Kære alle i Alternativet Helsingør,
Søndag d. 24. november konstituerede den nye bestyrelse sig. Den nye bestyrelse har konstitueret sig således: Bina Seff (forperson), Helene Liliendahl (næstforperson), Ditte Kanstrup (kasserer) og Morten Greve (medlem).
Da vi ikke kender hinanden særlig godt endnu, og ej heller har defineret klart, hvilke ansvarsområder der skal tillægges de forskellige poster, vil vi rekonstituere os igen i februar.
Invitation til åbent bestyrelsesmøde efterfulgt af julehygge på Café Chaplin
Den nye bestyrelse har valgt, at bestyrelsesmøderne fremover skal være åbne for alle i partiet. På den måde håber vi, at vi opnår så meget gennemsigtighed som muligt - og at vi får endnu flere inputs og gode idéer på bordet.
Næste bestyrelsesmøde er mandag d. 16. december kl. 18-21 , hvor bestyrelsen inviterer til åbent bestyrelsesmøde efterfulgt af et par timers julehygge på Café Chaplin. Du kan evt. tilmelde dig begivenheden her på Facebook
Bestyrelsesmødet vil blive afholdt kl. 18-19. På bestyrelsesmødet vil vi bruge tid på at planlægge det næste års aktiviteter. Alle idéer er meget velkomne! Fra kl. 19 kan du drikke et glas gløgg eller en kop kaffe sammen med de øvrige medlemmer. Du er velkommen til at deltage i mødet eller blot komme kl. 19 og tage del i julehyggen.
Vi håber at se rigtig mange af jer!
Masser af grønne hilsner fra Bina, Morten, Ditte og Helene
NB. Hvis du har spørgsmål til indholdet i mailen fra Kristian Herdal Molbech, kan du kontakte kredsbestyrelsen via denne mail: storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk
2019-11-24 Konstituerende Møde Referat.pdf (734.1 KB) Referat af aarsmøde Alternativet Helsingør.pdf (1005.7 KB)