Mens vi venter på valgdagen

Kære medlem

De sidste mange måneder har stået på valgkamp ude i de danske kommuner. Det kulminerer på tirsdag, hvor vi skal til stemmeurnerne og stemme til kommunal- og regionsrådsvalg.

For kandidaterne ude i landet har det betydet måneder med partiprogrammer, flyers, vælgermøder, debatter, plakater og meget mere. Tilmed har det været Alternativets første kommunal- og regionsrådsvalg og de fleste kandidater har derfor ikke kun været grønne i deres politik, men også i deres kandidatur. På trods af det har vi de sidste måneder oplevet 357 meget kompetente kandidater med en masse gåpåmod. Derfor er der heller ingen tvivl om, at valgdagen på tirsdag bliver fantastisk og at rejsen dertil har været mindst ligeså fantastisk.

image_0 (1)

DEN ALTERNATIVE HISTORIE OM DANMARK

I filmen “DEN ALTERNATIVE HISTORIE OM DANMARK” ser Uffe på Alternativets vision for fremtidens demokrati i bedste Lars-Mikkelsen-stil. Han fortæller, hvordan valget på tirsdag kan skabe historie og et fundament for et mere involverende demokrati i Danmark.

Med denne film vil vi slutte valgkampen af med et kæmpe kollektivt brag og derfor håber vi, at I allesammen har lyst til at dele filmen.

Se "DEN ALTERNATIVE HISTORIE OM DANMARK " om Danmark her.

image_1 (2)

En valgkamp fyldt med grønt og demokratisk håb

Valgkampen har budt på en masse grønt og demokratisk håb. I København lykkedes det at bevare Strandengen på Amager Fælled, i Struer er det lykkedes at få doneret 30.000 m2 skov og i hele landet er der blevet delt frøposer og planter ud, diskuteret økologi, plantebaseret kost og landbrug.

Der er blevet talt om mere frihed til kommunerne, borgerdrevne forslag og borgerbudgetter. Der er blevet plantet et håb om, at borgernes stemmer i fremtiden vil blive hørt, i højere grad end det er tilfældet nu. Et håb om, at fremtidens kommuner i endnu højere grad vil bære præg af et mere involverende demokrati.

image_2 (1)

Tour de Håb takker af

Efter tre uger rundt i det danske land lakker Uffes tur rundt i landet mod en ende. Det har været tre uger fyldt med en masse spændende møder med mennesker, virksomheder og masser af grønt og demokratisk håb. Du kan finde billeder og beskrivelser af besøgende på hjemmesiden, som løbende vil blive opdateret.

image_3 (2)

Valgdagen

Din stemme har stor betydning for den grønne og demokratiske omstilling lokalt. Tag en du holder af i hånden – også selvom I ikke stemmer det samme – og tag sammen en tur til valgstedet. I år åbner valgstederne allerede kl 8.00 og lukker vanen tro klokken kl. 20.00.

Er du stadigvæk i tvivl om, hvor dit kryds skal sættes på tirsdag, kan du læse mere om de enkelte kandidater her:

Byrådskandidater: https://alternativet.dk/aktuelt/byradskandidater

Regionrådskandidater: https://alternativet.dk/aktuelt/regionsradskandidater

image_4

Valgfester

Tirsdag bliver i den grad en festdag, og der holdes Alternative valgfester i hele landet.

Find din lokale valg fest her.

image_5

Del de grønne og demokratiske budskaber

Vi er gået til valg med en masse gode demokratiske og grønne budskaber. Det har vores dygtige grafiker lavet til Facebook-grafikker. Del opslaget eller den mærkesag du brænder mest for.

Grønne valghilsner,

Landssekretariatet


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk