Morgenmad i folkeskolen: Smoothie-ordning (efter skolemælk modellen)

SF har her i sommeren kickstartet diskussionen om morgenmad i folkeskolen. Selvom grund-idéen om at forbedre børns vilkår for indlæring og ernæring er god, tror jeg de færreste børnefamilier falder i svimer over stats-mandateret morgenmad (min egen gør i hvert fald ikke), eller new public management af idéens implementering.

Så hvorfor udvider vi ikke bare en allerede eksisterende, utroligt vellidt og succefuld model for skolestyret mad-supplering? Vis udførelse allerede har bevist sit tidsløse værd gennem mange år?

Hvorfor lader vi ikke skolerne tilbyde en sund smoothie ordning på samme måde som skolemælk fungerer i dag? Hvor forældrer betaler for ordningen for deres egne børn, på samme måde som skolemælk i dag? Hvor den store skala også kan føre til store kollektive besparelser i produktionspris? Forældrer fra meget fattige familier kan i værste fald få dækket indskuddet af staten.

De smoothies som skolerne får tilsendt bør selvfølgelig være både sunde og velsmagende, og være store nok i portioner til at et barn kan være mæt indtil frokost, hvis man ikke er god nok til at indrette valg af flere portionsstørrelser til menuen.

Denne model har en lang række fordele:

  • Den daglige udførelse kræver meget kort forberedelse og oprydning, og smoothies kan indtages lige inden dagen starter, uden rituel morgensamling med fællesmad eller forberedelse af havregrød.
  • Det styrker Dansk og økologisk landbrug.
  • Det giver børn et optimalt næringsindtag, der nedsætter sygdom og hæver indlæringsevnen, til dem der ikke når at spise morgenmad derhjemme.
  • Det lærer børn at elske og opleve sund, vegetarisk kost

Ligesom skolemælk ordningen fungerer godt i dag, bør der oprettet en samme ordning for skolesmoothies, som børn og forældrer så kan bruge som værktøj til at få deres hverdag til at hænge bedre sammen. Kravene til infrastruktur og eksvering kan som koncept kopieres direkte fra skolemaelk.dk.

Min egen morgenmad her til morgen var frossen mango, blendet godt sammen med et bundt frisk persille. Det gav et hæftigt skud morgenenergi, toptunede en mentalt til dagen, og det smagte forrygende!

Nej tak til statsstyrede og overbesværlige havregrødsordninger - Hvornår går vi i gang?

(Ps. Hvis man er rigtig skarp, sørger man også lige for at lave et genbrugssystem til flaskerne, så indsamlede flasker kan steriliseres og genbruges, med nyt mærkat til næste omgang. Et step up i ekstra bæredygtighed fra skolemælk!)

1 Like

Hvad i alverden skal skolebørnene med mere junkfood?

Alle de smoothies der er på markedet er tilsat sukker foruden kemikalier der foregiver at forsinke nedbrydningen af de stoffer der er frugts og grønts bedste sundhedsmæssige egenskaber. Tanken Andreas agiterer for er ansvarsforflygtigelse i højeste potens som skalkeskjul for en fornuftig kost camoufleret i de samfundsmæssige fordele. Forslaget er udtænkt af speltsegmentet der er i hændervridende rådvildhed ikke er i stand til at tage ansvar, og derfor forsøger at tørre deres manglende formåen af på andre.

Læs varedeklationen på produkterne, og kom så tilbage med noget fornuftigt.

Ønsker du at give dine børn smoothies, så gå selv i gang selv med tilberedningen, men din dovenskab skal ikke gå ud over mine børnebørn. Det ansvar overlader jeg trygt til mine børn.

Giv børnene frisk frugt og grønt som supplement til morgenmaden. Emballagen er fra naturens side perfekt og behøver ingen yderlige forarbejdning. Børnene tager ingen skade af selv at bælle ærter eller hvad der nu kræve for at få årstidens frugt og grønt. Det er et simpelt spørgsmål om livsstil og opdragelse.

Giv ansvar, og ansvar tages. Det gælder med garanti også dine børn, som sikkert fra start var helt normale før du fratog dem muligheden.

Er der forældre der ikke lever op til deres ansvar, så giv dem med krabasken på byens torv, men undlad venligt at reducere os andre til ansvarsløse tåber i magelighedens navn.

