Kære medlem
Tirsdag den 16. november 2021 er der valg i Danmark til landets kommunalbestyrelser og regionsråd, derfor afholder kredsen et møde om - i første omgang - valget til byrådene, og du er meget velkommen
Måske overvejer du at blive kandidat, måske vil du gerne hjælpe til med at lave events, måske kan du tænke dig at støtte en kandidat med læserbreve, faglige input mm. Vi har brug for alle gode kræfter i valgkampen, så vi kan vinde nogle pladser i de nordsjællandske byråd.
På mødet den 7. oktober vil du få informationer om opstillingsmødet (som lokalforeningen skal arrangere), aspirantforløb, kandidaterklæring, opstillingsgrundlag, indsamling af stillere og deadlines mm. Vi vil også tale sammen om arbejdet med lokalpolitik, og hvordan man kan synliggøre Alternativets politik i sin kommune.
Vi håber på, at kunne låne aulaen på Byskolen i Hillerød, hvor der er meget gulvplads og højt til loftet, men vi afventer en bekræftelse på bookningen, og I vil få besked snarest muligt.
Velkommen
Bina Seff
Forperson Kreds Nordsjælland