Kære medlemmer i Vordingborgkredsen
Vordingborgkredsen har været igennem en lidt turbulent tid på bestyrelsesfronten. Vi har haft en bestyrelse hvor en trak sig. Derefter lavede vi en ny, men igen var der en der trak sig. Denne gang havde vi heldigvis suppleanter klar, og nu er vi endelig landet i en - mener vi selv - bæredygtig konstellation.
Konstitueringen er som følger:
Forperson - Oliver Nani (midt i billedet)
Næstforperson - Lars Bakke Olsen (tv.)
Kasserer - Gaba Engqvist (th.)
Medlem - Hanne Lindblad (tv.)
Medlem - Dorthe Reinholdt (th.)
Den nye bestyrelse har udarbejdet et samarbejds-manifest og givet hånd på dette.
Manifestet handler om hvordan det fremadrettede samarbejde skal udspille sig, og vi sætter barren højt. Dette indebærer at alle arbejder aktivt med eget lederskab, samt at vi giver hinanden tilladelse til at løfte hinanden og italesætte når der er noget der ikke er som det skal være.
Manifestet kan læses HER
Bestyrelsen har mange forskellige kompetencer og glæder sig helt enormt meget til at skubbe vores kreds fremad i Den Venlige Revolution af vores verden.
Referatet fra vores ekstraordinære generalforsamling kan ses HER
Alle øvrige dagsordener og referater kan altid løbende tilgås via DETTE LINK.
Hvis du er interesseret, anbefaler vi at du gemmer linket i dine bogmærker.
Du er altid velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål, ideer, tanker, kommentarer etc!
Kærligste alternativeste hilsner
Oliver Nani
/FORPERSON
Alternativet - Lokalkreds Vordingborg
TLF +45 415 888 60
MAIL Vordingborg@Alternativet.dk