Hmm hvis en person foreslog mælkeordningen til skoler i dag, ville den så også skulle kategorisk afvises, fordi børn kan lide kakao-mælk? I den optiks lys ville et forslag om en mælkeordning, være tilvejebragt af dovne forældrer, der ikke kunne finde ud af at give deres børn en ordentlig frokost med i skole. Vi ville derfor kunne aldrig skulle forbedre vores egne vilkår, fordi det alligevel er håbløst inden vi prøver, så hvorfor overhovedet forsøge? Smart livsforbedring er jo alligevel fordærvende for børnenes moral…

Forslaget jeg stiller, har ingen af de karakteristika der nævnes. Faktisk det modsatte, hvor:

  1. Der ikke ville være sukkeroverfyldte smoothies, fordi næringsindholdet kontrolleres efter en faglig vurdering for hvad der er sundt for børn (ligesom skolemælk ordningen). Sunde smoothies, med en fornuftig blanding af frugt og grønt, der kan transporteres til skolerne indenfor samme tidsrum som mælkelevering, er jo langtfra en umulig drøm, hvis skolemælk allerede er muligt?

  2. Forældrerne SELV betaler for deres børn, ligesom med skolemælk. Det er en TILVALGS ordning for familier, som de ville kunne bruge til at få deres hverdag til at hænge bedre sammen og sikre deres børns ernæring. Ingen tvang er hverken nævnt eller involveret.

Håber det opklarer de misforståelser, der åbenbart blev tolket fra mit forslag.

Mvh Andreas

Smoothies er en modedille som kræver en helt ny kontrolinstans som ikke eksistere, såfremt de sundhedsmæssige aspekter skal prioriteres. Smoothies kommer ikke i nærheden af den ægte vare. Den faglige vurdering Andreas agiterer for, er foretaget og produkterne er dumpet.

Når frugt og grønt sønderdeles til smoothies starter nedbrydningen af de egenskaber der ønskes bibeholdt. Smoothies skal konsumeres umiddelbart efter tilberedningen, hvor mælk kan være flere dage undervejs uden sundhedsmæssige forringelser.

Når selv såkaldte professionelle kan forgifte deres kunder med rå hyldebær i deres smoothies, kræves langt større varekundskab end tilfældet er i dag. De smoothies der findes på markedet, er at betragte som junkfood.

Smoothies er de facto blot endnu et tilbud af underlødige morgenmadsprodukter.

Hvorfor gå over åen efter vand? Afsæt tid i skoleskemaet til morgenmad, og brug så hellere pengene på et par kasser frugt og grønt i stedet for nye omkostningstunge kontrol- og distributionssystemer.

Desuden undervurderer Andreas stærkt den sociale værdi ved fællesspisning.

Affaldet kan blot dumpes i kompostspanden uden proceskrævende pant- og retursystemer som ikke er så bæredygtigt som Andreas forestiller sig.

Jeg mener modsat, at det at skulle afsætte tid i skoleskemaet til fællesspisning, er den slags formynding der kun kan gå galt. Offentlige omkostninger i både tid og resourcer vil hurtigt løbe løbsk. For ikke at tale om at man fratager forældrer, som gerne vil have familiemorgenmad derhjemme, deres valg, såfrem generel fællesspisning indføres.

Du har fuldstændig ret i, at langt de fleste smoothies på hyllerne i supermarkedet, er uhænsigtsmæssige i ernæringsprofil. Men hvis du spørger førerne ernæringseksperter om smoothies er sunde, hvis indholdet er velovervejet og ikke fyldes med sirup eller ren frugt, vil de råbe samstemmigt i kor: JA.

Det skal nævnes at holdbarheden ikke er så miserabel som der ligges op til. Hvis man bruger korrekte fødevarer og lukker flaskerne lufttæt, har man rigeligt tid til at distribuere og konsumere dem, mens de stadig er helt som de skal være.

Baseret på de fordele som jeg nævnte først i oplægget, tror jeg denne metode ville være den bedste. Men jeg synes også den bør udrulles gennem målretteret eksperimentel basis, hvor dit forslag kan parralelt afprøves på en anden skole, og resultaterne sammenlignes.

Jeg håber vi dermed kan få det bedste fra begge verdener, og god innovationsudvikling i den danske folkeskole.

Mvh

Skolelærerne har i årevis påpeget problemet med utilstrækkelig morgenmad, da de står med følgevirkningerne. Som far til nu tre voksne børn, har jeg gennem årene fra børnehaveklassen til gymnasiet oplevet lidt af hvert i folkeskolen, men den røde tråd var et engageret lærerkorps.

Det er ikke alle skoler der står med problemerne, og det er ikke alle klasser der er ramt, men det viser klart ulemperne ved at politikerne detailplanlægger på lærernes domæne. Det er forrykt hvis også Alternativet følger den blindgyde. Jeg har som liberal større tillid til at give skolerne luft i skoleskemaet, så de selv kan finde en hensigtsmæssig løsning, da de om nogen kender de ressourcemæssige rammer de er underlagt.

Selv for normalt spisende børn kan der i deres opvækst nu og da komme lidt slinger i valsen. Giv skolen et praj, og man får en brugbar tilbagemelding, så forældrene ved hvilke håndtag der skal drejes på.

