMMER SELV HVAD HAN/HUN VIL LÆRE. Men hvordan det?
Lars kommer hen i skolen, nu står der “meditation” på hans skoleskema, MEN LARS GIDER IKKE MEDITERE. Hans motivation ligger et helt andet sted. Lars vil gerne lære matematik. Men bare ærgeligt Lars, for nu skal du sidde og observere de tanker du har om matematik, og sidde stille selvom du ikke har lyst, og du i virkeligheden gerne vil drøne rundt og have det sjovt i matematikkens ånd.
DET ER SAMME SANG OM IGEN.
Her er hvad jeg ser: Lars kommer i skole. På hans skema står der: “det du har lyst til”. Fedt tænker lars, så er der ingen der kan stoppe min kreativitet eller mit engagement eller mit energi-niveau. Alle ressourcerne står til rådighed for mig, så jeg kan bare komme i sving. Tænk måske opfinder Lars en ny gren indenfor biologi som der ikke er nogen der har tænkt over før, fordi han har frie midler, og at der ikke er nogen barrierer for hans fantasi.
Lad mig fortælle hvorfor jeg synes det er vigtigt at Lars får lov at gøre det han har lyst til, her er et energi-regnestykke:
Lars har 100 energi når han kommer i skole. Hvis Lars ved at der er mennesker derhenne, som vil støtte ham og hjælpe ham, til at finde ud af hvad han brænder for, har han måske i virkeligheden 110
OK. Hvis Lars SKAL meditere kan han kun bruge 20 af sin energi på at meditere, for de sidste 90 siger til ham at de vil noget andet. Så det er i virkeligheden spild af energi for Lars, og i sidste ende for samfundet. For hvis Lars fik lov at fyre de 110 af inden for matematik, ville de 110 arbejde sammen integreret, og ikke splittet. Så ville vi få HELE Lars med i processen, og ALLE Lars’ resurser med.
Men hvad så hvis Lars går ud af niende klasse uden at have lært gramatik? Så accepterer vi at Lars er god til noget andet, og er taknemmelige for dette. Samtidig vil Lars måske senere i hans liv opdage, at der er en sætning i matematikbogen som han ikke forstår fordi han ikke har lært GRAMATIK. Så lige pludselig finder Lars på magisk vis sin lyst frem til at lære gramatik, og så æder han hele 1 klasses gramatik bogen på 2 timer og fatter det hele, fordi han kan bruge samtlige af sine resurser på at sluge bogen (eller hvad det nu er der får ham til at lære bedst).
Jeg har haft biologi gennem folkeskolen og gymnasiet, og jeg synes det var møgkedeligt. Jeg har brugt noget i retning af 500 timer på at sidde og kigge ud i luften, hvor jeg kunne have brugt min tid på noget fornuftigt. NU har jeg lyst til at lære biologi, og så er det da lige præcist det jeg har tænkt mig at gøre. Og jeg ved at jeg kan lære mere på 1 time end jeg har gjort gennem samtlige af disse 500 timer, hvis jeg virkelig brænder for det.
Selvfølgelig skal børnene lære at deres handlinger har konsekvenser, og at de ikke behøver at skabe glæde på andres bekostninger, men dette skal integreres i lærings-platformen.
Håber Det gav bare en lille smule mening