Der er lige udkommet en ny bog af sociologerne Nikolaj Schultz og Bruno Latour: ’Notat om den nye økologiske klasse’. Forfatterne skriver bl.a.: ”Vi har forstået, at en klimakatastrofe nærmer sig. Vi ved, at det haster, hvis vi skal forhindre den. Alligevel er vi lammede. Hvad er det, der mangler – hvorfor gør vi ikke noget?” Et svar på spørgsmålet giver sociologerne også. Ifølge Nikolaj Schultz og Bruno Latour kommer vi ikke ud af vores afmagt, før vi får formuleret en ideologi, der leverer politiske svar på klimakrisens fakta. Og vi bliver ikke fri af angsten for klimakatastrofen, før vi sætter navn på vores fjender. Hvis vi, der ønsker at sikre, at vores planet bliver ved at være beboelig, skal kunne samles om det formål, er vi også nødt til at kunne se, hvem vores modstandere er”, siger Nikolaj Schultz.
Citat: George Monbiot fra klumme i Information: ” Velstanden skal omfordeles – en verden, hvis naturgrundlag er truet på sin eksistens, har ikke råd til rige mennesker, den samlede velstand skal også mindskes. Der er ingen vej udenom: at opretholde vores livsunderstøttende naturlige systemer vil fordre, at vi gør mindre af alting……Vi kan kun gøre os håb om at redde os ud af denne fuldspektrede krise, hvis vi dramatisk reducerer vores økonomiske aktivitet.”
Vores samfund er grundlæggende baseret på tillid. Når jeg køber en billet, forventer jeg, at koncerten bliver til noget, at jeg kommer frem til destinationen eller at varerne er sunde og gode.
Jeg forventer, at mit arbejde ikke gøre mig syg.
Som regel lever virkeligheden op til forventningerne, og det er jo umiddelbart bare fedt, at det er sådan – her hos os i lille velorganiserede Danmark.
Derfor bliver vi også overordentlig forargede, når nogen snyder, svindler eller bare er lettere luskede. De ødelægger den kontrakt vi har med hinanden om ordentlighed og anstændighed os mennesker imellem. Og når det så drejer sig om, at parlamentets politikere er dem der er uordentlige, så må befolkningen organisere sig udenomsparlamentarisk, for at få gjort noget ved problemerne og politikerne. Problemerne med greenwashing i klima- og miljøkampen er nok det tydeligste eksempel for tiden.
Mennesker er forunderlige væsner og underlige væsner. Lige så kærlige og tillidsfulde og solidariske vi er med dem, der er tæt på os, lige så ukærlige, mistroiske og usolidariske kan vi være overfor dem, der ikke ligner os eller har andre overbevisninger.
Mennesker er i bund og grund kærlige, ærlige, tillidsfulde, omsorgsfulde, solidariske, videbegærlige, altruistiske og har lyst til dejlige relationer, og lyst til at verden skal være et dejligt at være for dem selv og deres.
Det grundlæggende menneskelige væsen gør, at vi i grupper skaber meningsfulde ordentlige sammenhænge, ikke på grund af samfundssystemet, men på trods af det, i bobler med tykke vægge. Vi hjælper hinanden i Næstehjælperne, i Venligboerne, i familierne, i alle mulige klimaorganisationer og i NGO’er. Vi gør det delvist for at afbøde på det parlamentariske samfundssystemets fundamentale inhumane systemtvang – for at råde bod på den politiske ulydighed, for at gøre det politikerne ikke gør, i deres manglende lydhørhed over for reelle problemer.
Der er så mange områder, hvor der foregår komplet skøre ureflekterede handlinger, og hvor der opstår dybt uforståelige handlinger (udlændingelovgivningen og miljø & klimaindsatsen), og hvert enkelt områder behandler vi hver for sig, med usammenhængende lovgivning og indsatser, uden at analysere de bagvedliggende årsager, katastrofernes fælles oprindelse, samtidig med, at politikere, konsulenter og rådgivere maner til mere holistiske tænke- og handlemåder.