Det er stråmandsargumentation at tale om førende ernæringseksperter. Havde du talt om udvalgte ernæringseksperter var du sandheden nærmere. Naturligvis er svaret ja, hvis sukkerindholdet sammenlignes med hvad der findes på markedet. Der er ingen ernæringseksperter der med en faglig ballast som agiterer for at smoothies på nogen måde bør erstatte frisk frugt og grønt.

De håndterings- og ernæringsmæssige fordele har jeg omtalt. De fordele kan ikke gendrives. Forudsætningerne i fremstillingen du omtaler for ikke smoothies fordærves er allerede implementeret. Skal der ændres på kravene får du store forklaringsmæssige udfordringer over for fødevare- og sundhedsmyndighederne med de argumenter du fremfører.

Havregrød som du foragteligt omtaler, lægger sammen med rugbrød en solid bund der får børnene til at gå langt på literen. Det er almen viden som alle erfarne forældre udnytter.

Smoothies eneste fordel er muligheden for at påvirke smagen i en mere appetitlig retning hvor sukker spiller en væsentlig rolle. Smoothies bruges i hospitalsvæsenet når småt spisende patienters energidepoter er på et bekymrende lavt niveau. Det er forhåbentlig ikke situationen for skolebørn.

Indføres en smoothieordning som du foreslår, risikeres at den ernæringsmæssigt balance for normalt spisende børn forrykkes. Smoothies er en sten i skoen for de forældre der ønsker at give deres børn et normalt og afbalanceret forhold til fødevarer.

Jeg må nok erklære mig uenig i dit standpunkt, men synes som sagt der skal være plads til eksperimenter, hvor fagligt solide modeller kan afprøves side om side med det eksisterende. Her tror jeg både din og min løsning ville kvalificerer sig.

Jeg vil dog påpege at der lader til at være et paradoks i det foreslag jeg kan læse mig til i din løsning. På den ene side synes at politikerne detailplanlægger lærernes arbejde for meget, og på den anden side vil der nu pålægges lærerne et nyt ansvar for de logistiske og eksekverende ressourcer til morgenmad. Du vil “give dem luft i skoleskemaet” ved af afkræve dem mere tid af dem? Det virker selvmodsigende, og jeg tror mit forslag bliver mistolket, hvis det opfattes som om min model pålægger ekstra krav til skolerne eller lærerne.

Jeg ser det ikke som realistisk at ekstra ressourcer til folkeskolen kan fremtrylles politisk eller organisatorisk. Min model kan netop fungerer indenfor de eksisterende rammer, uden ekstra omkostning for skoler i hverken lærertid eller mandskab. Og netop som du påpeger er det ikke alle klasser, skoler eller familier hvor manglende morgenmad er et problem. Derfor ville en udbygning af Skolemælk modellen, hvor forældre tager beslutningen om deres barns forbrug, og en eksisterende infrastruktur udvides, netop være den mest hensigtsmæssige.

Selvom du synes smoothies, omend de er fornuftigt sammensat, åbenbart giver en ubalanceret kost, ved jeg der er mange som er uenige, også af ren personlig erfaring. Jeg håber som skrevet at modellerne kan få luft til at blive prøvet af side om side.

Jeg er helt med på, at det kan være et problem for koncentration,indlæring og adfærd, når børn ikke starter dagen med et solidt morgenmåltid. Og jeg er af den opfattelse, at det er meget afhængig af hvor man geografisk og socialt befinder sig, hvor omfattende problemet er. Alene af den grund, bør der ikke laves centrale løsninger og beslutninger. Og så er der hele diskussionen om, hvem der kan beslutte, hvad der er godt og nærende(og her er jeg med på, at de fleste nok ville få et måltid, der er på niveau med det (nogle højere), som der bliver serveret hjemme. Endelig er som om, det er (folke)skolen, der, hver gang der er konstateret et problem, skal løse et sådant. Jeg synes hele diskussionen handler mere om, hvordan samfundet kan indrettes, så børnefamilier har en bedre mulighed for familieliv, hvor de i langt højere grad kan få enderne til at nå sammen. Er der problemer på den enkelte skole, klasse eller elev, må man ude på den enkelte skole finde ud af at afhjælpe problemet. Jeg synes der let går formynderi i tingene, når der laves centrale løsninger, som alle skal presses ind i.

Eksperimenter er udtryk for manglende viden der skal bibringe en større forståelse. Din udlægning er fornægtelse af fakta. Viden mangler ikke hvis man lytter opmærksomt til lærerne.

