Flere har luftet ideen om et nyt navn til partiet. Det synes jeg ikke vi skal. Til gengæld kunne vores grafik måske godt få en ansigtsløftning, for at signalere lidt nye tider.
Jeg er bare amatør-grafiker, men her lidt ideer. Jeg kan rigtigt godt lige farvekombinationen lysegrøn/sort/hvid, men savner lidt en varm farve i paletten. Derfor den lettere brændte orange.
Jeg linker lige til Drev-mappe med SVG-filer, så andre med vektorgrafik-programmer kan bygge videre. Jeg glæder mig til at høre feedback og se jeres ideer. En stor idebank, kan være fin inspiration for at en “rigtig” grafiker laver det endelige færdige fælles materiale til vagkampen.
Hvorfor skal vi signalere at det er nye tider? Jeg vil hellere signalere at alt er ved det gamle. Det ændrer vel ikke ret meget at vi har fået en ny politisk leder. Vælgerne skal kunne regne med at Alternativet ikke er degenereret, på trods af det store kaos vi har været vidne til.
Jens Tak skal du ha! Det er edermame en vældig go ide! Det visuelle udtryk, som du foreslår, pointerer indholdet: “Politik med kant” - og ja tak: Orange - lystens farve!
Kærlig hilsen
Gunfight
Jeg synes netop ikke at alt er ved det gamle. Politikken er, og det er det vigtigste, men alle spasmagerne der rodede sig ud i trælse sager er væk. Nu skal vi ikke længere stå på skud for deres udskejelser. Det synes jeg er en milepæl værd at markere.
Mindst tre milepæle - vi tæller verdenshjørner - men heldigvis er Jorden rund - noget corona må så åbenbart følge med - men ellers lysner det jo faktisk - globalisering - alle i samme bÅdskab!
Jeg synes også det er fint at tænke i nye former og farver, så der også sker en udvikling i Alternativets grafiske image. For at gøre dette emne relevant for KV/RV21 vil jeg anbefale, at forslag til den grafiske udformning af Alternativet tænkes ind i den kommende valgkamp i 2021.
Der kommer fx ideen med et slogan ind. Jeg har valgt “politik med kant”, men det kan jo være alt muligt der repræsenterer hovedbudskabet i vores kampagne, fx “Livet i centrum”.
Ps. Jeg arbejder også på noget mere emne-specifikt og opfordrer andre til det samme. Jeg håber en professionel grafiker kan fintune det til slut. Jeg er fx ikke selv helt tilfreds med farveskema.
Jeg har ikke noget bestemt ønske til den grafiske udformning.
Det vil være flot, hvis vi kan finde frem til symbol/figur, et slogan og farver, der fanger øjet og bevidstheden, når vi skal have vælgerne i tale.
Det vil være fint, hvis der kan komme nogle gode bud her på Dialog.
Personligt kan jeg meget godt lide det helt simple. Blandt andet er jeg glad for denne boks, da den sender et budskab og også kan tilføjes, når man opretter et link til eks. Dialog eller AlleOS på Facebook.
Som du siger er det guld værd, men det har vi desværre ikke for meget af på kistebunden lige pt men en prof grafiker kan vi vel finde og få til at rette vores amatørfejl, sikkert også for et mindre honorar. Jeg ved at Kennith fra Økoprint har været behjælpelig og han har jo selv designet en del af den oprindelige grafik. Der er nok også flere blandt vores frivillige. Jeg tjekker lige AlleOs.
Det står jo alle og enhver frit, hvor meget kontingent man vil betale.
Jeg tror at mange, der har råd, har hævet deres kontingent frivilligt i den seneste tid.
Hej, hvad med at prøve en 2 træer, 1 på hvert side af Alternativet og forbinde dem med en regnbue, virker mere levende. Det der ligner en begravelse.
Finn