Og det vi står midt i, er et systems langtrukne sammenbrud. Et samfundssystem som befordrer ulighed, slavelignende forhold nogle steder, velstand og velfærd andre steder f.eks. Danmark, umenneskelighed, nedgøring af anderledes udseende og tænkende, forurening af natur og sind. Når det skøre bliver det mainstream, så er vi alle sammen blevet skøre – i ordets bogstavelige betydning. Internalisering af et så modsætningsfyldt system som vores, kan selvfølgelig give modsætningsfyldte sind og levevilkår for den enkelte, som kun kan opretholde tillidsfulde, kærlige, medmenneskelige, solidariske relationer i selvrefererende bobler – f.eks. som Alternativet. Vi kan kun udleve mennesket inderste natur i afgrænsede fora og ekskluderende sammenhænge – nogle gange i meningsfattige liv fokuseret på forbrug og underholdning, som igen er kilde til den galopperende skørhed, med mindre, vi faktisk engagerer os i vores levevilkår, i fællesskab med andre, for at ændre vores skøre liv.
- Børn og unge kommer alt for ofte ud i psykisk mistrivsel, fordi de rammer, der er i skoler og dagtilbud, ikke fungerer osv osv osv (1000 psykiatriske og psykologiske behandlere)
- Der er enorme mængder af mennesker med behandlingskrævende diagnoser osv osv osv
- Der er pandemier osv osv osv
- Storme, hedebølger, oversvømmelser, CO2, tab af biodiversitet, naturødelæggelser på land og i hav, fældede skove over hele verden, overproduktion af kød osv osv osv
- Krige, diktaturer, autokratiske systemer, folkedrab, terror, statsterror, sammenbrud af forsyningskæder osv osv osv
Vores syge skøre system skaber:
- Syge ukærlige relationer mellem mennesker og sygelige modsætningsforhold os imellem
- Fysiske og psykiske sygdomme
- Syg politisk kultur (Alle vores nutidige diktatorer og autokrater er valgt ved parlamentariske, men i bund og grund udemokratiske processer) Vores lands ledelse er fraktioneret i røde & blå og i højre & venstre og i professionelle politiske karriereforløb, selv partier som er næsten enige om f.eks. ’det grønne’ eller økonomisk politik, er fraktioneret i konkurrencetankegangens hellige ånd
- Kapitalister elsker demokrati indtil en vis grænse, det skal være demokrati for fortjeneste, ellers er de ligeglade. Diktatur er osse godt til at skabe enorme formuer
- Sygt klima
- Sygt miljø
- Syg natur med smadret biodiversitet
- Sygt energifrås
- Syg fordeling af værdierne globalt
- Syg udnyttelse af børn
- Syg mangel på medfølelse og hjælp til 40 millioner sultende børn
- Syg mangel på medfølelse og hjælp til de 40 millioner slavegjorte mennesker der producerer vores forbrugsgoder bl.a. denne computer jeg skriver på
- Sygt ForBrugsregime, hvor der i stedet for skulle være en adfærd: Jeg køber kun det jeg har BrugFor
- Sygt arbejdsmiljø
- Syg udnyttelse af ressourcer og landbrugsarealer
- Syge madvaner
- Syg udledning af drivhusgasser
- Syg sundhedssektor
- Syg forestilling om, at det er lettere at forestille sig menneskehedens undergang, end det er at forestille sig, at kapitalismen ikke har en fremtid
- osv
- osv
”Systemet” Liberalistisk Kapitalistisk Parlamentarisme, det vi også har i Danmark for tiden, har skabt mange af de problemer/kriser vi står midt i nu, og er ikke selv i stand til at løse dem, der skal noget andet til – reelt folkeligt demokrati. Vi er midt i et systems sidste årtier, og dødskampen sætter sig spor overalt i systemet og de sammenhænge der er i det, og i vores forvirrede bevidstheder. Det er mig ubegribeligt, at nogle i Alternativet stadig har et næsten kærligt forhold til kapitalisme (bare det ikke er vækstkapitalisme) og den private ejendomsret og synes, at det er den bedste og eneste rigtige måde at indrette menneskelivet på, hvis vi bare kan fjerne den ubegribelige fokusering på materiel og økonomisk VÆKST VÆKST VÆKST, så ville vi kunne håndtere kapitalismen til alle menneskers fordel. Det er et gammelt gammelt synspunkt, og helt i modstrid med kapitalismens inderste væsen, og det er kun kortvarigt lykkedes ved fagforeningernes og Socialdemokratiet samarbejde fra 30’erne frem til omkring 80’erne. I den periode lykkedes de med en omfordeling, der gav arbejdere mere indflydelse og mere i lønposen
Systemet Kapitalisme har også ydet betydelige bidrag til afvikling af fattigdom, udvikling af teknologi og sociale systemer, dog primært i den Vestlige verden – for os kaukasere. Og kapitalismen er ikke mere en nogle hundrede år gammel. Der var noget før den, og der kommer noget efter. Og vi har kun mulighed for at planlægge og styre fremtiden i al dens mulige mangfoldighed, fortiden kan vi allerhøjst komme til at tænke anderledes om.
