Kære medlemmer i Nordsjælland!
Oplev Uffe Elbæk, Å’s 6 folketingskandidater med deres mærkesager og en givende dialog, mens du spiser.
Den 20. februar klokken 18.30-20.00 kommer Uffe og storkredsens folketingskandidater til åbent medlemsmøde i Salen på Espergærde Bibliotek. Aftenen er arrangeret af Alternativet Helsingør, som i anledning af folketingsvalget slår væggene ned og byder alle medlemmer i storkreds Nordsjælland velkommen.
Uffe styrer mikrofonen - fortæller os om Å’s folketingskampagne og har derefter en snak med hver kandidat om deres mærkesager. Derefter spiser vi ved mindre borde med mindst én folketingskandidat ved hvert bord. Her er det deltagernes opgave at berige kandidaternes mærkesager med deres lokale ideer og perspektiver.
Det bliver en hyggelig, spændende og anderledes aften. Og vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage.
Af praktiske årsager er tilmelding nødvendigt. Tilmelding sker via AlleOs.
Deltagelse forudsætter desuden, at man medbringer en ret til deling ved bordet samt eget service og egne drikkevarer. Plus dine lokale ideer og perspektiver
Kom glad!
Bestyrelsen
Alternativet Helsingør