Vi har i Danmark en stor mængde boliger med energimærke C, D, E, F og G, som bruger meget energi til opvarmning og drift, og som trænger til at blive energirenoveret. I forbindelse med ejerskifte foreslås, at samfundet forlanger, at boligen energirenoveres til et lavere energiforbrug, mindst et niveau i energimærke, før handelen kan tinglyses og afsluttes. Forslaget skal gælde for boliger efter et ejerskab på f.eks. 5 år.
Udfordring forslaget skal løse
Minimere CO2 udslip fra opvarmning af boliger
Potentielle ulemper ved forslaget
Systemerne til at administrere forslaget findes, bl.a energimærkeordningen og tinglysningssystemet, men der vil naturligvis være behov for at udbygge energimærkeordningen med et kontrol system.
For parcelhuse er systemet enkelt at administrere, men ejerlejligheder og andelslejligheder kan godt volde lidt problemer.
Og så vil mange stejle over, at de skal tvinges til noget.
Det vil betyde øgede udgifter til
Hvordan forslaget er udarbejdet
Det irriterer mig, at nye ejere af huse, i rigtig mange tilfælde, starter med at udskifte fuldt funktionsdygtige køkkener og badeværelser i forbindelse med boligskiftet, i stedet for at bruge eventuelle “ledige penge” på at energirenovere boligen. Så længe energipriserne er så lave som i øjeblikket, har boligejerne ikke nogen tilskyndelse til at bruge penge på energirenovering. Der er mere Facebook og Instagram prestige i nye køkkener og badeværelser.
Andre end den nærmeste familie og vennekreds er ikke blevet inddraget.
Forslaget er under udvikling. Når det er færdigudviklet, kan forslaget skrives færdigt og komme i høring. Du kan debattere og følge forslaget på Dialog.
Der er flere muligheder for at få tilskud, fradrag og rådgivning, når du energirenoverer din bolig, men som du påpeger fravælger mange at energirenovere.
Byfornyelsesloven rummer mulighed for, at støtte både ejer-, lejer og andelsboliger, der ønsker energirenoveringer - det er frivilligt og midlerne er små i forhold til behovet.
Ejerboliger og andelsboliger, som bebos af ejeren eller andelshaveren, kan alene modtage kontant støtte, der kan udgøre op til 25 % af de støtteberettigede arbejder.
Ejendomme opført senere end 1950 er ikke omfattet af loven, men i henhold til lovens § 21 stk. 1, 3) er ejer- og andelsboliger, som bebos af ejeren eller andelshaveren, og som har fået energimærkning, der indeholder forslag til energiforbedringer omfattet.
Der er flere måder man kan minimere CO" udslip for opvarmning af boligen.
Læs lige en artikel EnergiWatch skrevet af Lars Erling Sørensen, Energiingeniør med speciale i VE-Teknologi.
En udfordring kan også være at ejeren - hvis det er denne der skal betale, ikke har råd til at sælge.
Eller at køber - hvis denne skal betale ikke har råd til den størrelse bolig, de ellers ville have råd til. Måske kunne man udvikle en metode, så det bliver nemmere at låne til det?
Tak for kommentarerne. Mit ærinde er, at starte en diskussion af, hvordan vi får energirenoveret vores boligmasse, specielt de flere hundrede tusinde parcelhuse. For nogle år siden troede jeg, at energipriserne ville fortsætte med at stige, og således motivere folk til at energirenovere. Men jeg tog fejl. Energiprisen er i stedet faldet i forhold til realindkomsten, og motivationen er borte, med mindre man er klimaaktivist. Jeg tror ikke ret meget på frivillighed i klimakontekst, så noget må gøres. I forbindelse med en hushandel er der ofte “frie” midler til rådighed, som nu oftest bliver brugt på nye køkkener og badeværelser. Disse midler bør i første omgang bruges til energirenovering. Vi har diskuteret ressource og klimaproblematikken i mere end 25 år. Det kan ikke have undgået folks opmærksomhed, at det er en væsentlig problematik. Hvis man som sælger af et hus ikke har gjort noget eller meget lidt ved energiforbruget, så må man bøde for, at huset ved salg er mindre værd, således at køberen får nogle midler til at energirenovere for. Jeg er klar over, at nogle kan komme i klemme, fordi de ikke har nogen at give af eller er ramt af sygdom mv… Men sådan er det jo, som en berømt politiker sagde for nogle år siden.