Holisme? Hvad er holisme?, hvis det ikke er at se og forholde sig til alle krisernes fælles grundlag – nogle kapitalisters globale selvoptagede grådighed.
Og hvon pokker kommer vi af med kapitalismen og den corporateprivate ejendomsret, og hvad skal komme i stedet? Hvordan kan vi sikre, at enkelte initiativrige entreprenante individer har ejendoms- og råderetten over deres egne initiativer. Ejendomsret bør være meget mere nuanceret og mangfoldig end den er nu, hvor ejendomsforhold er designet til at varetage kapitalisters interesser, og bliver på hyggeligste vis kaldt ’Privat’, og det er sku’ da rart med noget ’privat’.
Der er nok ikke andre veje, end den vi allerede går ud ad. Et skridt ad gangen. Alternativet har allerede mange forslag, der er med til at sætte kapitalismen og ejendomsretten under pres.
Her er nogle af dem:
Torsten: Mit uhyggeligste dyk nogensinde! - Alternativistisk aktivisme. Udenomsparlamentarisk bevisførelse som påviser myndigheders svindel/luskeri/hemmelighedskræmmeri
Tvang og Kontrol – Tillid og Tilbud – Fjernelse af systemmæssige disciplineringsmidler, som kapitalister elsker at udsætte alle os andre for
Vand må aldrig blive en handelsvare – Insisteren på at nogle ting ikke skal konkurrenceudsættes / kapitaliseres
Der er brug for flere nationale og kommunale borgeting, demokratisk ledelse og fælleseje af landbrugsjord – Kapitalister gør hvad de kan for at forhindre borgerindflydelse: Lynetteholm / Amager Fælled / Århus havn / vindmøller mv. og lovgivning gør det lettere at sælge jord til udenlandske holdningsselskaber end til fællesejede landbrug
Citat af Franciska: ”Vi skal udelukkende producere det kød, vi selv spiser, og dyrke langt flere planter, end vi gør i dag. Så vi kan giver mere plads til naturen og skåne havene.
Og så skal det sikre os imod mere gift i grundvandet, tab af biodiversitet, misrøgt af dyr og massive CO2-udledninger”. – Alle rigtig gode ideer, som der nok er et par kapitalister eller 2 der vil modsætte sig og lobbye imod på Axelborg, DI og i lign fora. Det kan ikke lykkes at ændre vilkårene uden at afsløre nogle kapitalisters helt konkrete og meget tydelige aktiviteter.
Christina Olumeko: Tid til systemforandring.
System – hvilket system. Der er bestemt nogen der vil modsætte sig det – alene ordet systemforandring, bringer nogles blod i kog, hvad skal vi gøre i forhold til dem?
Kapitalismen er et begreb, vi kæmper ikke med Don Quixote vindmølle-kapitalisme, men med aktivt engagerede mennesker/kapitalister/selskabskonstruktioner der til en hver tid vil kæmpe for deres privilegier, selv om jorden vitterlig brænder under dem, de er ved at blive blæst af kloden af orkaner og de er ved at drukne i en syndflod af egne handlinger. Og stadig oplever de sig urørlige, som de har været det i generationer. Det er som om, at de oplever, at alle ulykker, kun går ud over andre, hvad de jo også har været vant til, var tilfældet, for det har de selv sikret med deres håndtering af demokrati og parlamentarisme. Den private ejendomsret har skabt formuer for kapitalister, formuer som de bl.a. bruger til regulært at bekæmpe fremskridt for befolkningerne.
