Med jævne mellemrum dukker spørgsmålet om luftforurening i Danmark op i pressen, og så er det interessant at iagttage de sædvanlige aktørers reaktion. Der går sjældent mere end en time før brændeovne bringes på banen.
Af de sædvanlige aktører, er der særlig to organisationer det er er værd at holde øje med:
Dansk Energi, der er interesseorganisation for danske energiselskaber, som arbejder for et forretningsmæssigt og bæredygtigt grundlag i Danmark for distribution af energi i bredeste forstand . Dansk Energi er repræsenteret i Energistyrelsen som af fondsmidler kan uddele op til kr. 100.000,- til forskning og op til kr. 5.000,- til interesseorganisationer.
Det Økologiske Råd er en privat miljøorganisation, som arbejder på at udvikle nye og bæredygtige veje til et bedre miljø og klima, men driver ikke selvstændig forskning.
Dansk Energi og Det Økologiske Råd plæderer begge for distribuerede systemer som el og fjernvarme, hvor individuelle løsninger ingen plads har. Den opmærksomme læser har sikkert fulgt slagsmålet om adgang til træpiller, som er en alvorlig konkurrent til den kollektive forsyning. Dansk Energi ser på det samfundsmæssige aspekt, hvor distributionen er deres livsnerve. Det Økologiske Råd fokuserer på det sundhedsmæssige. Lad os tage et nærmere eftersyn i de officielle rapporter som ligger til grund for rådets argumenter:
DCE rapport nr. 57 fra 2013 omhandler kildebidrag til sundhedsskadelig luftforurening i København. Der er valgt at fokusere på NOx, NO2, PM10 og PM2.5 ved at anvende SPREAD emissionsmodellen (Spatial High Resolution Emission to Air Distribution Model). Denne type beregningerne er baseret på den regionale luftforureningsmodel DEHM med en større geografisk dækning. Dækningen er imidlertid for stor i forhold til en vurdering for København og Frederiksberg som ovenstående rapport omhandler. Derfor er der foretaget en videreudvikling af EVA modellen (Economic Valuation of Air Pollution) til også at omfatte bybaggrundsmodellen UBM med data fra den regionale luftforureningsmodel DEHM.
Det skal bemærkes at EVA systemet medtager samtlige årsager der kan have betydning for de sundhedsmæssige konsekvenser. Det skal også bemærkes at EVA modellen også medtager hypoteserne fra den publicerede forskning med de svagheder det medfører.
Desuden skal det understreges, at luftforureningsmodellen DEHM bygger på beregninger og ikke på målinger.
Sundhedseffekterne og de relaterede eksterne omkostninger af luftforurening i København er behandlet i DCE rapport nr. 64, har derfor som udgangspunkt samme fejlbehæftede kilder som i rapport nr. 57 med de nævnte indbyggede hypoteser i EVA modellen. Modellen beregner helbredseffekterne af luftforureningen gennem hele forureningskæden fra udslip over spredning og omdannelse i atmosfæren til eksponering, helbredseffekter og økonomiske konsekvenser, der som nævnt hviler på antagelser og ikke de målte værdier. Misforholdet bekræftes af de kliniske iagttagelser på regionens hospitaler som på afgørende punkter viser markante forskelligheder i rapportens hovedkonklusion, hvoraf den alvorligste anklage om de mange dødsfald ikke kan bekræftes.
Rapporten er dog revideret 18.01.2016 med vigtigste ændring: Der er fortsat behov for mere viden vedrørende luftforurening og de resulterende sundhedseffekter, og hvordan de afhænger af forskellige typer af partikler og forskellige typer af emissionskilder.
Samtidig vise en stor undersøgelse på otte københavnske hospitaler af indlæggelser for astma blandt børn og unge viste, at det ikke er de lette partikler fra bl.a. brændeovne og dieselbiler, men gasser og mellemstore partikler fra industriområder fra bl.a. Ruhr og Polen der er skurken. Undersøgelsen kørte fra 2001 til 2008 med deltagelse af forskere fra Kæftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet og omfattede til dato Danmarks største kliniske undersøgelser på 8.226 hospitalsindlæggelser for astma i perioder med høj luftforurening.
Resultatet overraskede eksperterne, da det hidtil havde været den almene opfattelse, at det er de ultrafine partikler i bl.a. brænderøg der har lettest ved trænge ned i børns lunger. Undersøgelsen blev foretaget under ledelse af dr.med. Hans Bisgaard, leder af Dansk Børne Astma Center samt professor i børnesygdomme på Københavns Universitet.
”Denne nye opdagelse skal der nok være en del fagfolk, der bliver ophidsede over, for vi har hidtil haft den meget mekaniske opfattelse, at små partikler gjorde mest skade i forbindelse med astma, fordi de trænger længst ned luftvejene” udtaler Hans Bisgaard.
Luftens indhold af partikler i Danmark er aftaget i følge DCE. Der er i Danmark foretaget langtids målinger af ultra fine partikler i luften på et københavnsk hovedstrøg som viste, at niveauerne er næsten halveret i de seneste 10 år. Luftens indhold af de lidt større partikler, PM2,5 og PM10, er også aftaget, men i noget mindre omfang som omtalt i DCE rapport nr. 94. På det omtale hovedstrøg er der ingen brændeovne installeret.
At Københavns teknik- og miljøborgmester undervejs har saboteret de videre dataindsamlinger ved at flytte en målestation ud fra egen opfattelse, nævnes kun for at illustrere de vanskelige forhold der ofte bydes forskning.
DCE postulere at den største ændring fra 2000 til 2008 er den ikke-industriel forbrænding er steget markant, hvilket DCE tilskriver stigning i brændeovne. Dansk Skorstensfejerlaug oplyser derimod at antallet af tilsluttede brændeovne og kedler er faldet i perioden. DCE medgiver dog at der ses store variationer i emissionerne hvilket kan skyldes ovntyper, brænde og brugernes fyringsvaner, hvor DCE samtidig medgiver at sammenhængen er uklar. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at stigningen ikke kan bekræftes af Dansk Skorstensfejerlaug da sodmængden fra brændeovne i perioden er faldet markant.
Man kan uden at overdrive konkludere at alle rapporterne indeholder for meget skrivebord og for lidt gummistøvler.
På trods af fejlene i de anvendte modeller, fortsætter Det Økologiske Råd deres kampagne mod brændeovne som den største kilde til dødsfald forårsaget af brænderøg. Det på trods af at dødsårsagsregistret gennem de godt 40 år de har eksisteret, ikke har registret et eneste dødsfald hvor brænderøg er angivet som dødsårsag.
”Vi registrerer udelukkende eksakte dødsårsager, altså hvor man har kunnet påvise den grundlæggende dødsårsag, og her optræder brænderøg ingen steder,” udtaler Claudia Ranneris, Dødsårsagsregistret under Statens Seruminstitut.
Hvorfor fortsætter Det Økologiske Råd deres misinformationskampagne mod brændeovne, på trods af at deres argumenter er blevet modbevist fra alle sider?
En årsag kunne være økonomi. I 2010 modtog Det Økologiske Råd kr. 2.400.000 i støtte fra Energistyrelsen/Dansk Energi i følge deres regnskaber fra samme år. Beløbet dækkede godt halvdelen af Det Økologiske Råds driftsbudget.
Man bider selvfølgelig ikke den hånd der fodrer en.