Kære medlemmer.
Vi håber at I alle er kommet godt igennem sommeren og er ved godt mod trods denne skøre tid vi lever i.
I løbet af de næste par måneder er det muligt at komme med indspark både til det lokalpolitiske arbejde med budget 2021 og kommuneplanen. Dette både internt i Alternativet Syddjurs men også på to borgermøder som pga corona er digitale. Se mere om borgermøderne her https://www.syddjurs.dk/nyheder/fysiske-borgermoeder-om-budget-og-kommuneplan-bliver-digitale
Derudover afholder vi et medlemsmøde d.7.september kl.19-21 omkring Alternativet Syddjurs holdninger til direktionens budgetoplæg og med mulighed for at få indflydelse på hvilket forslag vi skal spille ind med til budgetforhandlingerne. Mødet afholdes på Karpenhøj Naturcenter, Dragsmurvej 12, 8420 Knebel.
Den 1.oktober er der åbent bestyrelsesmøde på Friland i Feldballe. Dagsorden følger når vi nærmer os.
Der bliver medlemsmøde d.27.oktober hvor vi får besøg af politisk leder Josephine Fock til en snak om Alternativet ver.2, det politiske arbejde og tiden frem imod kv/rv 21. Vi afholder samtidigt ekstraordinær generalforsamling med det ene formål at få forstærket bestyrelsen. Sted meldes ud når vi kommer tættere på.
Vi håber at rigtig mange af jer har lyst til at deltage i Landsmødet d.26-27.september. Bestyrelse herfra vil ihvertfald sende en delegation afsted.
Mange hilsner
Bestyrelsen og byrådsmedlem Mette Foged,