Det der med, at kapitalister er sindssyge gode til at varetage deres egne interesser og kamuflere, hvad de foretager sig, gør selvfølgelig også, at det kan, ud fra min synsvinkel, være ’smart’ at neddrosle kapitalismekritikken, fordi folk i al almindelighed ikke aner, hvad man snakker om.
Når Franciska taler om, at det er ’vækstkapitalismen’ vi skal af med, så taler det ind i en taktisk, måske hensigtsmæssig, tankegang, om ikke at støde nogen fra os. Det forhindrer os bare samtidig i at tale om kapitalisternes kollektive egocentriske samfundsnedbrydende aktiviteter. ’Der er socialisme for kapitalister og diktatur for alle os andre’. Alle store internationale virksomheder er styret via planøkonomi, kapitalister elsker planøkonomi, der er til deres egen fordel. Demokratier overalt i verden bliver stille og roligt overtaget af kapitalisters parlamenter – autokratier – diktaturer. Den naturlige vej for lande kapitalisterne ikke kan styre udelukkende gennem påståede demokratiske systemer. Kapitalister er fløjtende ligeglade med styreform, så længe den tjener deres formål – at tjene penge til dem selv. Den mest afstumpede form ser vi for tiden med Ruslands bekrigen af deres omgivelser, ved hjælp af de enorme formuer som oligarkerne så at sige fik forærende. Værdier skabe af Sovjetunionens borgere, og beslaglagt af Putins regime m.fl. Det repræsenterer de mest rå, brutale og utilslørede kriminelle kapitalister, som agerer meget lig med de første kapitalister i Europa i etableringen af den private ejendomsret og den oprindelige etablering af den kapitalistiske produktionsmåde, og de har samtidig investeret stort i en skrantende vestlig økonomi, så vi er blevet afhængig af deres værditilførsel, oprindelig skabt i Sovjetunionen.
Og vi er ikke et venstrefløjsparti, det er vigtigt for Alternativet at pointere det igen og igen, og det sikkert ville skræmme en masse vælgere væk – tror vi, formentlig velbegrundet, for mange Alternativister er faktisk helhjertede liberalister og det kan mærkes. Og alligevel stemmer vi meget ofte det samme som Enhedslisten, når der er afstemninger i folketingssalen, og senest har vi lavet budgetforlig med dem i København. Jeg tror, at der må være nogen der bliver forvirret over vores snak om at sammenlægge de grønne partier, når vi i virkeligheden langt hen ad vejen er skabssocialister i vores handlinger/stemmeafgivning, bl.a. fordi vi har ’lighed’ som del af vores hjerteblod. Reel lighed inkl. solidaritet er ikke i kapitalisters interesse, og de gør, hvad de kan for at forhindre udvikling af et mere lige solidarisk samfund.
Alternativet skal have visioner, holdninger og handlinger til at hænge bedre sammen – måske. Vi er et væld at selvbevidste individualister, og det der bliver Partiets mærkesager er meget personbåret, og måske er det kun sådan vi skal være, for det er der meget engagement og livsglæde i. Alternativet er ikke et egentligt parti, eller en egentlig bevægelse, og igen – måske er det meget godt, at vi skiller os ud på den måde, som noget nyt og anderledes – faktisk måske bærere af en ny politisk kultur på en anden måde end oprindelig tænkt. Og stadigvæk – De mange stærke holdninger/personer og personlige initiativer er opskriften på konflikt og personlige uoverensstemmelser – det er den virkelighed vi lever med, og faktisk har håndteret rigtig godt de sidste 2 år.
I Alternativet hævder vi: ’Vores politik er værdibaseret og ikkeideologisk’, og det er vigtigt for et flertal i Alternativet, at dette narrativ holdes i hævd, det er nærmest ’helligt’ – det får dermed nærmest ideologisk karakter. Og det, synes jeg, faktisk er godt, for deri ligger kimen til det Nikolaj Schultz og Bruno Latour formulerer: ”Vi kommer ikke ud af vores afmagt, før vi får formuleret en ideologi”.
