Ny storkredsbestyrelse / Politisk laboratorium om EU / Vorbasse Marked / Vi skal snakke politik

Kære alle!

Det er forår, der har været årsmøde og den nye storkredsbestyrelse har konstitueret sig:

Forperson: Allan Windeballe
Næstforperson: Linda van Asperen
Kasserer: Karsten Fyhn
Rasmus Raun
Bo Christensen
Tina Brixen
Ane Line Søndergaard
Suppleanter: Mette Anthony Laursen og Edvard Korsbæk

I øvrigt, tak for et dejligt møde! Se eller gense sketchen på årsmødet 3. marts i Fredericia om planeten der havde pådraget sig en forbigående virusinfektion :slight_smile: :nauseated_face:

POLITISK LABORATORIUM OM ALTERNATIVETS EU-POLITIK OG DANMARKS EU-FORBEHOLD

I 2019 er der valg til Europaparlamentet. Derfor går vi nu igang med at udvikle Alternativets EU-politik og forberede os på Europaparlamentsvalget. Dette arbejde påbegyndes på laboratorier i hele landet i marts måned og altså også i Sydjylland.

Der afholdes politisk laboratorium i Sønderborg lørdag den 17. marts 2018, kl. 13.00-16.45 i Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, 1. sal, 6400 Sønderborg.

Dette er med andre ord din chance for at sætte dit præg på Alternativets EU-politik!

Hovedemnerne vil blive EU-forbeholdene og mærkesager til Europaparlamentsvalget.

Foreløbigt program:

13:00 - 13:15: Velkomst
13:15 - 14:45: 1. emne: Danmarks EU-forbehold
14:45 - 15:00: Pause
15:00 - 16:30: 2. emne: Alternativets EU-kampagne
16:30 - 16:45: Afrunding

Under de to emner vil der være en kombination af debat, gruppearbejde og præsentation i plenum.

Alle ideer, der kommer frem, bliver samlet sammen og sendt ind til landsorganisationen.

Der kan købes mad og drikkevarer i Multikulturhusets Café indtil den lukker kl. 14.

For at vi har en ide om hvor mange der kommer, så må du gerne melde dig til på AlleOs Du kan også følge og dele vores facebook-event.

Alle er velkomne, medlemsskab er intet krav, så tag familie og venner med!

ALTERNATIVET PÅ VORBASSE MARKED

Igen i år drager Alternativet Sydjylland til Vorbasse Marked 19.-21. juli. Sidste år havde vi en stand, hvor vi snakkede politik, syede stofposer ud af gamle t-shirts og generelt prøvede at synliggøre Alternativets tilstedeværelse i Sydjylland. Vorbasse marked er et af de største kræmmermarkeder i Danmark med 250.000 besøgende fra hele regionen, og vi har derfor god mulighed for at komme i dialog med en masse mennesker om de tre bundlinjer, grøn omstilling og demokrati.

Har du lyst til at være med i udvikling af vores stand, eller lyst til at deltage med aktiviteter på markedet, så vil vi meget gerne høre fra dig. Også hvis du har koncepter fra kommunvalg og regionsrådsvalget, som du tænker vi kunne genbruge må markedet. Send en mail til tina.brixen@alternativet.dk, som er tovholder på projektet.

POLITISKE MØDER I SYDJYLLAND

Vi har en ambition om at arrangere flere politiske møder i Sydjylland i 2018 - vi skal i gang med at snakke politik! Vi kunne godt bruge nogle flere ildsjæle, så vi kan brænde sammen. Kontakt en af os (klik på vores navne ovenfor) hvis du har en ide til et politisk tema, hvis du kender til et egnet gratis afholdelselssted i regionen, hvis du har en god projektor, eller hvis du har en anden måde at bidrage på.

Alt det bedste
Sydjyllands Storkredsbestyrelse

1 Synes om

At Projekt Synlighed Sydanmark, Fyn og Sydjylland er et vilkår der såå… Såå er erkendt og bliver handlet på, der synes jeg om meget. Gemme - lege ift. valg kommunalt, regionalt og staten… Staten dvs. valg Folketinget år 2019 giver hverken stemmer eller god mening. Jeg ved, lokaalt afdelingen Kolding, ikke deler mig og 8 - 10 stk. grp. vinkel ift. at holde et valg kommunalt. Dvs. at fra-vælge synlighed og såå og 8 - 10 stk. grp. cirka 30 % frivillige åe 2016 - 17**… Det Giver Ikke Stemmer Eller God Mening.. Dejlig At Kloge Af Skalde Dårlig Valg År 2017 Betyder Et Jahhh Tak Til Synlighed! Jan**