Kære Alternativister
Valgkampen har været i gang i over 3 uger, og vi nærmer os valget på tirsdag. Igen lykkes vi med at sætte dagsordener i valgkampen - med minimale ressourcer og med et lille reklamebudget, men med hjerte og engagement anført af vores 100 kandidater, Franciska i spidsen, og alle jer frivillige. Vi er synlige nationalt, på gader og stræder, i debatter og medier, som Danmarks ægte grønne parti.
Desværre har det ikke kun ført til gode debatter. I går blev vores folketingskandidat, Gitte Dreier Jacobsen, forfulgt og slået efter en valgdebat. Gitte har det ok efter omstændighederne. Men det kan ikke understreges nok, at politisk vold hører ingen steder hjemme i et demokratisk samfund, og sagen er derfor meldt til politiet.
Nu gælder det om at overbevise alle potentielle vælgere om, at de skal sætte deres kryds ved Alternativet den 24. marts. Vi oplever stor interesse for Alternativets politik både til debatter og til flyeruddelinger. Den seneste meningsmåling i Berlingske ser os på 3,1%. Den skal vi bygge videre på. Vi er dem, som er grønne før valget, under valget og efter valget.
Her har vi brug for din hjælp på de sociale medier og på gaden. Vi skal være maks synlige og kæmpe med liv og sjæl for alle stemmer frem til valglokalerne lukker kl. 20 på tirsdag. Deltag gerne med os i Klimamarch på lørdag. Du kan deltage i Aalborg, Aarhus, Kolding, København, Odense, og Viborg. Læs mere på Klimamarch.dk HER. Kom med til Demo for Grisene på søndag HER.
I dag lancerer vi et nyt udspil om nye, maritime naturnationalparker: Genskab livet i Danmarks fjorde og farvande - I den forbindelse har vi lavet en kort film, som du meget gerne må dele med dit netværk. Du kan finde den på facebook HER og instagram HER.

Like, del og kommenter på de sociale medier
Udover at like, dele og kommentere indholdet fra vores kandidater og fra vores centrale Alternativet-kanaler, så kan du også samle inspiration fra forskellige indlæg:
- Om demokratisk forankring og lokal værdiskabelse læs mere HER
- Om blokpolitik læs mere HER
- Om en hurtigere grøn omstilling læs mere HER
- Om systemstress som folkesygdom læs mere HER
- Om grisevalget kan du læse vores seneste udspil HER

Hvordan kan du hjælpe i de kommende dage?
- Støt vores kandidater: Vores kandidater løber rigtig stærkt og har brug for din hjælp! Selv 30 minutters flyeruddeling gør en forskel. Kontakt dine lokale kandidater HER og spørg om du kan støtte med flyeruddelinger, grafik, kagebagning, eller noget helt tredje. Eller gør som mange andre og udfyld vores frivilligskabelon HER - så kontakter vi dig.
- Hverv nye Å-medlemmer - som nyt medlem kan man få tilsendt en gratis plakat med udvalgte valgplakatmotiver. Link HER.
På tirsdag holder vi naturligvis også valgfester rundt omkring i landet. Flere informationer bliver delt i lokale nyhedsbreve og i vores AlleOs kalender HER.
Har du tid og mulighed på dagen og bor i København, vil det være en kæmpe hjælp, hvis du kan komme og pynte op i H15 i Kødbyen, hvor valgfesten i København bliver holdt. Vi mødes kl. 10, og der er forplejning til alle frivillige. Kontakt Cecilie Rasmussen på tlf. 31666495, hvis du vil hjælpe.
Tak for jeres støtte i valgkampen og rigtig god slutspurt!
Kærlig hilsen,
Jonathan Ries, forperson
På vegne af Hovedbestyrelsen


