Kære medlem af Alternativet
Om godt fire uger holder vi igen landsmøde i Odense, og hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at melde dig og dine Å-venner til denne hyggelige weekend i Alternativets tegn. Mens vi tæller ned, kommer her en påmindelse om vigtige frister og anden information.
Tidsfrist for indsendelse af kandidatur d. 13. april kl. 10:00
På lørdag d. 13. april 2024 kl. 10:00 er der deadline for stille op til følgende poster:
- Politisk leder/lederpar (Franciska genopstiller)
- Forperson for Hovedbestyrelsen (Trine genopstiller ikke)
- Medlemmer til Hovedbestyrelsen (5 pers.)
- Politisk Forum (“POFO”) (7 pers.)
- Dialogrådet (3 pers.)
- Vedtægtsudvalget (3-5 pers.).
Du finder information om, hvordan du opstiller som kandidat her.
Vedtægtsændringer - meld dig som stiller inden d. 13. april kl. 10:00
Efter Halvårsmødet i november, hvor vi satte kursen for at gøre en stærk organisation endnu stærkere, har der været afholdt en række organisatoriske (ORLA-er) og en række politiske (POLA-er) laboratorier. Der er kommet rigtig mange input fra medlemmer, tillidsvalgte og folkevalgte. Det har medført en rig mængde af forbedringsforslag til vores kære partis grundlov – Alternativets vedtægter.
Nu kan du og andre medlemmer tage stilling til forslagene. Hvilke, mener du, er vigtige nok til, at du vil være medstiller? Der er deadline lørdag d.13/4.
Alle forslag, som er udviklet på baggrund af processen finder du på Dialog:
På AlleOs kan du skrive dig på som stiller og læse en fuld beskrivelse af forslagene her.
Billet til landsmødet - gerne inden d. 3. maj.
Du køber billet til det fysiske landsmøde 2024 i Odense Congress Center (OCC) her: Billetto
Vi skal give OCC endelig besked om deltagerantal d. 3. maj, så det er en stor hjælp, hvis du køber din billet inden.
Tilmelding til digital afstemning på AlleOs
Uanset om du deltager fysisk i Odense eller følger med via livestream, skal du være tilmeldt digital afstemning på AlleOs, hvis du ønsker at afgive din stemme under landsmødet. For at stemme, skal du have været medlem de seneste 90 dage op til landsmødet.
Du kan tilmelde dig den digitale afstemning her frem til mødestart d. 11. maj kl. 10:00, men vi anbefaler, at du tilmelder dig i god tid. Kontakt medlem@alternativet.dk, hvis du oplever problemer med at logge på AlleOs eller at tilmelde dig.
Overnatning
Så længe der er ledige værelser, kan du booke overnatning på Hotel Odense, der er en del af Odense Congress Center. Et enkeltværelse koster 975 kr. og et dobbeltværelse 1.225 kr. pr. overnatning. Bestil direkte hos Hotel Odense og brug kampagnekoden “Alternativ24”.
Andre forslag til overnatning: Cabinn Odense eller Danhostel Odense City. Alternativet har ikke en aftale med de to steder.
Samkørsel
Se evt. Facebookgruppen her, hvis du søger samkørsel.
Handicappulje
Hovedbestyrelsen har sat penge af til en handicappulje, hvor medlemmer med handicap kan søge om transporttilskud til deltagelse i vores Ordinære Landsmøde 2024 og halvårsmødet/medlemsmødet til efteråret 2024. Der kan søges om op til 5000 kr. per møde per person - det kræver en motivet ansøgning, som sendes til mark.desholm@ft.dk. Vi opfordrer selvfølgelig generelt til samkørsel i så stort omfang som muligt.
Stand i foyeren
Som nævnt i Hovedbestyrelsens nyhedsbrev forleden, kan du i år byde ind på en stand i foyeren, hvor medlemmer kan inspirere hinanden og snakke sammen på kryds og tværs om politik og aktivisme. Hvis du er i gang med noget spændende, så send en kort beskrivelse til sekretariatschef mark.desholm@ft.dk Skriv hvem I er, og hvad I vil bruge standen til, så bliver pladserne fordelt i den rækkefølge I henvender jer.
Vi glæder os!
Grønne hilsner
Alternativets sekretariat