Jeg er klar over, at gamle fredede bygninger og mere end 100 år gamle bygninger ikke kan energirenoveres til klasse B, men et stykke af vejen kan man komme, og disse undtagelser er vel til at lave en fornuftig ordning for.
Og så mener jeg i øvrigt, at alle disse tilskudsordninger bør afskaffes til almindelige ejere af parcelhuse. Vi har diskuteret klimaændringer og dets konsekvenser i mange år, og der er ikke flere undskyldninger. I virkeligheden sjofler tilskudsordningerne jo de folk, som af frivillighedens vej har investeret i energirenovering tidligere. Hvis vi skruer lidt på vores forbrugsmønster er der også råd til energirenovering.
Diskussionen er væsentlig. Den vedrører dog mere end parcelhuse.
De almene boliger udgør over 20% af boligerne i Danmark. Mange er opført i 60’erne eller endnu tidligere - med den tids manglende krav til isolering mv.
De almene boliger har ikke været omfattet af nogen som helst af de tilskudsordninger til energiforbedringer, som andre boligformer har. I stedet har beboerne sparet op af deres huslejer i Landsbyggefonden.
Landsbyggefonden indeholder de almene boliger - og beboeres - friværdi:
Når de oprindelige lån til et alment byggeri er betalt ud, så sænkes huslejen for beboerne ikke. Beboerne fortsætter med at betale de samme beløb - men nu går pengene i stedet for til opsparing i Landsbyggefonden og (i mindre omfang) til boligorganisationen.
Idéen var fornuftig nok: Pengene i Landsbyggefonden skulle bruges til at renovere den almene boligmasse.
I stedet har et flertal i Folketinget (minus Alternativet og Enhedslisten) med “Ghettolovgivningen” bestemt at de vil stjæle beboernes penge.
Nu er der ikke penge til energirenoveringer. Nej: De almene beboeres sparepenge bruges til at rive deres boliger ned!
Vi har rigtig mange parcelhuse, hvoraf mange har et alt for højt energiforbrug, så lad os gå i gang med dem. Vi skal ikke lade de almene boliger ligge i denne sammenhæng, men jeg er ikke nok inde i deres energiproblematik og finansieringsmuligheder til at kunne komme med fornuftige forslag. Men ballet er åbent for konstruktive forslag.
ALT - A L T - omkring de almene boliger er lovstyret!
Folketinget kunne jo f.eks. tilbagerulle Ghettopakkens tyverier fra de almene boliger, og i stedet beslutte, at Landsbyggefonden i de kommende år skal prioritere støtte til energiforbedring.
Vil man ikke det - fordi Ghettoloven nu engang er financieret ved tyveri af beboernes penge i Landsbyggefonden - så er der en anden mulighed:
Så kunne man vælge at give egentlige tilskud til energirenoveringer i den almene sektor.
De almene boliger har været eksluderede fra samtlige de tilskudsordninger til energiforbedring, som andre boligformer har nydt godt af.
Mit forslag lægger op til at parcelhusejerne skal betale selv
uden nogen former for tilskud, netop fordi der i forbindelse med
ejerskifte normalt sker en ændring af lånene i husene, som
passende kan finansiere energirenoveringen.
Eventuelle tilskudsordninger kan målrettes de almene boliger. Jeg
er udmærket klar over, at lejerne i de almene boliger ikke har
brug for store huslejestigninger, som følge af energirenovering.
