Omlægning af statsskove til naturskov – en god ide?
Der er fra flere sider, blandt andet partiet Venstre, peget på at en omlægning af driften i statsskovene kan være løsningen på den danske naturs faldende biodiversitet og problemer med at bevare en lang række dyr og planter der er truet eller er ved at uddø. Disse naturskove kan så efter de samme politikeres mening samtidig være kompensation for at udnyttelsen af naturgrundlaget kan blive mere ureguleret og intenst i forhold til bebyggelser, landbrugsdrift og turisme i det øvrige danske landskab.
Det er en rigtig spændende og god ide at lade skov ligge hen som uberørt ”urskov” og en hel del arter vil helt sikker have gavn af de levesteder og den opformering af lav, svampe og insekter en sådan henfaldsskov vil yde. Problemet er blot at de fleste af de dyr og planter der er truet af udryddelse eller tilbagegang hører til i helt andre naturtyper!
I ”Den danske rødliste” hvor temperaturen, populært sagt, tages på den danske natur, er der beskrevet en række arter der er voldsomt trængt – på vej til at uddø eller allerede er borte – arter der hører hjemme på i og ved enge – overdrev - vandløb – søer – kyststrækninger – moser osv. Det siger jo sig selv at dyr, planter og insekter som er nøje tilpasset denne natur ikke får det bedre af at træerne får lov at gro i nogle skove! Selv om det ville være ganske bekvemt er det ikke i politikernes magt at få f.eks. Viber og Agerhøns til at ændre livsform og blive skovfugle! Det eneste rigtige vil være at rette opmærksomheden mod de, i Rødlisten beskrevne truede arter og så sætte ind med genopretning af de naturtyper hvor de lever.
Der er brug for omlægning til mere skånsom landbrugsdrift – hensyntagen til eksisterende natur ved nybyggerier og vejanlæg. Der skal være styr på naturturismen så nedslidning af naturen og uhensigtsmæssig forstyrrelse af dyrelivet undgås – det kræver udvidelse og beskyttelse af hele Danmarks natur! Start bare med Statsskovene men lad ikke det ene udelukke det andet.
Og start med et fjerne påbuddet om at små los ejere, med et vist areal skov, skal hyre skovfoged, så alt bliver efter lineal og bundlinje, ville intet koste og der er utroligt mange skov stumper og som vi siger mange bække små.
Og så fokus på rødlisterne 
Stenalderskov
Vores fremmeste eksperter inden biodiversitetsforskningen er ret enige om, at hvis vi skal rede mest biodiversitet for pengene, så er det i skoven vi skal sætte ind. Og her ville en omlægning af vores statsskov til urørt skov nok være den billigste løsning. Nok er biodiversiteten vigitg, men vi må ikke glemme at en lang række arter, f.eks. sanglærke og vibe, stille og roligt mindskes signifikant i vores landbrugsland. De er ikke ved helt at forsvinde, men deres glade sang høres mindre og mindre og det er dog trist. Så ja tak til indsatsen for bevarelse af en divers flora og fauna herhjemme, men det må ikke være på bekostning af vores almindelige arters almindelighed. Prøv at forestil jer en film med en bølgende kornmark under en blå himmel og med lærkesang for oven - os så fjern lige lærkesangen og se filmen igen - en tam forestilling ja! Det er ikke et enten eller!
En omlægning af statsskovene til naturskove rejser en række dilemmaer.
1: Når skovene ældes reduceres tilvæksten i det enkelte træ med mindre CO2 binding til følge. I en urørt naturskov vil binding og afgivelse af CO2 på et tidspunkt gå i nul, afhængig af arternes sammensætningen.
2: Gavntømmer fra skovene er miljømæssigt bedre til bygninger og møbler end alternativerne. Energiforbruget til fremstilling og senere bortskaffelse er væsentlig lavere. Det er nødvendigt at beregne de totale energi- og miljømæssige omkostninger for at få det korrekte billede. Omlægges statsskovene vil bygningstømmer i højere grad hentes fra udlandet, med deraf øget behov for transport.
3: I en urørt naturskov er risikoen for skovbrand større da udvoksede træer, væltede stammer og nedfaldene grene er som en krudttønde så snart foråret sætter ind med vind og varme. Det er præcis den ulykkelige situation Canada oplever i disse dage. De har undladt at opretholde de kontrollerede skovbrande der sikre nyvækst.
4: En urørt naturskov vil have en dynamisk artssammensætning, da faktorer som arternes behov for lys og nedbør, foruden arternes levealder er afgørende for skovens liv. Begrebet biodiversitet er derfor i denne sammenhæng ikke tilstrækkelig beskrivende. Alle rapporter og analyser jeg er præsenteret for, beskriver den øjeblikkelige situation i en enkelt omdrift. Der findes ikke pålidelige langtidsprognoser. Hvad værre er, der findes heller ikke sammenhængende politik for hvad vi på sigt vil med skovene.
Efter stormen i 1999, blev det besluttet at fordelingen mellem løv- og nåletræer skulle ændres fra 1:9 til 4:6. Effekten kan tidligst ses om et par årtier, men de sidste par år er den årlige tilvækst nogenlunde stabil i de danske skove på ca. 5.000.000 m3. Det kan derfor ikke anbefales at ændre radikalt på skovene før effekten af omlægningen er erkendt.