Jeg er ikke i tvivl om at dine holdninger og erfaringer er rigtige for dit barn med din og din kærestes livsstil. Du kan bare ikke udrulle det som en generel løsning der omfatter alle i folkeskolen. Ønsker du at give dit barn smoothies er det højest sandsynligt ud fra din helhedsvurdering, men begræns det til dit eget barn og overlad samme vurdering til andre forældre.

Det hensigtsmæssige i en smoothieordning som du beskriver, består udelukkende i at andre skal underlægges dine normer. Smoothies er stadig junkfood selv om det forklædes som funktionel food.

Det er muligt at du er uenig med mig om smoothies er en del af en balanceret kost, men jeg må henholde mig til fakta og ikke til mavefornemmelser. Spørgsmålet kan ikke afklares ved håndsoprækning i plenum og sanktioneres med gruppekram.

Jeg pålægger ikke skolerne nye opgaver. Derimod lægger jeg op til at skolerne selv prioritere hvad der er vigtigst her og nu. Metodefriheden anser jeg defineret bredt som ikke kun gælder det faglige, men også omfattende skolelovens formålsparagraf om udviklingen af det hele menneske. Den opgave er skoleledelsen den rette til at udfører.

Hansc har fat i essensen. Skolerne stiller veldefinerede krav til forældrene, så bivirkningerne ikke tørres af på lærerne. Det er forældrenes ubetinget ansvar og pligt at eleverne møder velernærede, veludhvilet og velopdragne til at modtage skolernes veltilrettelagte undervisning.

Den pligt kan ikke udvandes med love, forbud eller tilskud der afbøder forældrene ansvaret, som er Alternativets universalmiddel mod livets realiteter.

Jeg synes det er vigtigt at man ikke prøver at løse problemstillinger isoleret, men husker på Alternativets andre forslag og de 6 værdier, som måske kan medvirke til at løse dette problem. Jeg tænker at hvis man får gennemført forslag om nedsat arbejdsuge, ja, så vil forældrene jo have mere tid til fx at spise en ordentligt morgenmad med deres poder i hjemmet, inden de sender dem i skole.

Hvis en familie så ikke har det psykiske eller økonomiske overskud til dette, ville man med ydmyghed og generøsitet kunne lave en ordning med en kammerat om at spise morgenmad hos ham/hende. Jeg ved godt at det kræver mod og empati, men det er en løsning helt uden at blande det offentlige ind i vores børns morgenmad, med undtagelse af oplysningskampagner og lignende.

Alternativets nedskrevne værdier er floskler, da ingen er uenige i grundholdningerne. Hvor Alternativet for alvor kommer til kort, er når værdierne skal omsættes til praksis.

Det er i mindre grad de psykiske og økonomiske faktorer der tegner billedet af utilstrækkelig morgenmad hos skolebørnene. Langt oftere er det forælder med et betydelig overskud der har en forstyrret opfattelse af fødevarer.

De tror gluten er farligt og havregrød en særlig ondskabsfuld form for orientalsk tortur. De har rigelig med overskud til Facebook og lignende asociale midler hvor de forurener fakta med vås. Det er fristende at affeje de forstyrrede som skøre kugler, men det er de jo ikke da de i andre sammenhænge fungerer helt normalt. De er bare ikke opvokset med råvarerne.

Jeg tør vædde Uffe Elbæks sidste sokker på, at alle forældre har oplevet deres børn har spurgt om de må spise hos en kammerat, eller de må spise hos dem. Måltidet har også en social funktion.

Overalt i min omgangskreds var børnene med helt fra små i tilberedningen og fik fra start fornemmelsen af at fødevarer skal tilberedes, og ikke gror i supermarkedets kølediske. Når du som voksen kan tilberede en velsmagende og ernæringsrigtig smoothie, skyldes det højst sandsynligt at du fra barnsben var opvokset med råvarerne.

Ved at servere færdige smoothies reducerer du børnene muligheder for erfaring med råvarerne som på sigt er forudsætningen for en sund og alsidig kost. Færdigvarer bifalder ingen ernæringsekspert.

Særligt fornøjeligt er det når jagtforeningerne inviterer rollingerne på en speciel oplevelse. Vildtet ligger nyskudt med fjer, hår, indvolde og hele molevitten. Alle vil røre ved dyret, og inden længe er alle optaget med af forlægge og tilberede vildtet. Der er med garanti altid nogle er er særlig fremme i skoene og kravler næsten helt ind i dyret for at tilfredsstille deres livsbekræftende videbegærlighed.

Alle vil smage. Nogle er mere begejstret end andre, men det er ikke pointen. Nu har de smagt og lagt en tomme til den alen der i sidste ende giver dem en ballast som voksne.

Det er rollen vi som forældre, bedsteforældre eller frivillige i foreningslivet spiller. Skolen skal kun afse tid til spisepauser. Hvornår og hvordan, overlader jeg trygt til skoleledelsen.