Problematikken kan passende tages op i den kommende valgkamp.
Noget af det særlige ved den almene boligsektor er, at vi har en fælles organisation BL - der samler de fælles interesser for de almene boligorganisationer.
Alle dele af den almene sektor er beboerdemokratisk styrede.
Alle boligorganisationer har repræsentanter i BL’s repræsentantskab.
Når vi bliver enige om noget i BL - når vi får erfaringer med, hvad der virker - når vi laver eksperimenter - så bliver den viden spredt i hele den almene sektor.
Selv i udsatte boligområder laves der ret store eksperimenter med vedvarende energi.
Det er BL’s strategi at arbejde med FN’s verdensmål for bæredygtige boliger og lokalsamfund.
BL arbejder med
Social bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed
Miljømæssig bæredygtighed
I juni 2018 besluttede BL’s repræsentantskab, at FNs Verdensmål skal være en prioriteret indsats i BL og boligorganisationernes arbejde hen over de næste 4 år.
Hvis vi satser positivt på den almene sektor - over 20% af Danmarks boliger - så kan den almene sektor skabe et vidensløft, der kan trække hele boligbranchen med sig.
Det er ikke for at underminere dit forslag, Johan, tværtimod. Jeg ser det som et delelement af et større forslag. For jeg tror, at vi skal tænke stort. Vi skal tænke alle boligformer - og alle former for boligbyggeri.
Det er meget sandsynligt, at financieringen skal / kan være forskellig for forskellige boligformer.
Men lad os starte med at finde ud af:
Hvor meget kan vi reducere Co2 i boliger, i byggeri og i drift?
Er det ikke rimeligt indgribende, at regulere dette ved lovgivning???
Her tænker jeg både bestemmelser i Grundloven og EMRK.
Jeg tror næppe, at man vil hente en masse stemmer ved at påbyde folk at gøre noget, der kan være i strid med div. frihedsrettigheder.
Som flere også påpeger, eksisterer der et økonomisk hensyn; der er nogen som ikke har råd til at totalrenovere et hus. Hvilket er noget dyrere end at indsætte et køkken, mv. Man skal vel også have for øje, at de fleste huse med en dårlig energimærkning er i den billige ende af skalaen. Og mange der køber dem, har nok heller ikke ressourcer til hverken køkken til 50.000 eller en efterisolering og udskiftning af vinduer til en noget højre pris
Jeg tror nu ikke, at man kan påberåbe sig frihedsrettigheder i denne sammenhæng. Der er mange andre lovbestemte forhold i forbindelse med at eje et hus. Og det behøver ikke blive så dyrt. Jeg har netop lagt op til en trinvis opgradering, ikke en totalrenovering. Hvis et hus er i energiklasse G skal det opgraderes til F, er det i klasse D skal det opgraderes til C osv… Jeg tror ikke på frivillighedens vej i denne sammenhæng. Hvis der er mere prestige i et nyt køkken, så vælger folk det. Og vi må høre op med at bilde folk ind, at den grønne omstilling ikke koster noget. Det gør den, og jo længere vi venter, jo mere ondt kommer det til at gøre. Men hvis nogen kan komme med en bedre plan til at gøre noget ved parcelhusmassen, så er det da fint. Men fri mig for tilskudsordninger. Hvorfor i alverden skal andre betale for den energiopgradering, som folk selv burde have gjort for længe siden.
Mange aktører i byggeriet arbejder med at beregne cirkulær økonomi og livs-cyklus-omkostninger (LCC - Life Cycle Cost)
I et alment renoveringsprojekt lavede akitekterne 5 forskellige beregninger - over 5 forskellige løsninger - hvor de sammenlignede anlægsudgifter og driftudgifter over en 50-årig periode. I kan finde det her:
KONKLUSIONEN afspejler et aktuelt politisk dilemma:
På det almene område er der et loft over anlægsudgifterne, som kan forhindre energi- og ressourcebesparelser.