Alternativet har i sin samlede politik i realiteten udformet delelementer til en slags ideologi, men det er ikke noget vi hver især lægger mærke til, fordi den enkelte Alternativist går så meget op i sin egen specielle synsvinkel: F.eks. Jobcentre, familiepolitik, daginstitutionspolitik, Vækstkapitalisme, Kommunale byggeprojektet osv – helhedsblikket er ikke i den enkeltes fokus. Alternativet er på godt og ondt en forsamling af stærke individualister, og Alternativet er et parti, hvor man langt hen ad vejen kan udvikle sin egen politik på et område inden for Alternativets rammer (ideologi).
Alternativets forestilling om, at ideologi i sig selv er noget dårlig, er et narrativ, som sagtens kunne udfordres.
Når Franciska skriver: ”Vi skal udelukkende producere det kød, vi selv spiser, og dyrke langt flere planter, end vi gør i dag. Så vi kan giver mere plads til naturen og skåne havene. Og så skal det sikre os imod mere gift i grundvandet, tab af biodiversitet, misrøgt af dyr og massive CO2-udledninger”, og siger som António Guterres: “We need to change course.” Så er det del af en opbygning af en ideologi for den økologiske klasse (kald den hvad du vil).
Hvor kommer de fra de ideologier? Den danske ordbog: ”Helhed af idéer, begreber og synspunkter der afspejler en bestemt (politisk eller social) holdning”
De vokser og blomstrer ud af:
grundlæggende udsagn om virkeligheden, udsagn som hænger sammen logisk – en grundig beskrivelse af vilkårene i virkeligheden
en sammenhængende forståelse for, hvad menneskelivet i sin mangfoldighed viser, at ’mennesket’ er
En begrebsdannelse som kan rumme virkelighedens mangfoldighed i en given situation
Holdninger til virkeligheden, og hvad man bør gøre for at skabe en virkelighed, alle kan trives i
Alternativet har alle disse elementer i sig, og har haft det lige fra start af – Alternativet repræsenterer den økologiske klasse, som Nikolaj Schultz og Bruno Latour forestiller sig den. Vi er bærere af den ideologi der kunne være en samlende vej frem, hvis vi griber muligheden.
De gamle ideologier eksisterede jo før de blev skrevet ned, fordi de blev levet i virkeligheden, var groet ud af hverdagenes kampe for overlevelse for en gruppe mennesker. ’Vores’ ideologi lever nu, og er ved at blive formuleret til et sammenhængende hele af alle natur, miljø, klima & biodiversitetsbevægelserne.
De gamle ideologier er blevet personificeret i enkeltindivider: Keynes ( keynesianisme) , Marx (marxisme/kommunisme/socialisme), John Locke/Adam Smith (liberalisme), bl.a. Reagan/Thatcher (neoliberalisme) m.fl., men de er jo dybest set kun metaforer for levede samfundsmæssige bevægelser, som disse personer var samtidige med og blev eksponenter for i historieskrivning, fordi de forholdt sig til det teoretisk, kommunikativt eller skriftligt.
Det kan være, vi skulle kalde den nye ideologi ’økologisme’, for for en gang skyld at vælge et navn, som ikke er en person.
For første gang kan vi skabe en ideologi, som ikke er bundet op på rød/blå- eller venstre/højre-tankegang, og denne brug af klassebegrebet favner bredere end de traditionelle begreber gør.
Alternativer rummer ideologien i kimform, og nu skal vi så til at se på, hvem de konkret aktivt engagerede modstandere er (‘Fjenden’), for det er jo ikke alle kapitalister der er det, og i særdeleshed ikke alle selvstændige erhvervsdrivende der er det.
Og det kan også være lovgivning og domstolene, der er det. Som Franciska påpeger: ”Jeg må indrømme, at det ryster mig, hvis vi har at gøre med en tendens, hvor klimaaktivisme kriminaliseres mere og mere……….Nyere historie har talrige store og små eksempler på civil ulydighed, der har ført til fornuftige samfundsforandringer. Og lige nu står vi foran en klimakrise, som er en trussel af en kaliber, vi sjældent har set. Den SKAL vi handle på.
Ideologi kan mere – den omfavner flere.
