Mere kreativitet i skolen!

[OleR (Ole Røgild)]

Kunst opfattes tit som elitær. Intellektuel. For de få. Men det er en udbredt misforståelse. Kunst rummer adgang til det skønne, det skabende, det skæve for alle mennesker. Alle kan få glæde af kunsten, det kreative - og jo før man kommer igang, jo bedre.
Desværre bliver der færre og færre timer i skolen til kunst, musik, teater, sløjd, håndarbejde fotografi mm. Det er tankevækkende, når man tænker på, hvordan erhvervslivet “skriger” efter innovative unge. Kreative unge. Den nye Lars von Trier. Den nye Arne Jakobsen. Den nye Bjarke Ingels.

Jeg synes, Alternativet. skal satse mere på kunst og kultur. Det er for eksempel vigtigt at tydeliggøre værdien af det kunstneriske arbejde i skolerne, så der kan blive flere timer til de kreative fag. Ikke kun for at lære børnene at tegne og spille musik m.m., nej, i lige så høj grad fordi det stimulerer deres hjerner til at være kreative ALLE steder.
Eleverne kunne med fordel arbejde mere konkret med “kreativitet”, så det blev en mere naturlig del af hverdagen. Måske skulle man overveje at etablere et nyt fag, hvor man undersøger og tester, hvad det vil sige at være kreativ. At være skabende.

Alternativet kunne argumentere for, at der skal være “Kunst-ambassadører” i skolerne, som tilegnes midler der giver dem mulighed for at demonstrere, hvor udviklende kunst kan være for elever, ansatte og alle der færdes i og omkring skolen. Denne indsats kan så naturligt brede sig til andre områder i samfundet.
Kunsten skal ikke ophøjes, snarere ned på jorden, hvor alle kan få glæde af den, og “Kunstambassadørerne” kan passende udvikle tværfaglige forløb. F.eks. kunst og matematik…! Disse forløb kan afsluttes med konkrete produkter, der anskueliggør at kunst ikke (kun) er højtravende volapyk - men kan anvendes på mange niveauer, og udvikle elevernes naturlige forståelse for kreativitet.

Lad os få kunsten og kunstfagene ind i skolerne igen - for alvor. Alternativet kan gå forrest og gøre det til en mærkesag, og vise hvordan kunst spiller fint med de traditionelt store fag som dansk, engelsk og matematik.
Vi har i Danmark en stærk kunstnerisk historie og tradition. Vi bør anvende den viden, og vise at kunst og kreativitet skal have mere plads i børn og unges hverdag, så de konstant udvikler deres kreative sanser.
Det er godt for dem. Det er godt for samfundet.

Vh
Ole Røgild

Ps Er meget interesseret i at høre hvad andre tænker om ovenstående. Jeg synes man kunne udvikle forslag til ændringer af den eksisterende skolereform.
Men det handler også om at inddrage bevægelse, kost, mindfulness, spil, leg, udvikle “læring” med børnene, inddrage musik og så videre…

[Britter (Britt Bolving)]

Hej Ole.
Du er inde på noget helt centralt og særdeles væsentligt i forhold til (folke-)skolen.
Som lærer og skoleleder siden hhv. 1982 og 1996 er det blevet tydeligere og tydeligere for mig, at beslutningstagerne i KL og Folketinget er i færd med at udhule folkeskolen og den dannelse, der OGSÅ var at få via de praktisk-musiske fag og den kreative tilgang til læring. Kreativitet er imidlertid mere og andet end kunstnerisk udfoldelse. Den kreativitet, der efterspørges i erhvervslivet er mere noget i retning af ‘opfindsomhed’, og man kan sagtens være opfindsom uden at være kreativ i gængs betydning.
Jeg vil plædere for, at undervisningen frisættes for de mange stramme krav til det fag-faglige og i stedet gradvist i skoleforløbet får form af tværfaglighed og projektarbejde. Her bliver der rigtig mange muligheder for både at udvikle opfindsomhed og kreativitet. Når undervisningen bliver anvendelsesorienteret og mere konkret og praktisk, bliver den dels mere motiverende for eleverne og dels mere udbytterig ift. elevernes opnåede læring.
Jeg er af den opfattelse, at der ikke kan lappes på folkeskolereformen, da den er skabt på et fundament af “gammel” tænkning og gamle strukturer. Hvis vi vil danne og uddanne fremtidens voksne til at blive næstekærlige, fredselskende, miljøbevidste, vidende, selvstændige, samarbejdsduelige, ansvarlige mennesker, skal der helt nye boller på skolesuppen.
Jeg har taget initiativ til en friskole (en “prototype”), der griber tingene helt anderledes an. Ud fra en tro på, at elever er kompetente børn/unge, der forstår og mærker deres egne behov for læring i forskellige faglige og tværfaglige sammenhænge, og som i dag kommer i skole med helt andre forudsætninger end eleverne for bare 5 år siden, har vi besluttet, at undervisningen reelt tager afsæt i elevernes erfaring, motivation, ønsker, så den læring, der finder sted, bliver så relevant og vedkommende som muligt. Det betyder ikke, at der ikke er faglige mål at stræbe efter.
At tale om kreativitet som et selvstændigt fag, vil være lige så kunstigt som at tale om et fag, der før kaldtes IT eller Datalære.
It er i dag en kulturkompetence, et værktøj, en del af alle fag, hvilket også innovation, kreativitet og naturforståelse/-kendskab bør være.
Alle kan ikke lære alt, og viden forældes med lynest hast, så målet må være, at eleverne opdager, at de kan blive dygtige til NOGET f.eks. ved hjælp af fordybelse og engagement.
Iflg. fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er det netop den kompetence, vi får rigtig meget brug for i et samfund, hvor hastig forandring er et vedvarende vilkår.
For at vende tilbage til kreativiteten og det skabende: Det der sker, når mennesker arbejder skabende/er i flow, er at vi får adgang til en anden form for bevidsthed, der rækker ud over hverdagens lineære tænkning. Kald det spiritualitet, kald det sjælen, kald det universet. Der kan uden tvivl sættes mange labels på den tilstand, men slutresultatet bliver et menneske i fred med sig selv og sin omverden, hvilket ikke er helt tosset. At dette menneske så tilmed i processen får kontakt med hidtil uopdagede ressourcer/intelligenser/talenter/evner, og dermed får styrket selvværd og selvfølelse, er mindst lige så vigtigt. Så derfor: Ja, der skal mere kreativitet ind i skolen, men det kan ikke puttes oveni. Det skal gennemsyre måden, der arbejdes på generelt.