Den billigste anlægsudgift ville over en 50-årig periode blive til den næstdyreste løsning og koste mest i energi og ressourcer.
Den dyreste anlægsudgift ville over en 50-årig periode blive den 3. dyreste/billigste - men ressourceforbruget ville blive det laveste af alle 5.
På grund af anlægsloftet var de almene bygherrer nødt til at vælge den anlægsmæssigt billigste løsning.
Med den NUVÆRENDE lovgivning for alment byggeri, så kan bygherren (den almene boligorganisation) IKKE vælge den løsning, der ud fra et totaløkonomisk perspektiv ville give bedst mening - OG som også ville medføre en ressourcebesparelse
Her i direkte citat:
I sidste ende valgte bygherrerne at udføre en løsning, som svarer til en skrabet variant af løsning 1. Dette begrundes med det fastlagte anlægsbudget, som i den almene sektor skal følge det fastlagte rammebeløb, og som ikke længere kan ændres, selvom det i et totaløkonomisk perspektiv ville give mening. I dette eksempel kan det også ses, at en fordelagtig totaløkonomi også medfører en ressourcebesparelse – et samfundsrelevant aspekt som dog ikke i samme grad længere kan tilgodeses i den almene sektor.
Det er rigtigt, at bygningsreglementet stiller krav, som er
skærpet gennem årene. Men der er mange mange tusinde parcel- og
rækkehuse, som ikke ombygges i et omfang, som kræver
myndighedstilladelser. Dem skal vi have gjort noget ved på
energiområdet. Når nu energiprisen ikke hjælper med og giver
incitamentet til forbedringer, så må samfundet stille krav i alles
interesse. Jeg synes, at mit forslag kunne være et trin på vejen,
og det har efter min opfattelse ikke social slagside. Men jeg
indrømmer, at hvis folk er tvunget til at sælge pga. sygdom,
arbejdsløshed, skilsmisse mv., så kan de blive ramt.
Hej,
Jeg har arbejdet med denne problematik som ingeniør for bl.a. Landsforeningen Økologisk Byggeri og Nyborg Kommune.
Problem nr 1. er, at vi i Danmark regulerer efter det BEREGNEDE energiforbrug. Mens det FAKTISKE - det målte energiforbrug, er et helt andet. I følge beregningerne skulle et ‘A’ hus bruge 8 -9 gange mindre energi end et ‘F-G’ hus. Men i praksis, en undersøgelse af 360.000 parcelhuse (og billedet er det samme for store byggerier) er forskellen kun knap halvdelen.
Løsning nr. 1 er derfor at indføre en regulering a la det de har i Sverige, hvor det er MÅLT energiforbrug man får sit energimærke efter.
At tvinge til at der skal energirenoveres ved ejerskifte vil stavnsbinde de mindst bemidlede i samfundet. Det der vil batte noget, er at lave en adfærdsregulering som fx. at alle må bruge xxx kWh på opvarmning og varmt brugsvand pr. person om året. Så kan du selv om, om du bruger det med en el-radiator i et telt, eller et velisoleret hus på 300 m2.
Jeg så meget gerne at vi skabte incitamenter til at boligarealerne faldt. Vi bor på flere og flere m2/ person, og vi sætter temperaturen højere og højere indenfor, i stedet for at trække i en sweaters i vintermånederne. Der er blevet lavet stramninger af energikrav i mange mange omgange, men det faktiske energiforbrug til opvamrning og husholdning er præcis det samme som det var i 1990 - jf. Danmarks statestik. Isoleringsmaterialerne isolerer ikke som de er deklareret til. Installationerne - varmepumper, genvex anlæg etc. som skal løse det for os - har ikke de virkningsgrader de sælges til at have.
Ups,
Jeg kan se at jeg var logget ind som Storkreds Bornholm. Det er fordi jeg er forperson herovre, men dette var jo helt på min egen kappe!
Vh
Caroline White
