Mobilantenner: En lille ting kommunalpolitikere kan skrive sig bag øret

Nu er det ikke officielt at det er de mobilantenner der sidder på toppen af den her skorsten der gør udslaget, men det siger simpel fysik mig.

Det er da noget at være opmærksom på når man giver tilladelser til antenner på skorstene og andre bygningsværker eller forlanger at der skal flere antenner op … der er andre farevirkninger end bare strålingen ved at proppe vægt og vindfangsareal op i højderne, især når der må forventes flere og kraftigere storme i fremtiden som klimaændringer slår mere og mere igennem.

1 Synes om

Lidt mere simpel fysik viser, at der i læsiden af en cylindrisk skorsten (de fleste) dannes en alternerende allé af lufthvirvler, der trækker i skorstenen fra side til side, og dermed belaster den. Det ved designeren af skorstenen udmærket og tager højde for det. Antenner monteret på skorstenen laver lidt uorden i luftstrømningen, hvorved hvirvlerne bliver mere diffuse, og altså trækker mindre i skorstenen. Beregning af vindbelastning fra antenner er en normal ingeniørdisciplin.

1 Synes om

I Horsens havde man også for et par år siden en skorsten der svejede 6 m frem og tilbage når vinden stod ind fra en bestemt retning , det løste man ved at i toppen sætte 6 lameller på der var 5 m lange , det havde form af flyvinger og var selvfølgelig på højkant og det løste problemet … de havde altså samme form som en mobil antenne … så rent fysisk forhindrer antennerne at skorstenene svejer …
vh
Tommy

Det kommer an på aerodynamik hvad der sker ifht form af antenner.

Under alle omstændigheder kan det ændre på en resonansfrekvens at lave om på hvor vægten er placeret.

Min pointe er også bare at man bør tænke sig om inden man bare plastrer antenner nye steder og få tjekker op på hvordan det for eksempel påvirker en given skorstens dynamik og geotekniske forhold.

bliver nødt til at spørge… hvad får dig til at tro det er tilfældet ??
for jeg er meget overbevist om at dels skal der tilladelser til for at sætte dem op, antenner skal godkendes i alle leder og kanter for at få lov til at blive brugt kommercielt, og tvivler på at teleselskaberne bare sætter meget meget dyre antenner op for at de skal falde ned.
vh
Tommy

Umiddelbart er det selvfølgelig et gæt, men jeg ved har selv arbejdet i for en rådgivende inginiør og ved hvordan den slags “småsager” bliver behandlet.

At antennerne er dyre … det er vist relativt, det er meget billigere og nemmere at smække dem op i en gammel mast end det er at sætte et nyt tårn op der er lavet til formålet.

For mig ser det ud til at være en meget tynd skorsten at sætte så mange og store antenner på som billedet viser.
Den geotekniske undersøgelse er jo også lavet med henblik på en skorsten i første omgang, fra vindmøllefysik ved jeg at det betyder ekstremt meget hvordan de fordeler vægten ude i de yderste meter, det er selvfølgelig på ingen måde vingespidshastigheder tingene bevæger sig med, men ikke desto mindre er det en ikke uvæsentlig faktor i forhold til de horisontale kræfter der skal kompenseres for af et fundament når kræfter i 40m højde ændrer sig.

Men som sagt det er alt sammen gætværk fra min side, jeg har ikke noget belæg for det i den specifikke sag fra Sønderborg.
Min pointe var også mere at det er et område hvor kommunalpolitikere skal være efter deres embedsmænd at tingene nu også bliver undersøgt ordentligt inden tilladelser bliver givet.

1 Synes om

Danmark er i øvrigt af nogen udpeget som “forsøgsland” for 5G, så der skal proppes en masse flere antenner rundt omkring hvis den drøm eller det mareridt bliver til virkeligt som der er på nogle tegnebrædder … måske ikke så højt og så store, men anyhow lidt omtanke i placering af de her dimser rundt omkring i landskabet er anbefalet herfra.

Artiklen og debatten under dette blogindlæg er i øvrigt vældig interessant læsning hvis man er nysgerrig på den udvikling

1 Synes om

5G debatten vil helt sikkert også komme op i valgkampen til KV/RV21. Det vil være godt - her på siden - at få nogle gode bud på, hvordan det kan sættes ind i en lokalpolitisk sammenhæng.