Meningsfulde, sunde og aktive liv - for seniorer i alle aldre

Udvikling af politiske visioner Visioner der afventer behandling i Politisk Forum
1

Visionstekst

Omdrejningspunktet for Alternativets seniorpolitik er indholdsrige og meningsfulde liv for alle uanset alder og helbredsmæssig tilstand. Vi vil arbejde for en bæredygtig seniorpolitik, som understøtter og fremmer strukturer, der gør det lettere for det enkelte menneske at pleje sine nærmeste og indgå i meningsfulde fællesskaber.

De rammer som seniorlivet tilbyder skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov og ønsker, fordi der findes mange forskellige måder at blive ældre på i Danmark. Alternativet vil arbejde for en mere individualiseret tilgang til hverdagslivet, fællesskaber og afslutning på livet – både i forhold til de medborgere, der har brug for ekstra omsorg og pleje, og de mere ressourcestærke seniorer, der har helt andre drømme og behov. Eksempelvis skal vi som samfund bliver meget bedre til at omfavne den voksende gruppe sunde og ressourcestærke seniorer, der forlader arbejdsmarkedet, men som både har energi og lyst til at bidrage til arbejdsmarkedet og civilsamfundet.

Vejen til et social bæredygtigt seniorliv for sårbare og udsatte grupper af ældre går gennem en ny tankegang, som i modsætning til New Public Management-tankegangen med mål, kontrakter og resultatstyring, handler om tid, nærvær, empati, omsorg, medbestemmelse og gode hverdagsliv. Alternativet ønsker fx at gøre kulturen og naturen til en langt større del af hverdagslivet. Det er veldokumenteret, at naturen har sunde effekter både for helbredet og sindet. Generelt ønsker Alternativet en langt mere holistisk tilgang på ældreområdet, således at det konventionelle behandlingssyn bliver inddraget sammen med alternative metoder og behandlingsformer. Som eksempel kan nævnes musikterapi, der har stor værdi for at mennesker med demens, der ikke længere har et sprog, kan trives og have gode meningsfulde liv.

Seniorer står i dag vidt forskellige steder i livet både fysisk, mentalt og sundhedsfagligt. Der findes ikke en anerkendt afgrænsning af gruppen af ”ældre” hverken nationalt eller internationalt. I stedet fokuserer man typisk på de mennesker, der har brug for særlig opmærksomhed og beskyttelse, enten fordi de er svækkede fysisk eller psykisk på grund af alder, eller fordi de er socialt udsatte og har brug for andres hjælp. For at ramme denne brede gruppe har vi valgt at udarbejde to korte delvisioner. Og vi har valgt at have størst fokus på de mennesker, der har brug for andres hjælp.

  1. En fri og mangfoldig ældrepleje for mennesker med særlig brug for andres hjælp

  2. Et meningsfuldt hverdagsliv for de mere ressourcestærke seniorer

Tre konkrete forslag

  1. Se delvisioner
  2. Se delvisioner
  3. Se delvisioner

Tre ulemper

  1. At have en individuel tilgang til den enkelte borger i ældreplejens behov, så den enkelte borger har medbestemmelse er centralt - men også er en kæmpe udfordring, for både kommune og de enkelte institutioner
  2. Det er svært at definere en ”ældregruppe”, da mennesker er så forskellige, og der ikke findes en officiel definition, og en ældrevision kan derfor nemt kan opfattes som alderisme. På den anden side, ville vi skulle ændre grundlæggende på vores samfund, hvis vi ikke definerer en forskel på voksne og ældre, fx rabatter hos DSB, seniorboliger, osv.
  3. Visionen går på tværs af mange politikområder fx sundhed, social, beskæftigelse, kultur osv. og på tværs af sektorer, institutioner, lovgivninger m.v. Der er brug for at tænke på tværs – men vi har også ønsket at lave en afgrænset politik, der målretter en bestemt gruppe, hvor nogle har særlige udfordringer.

Baggrund for visionen

Gruppen af borgere over 65 år er større og mere mangfoldig end nogensinde. En stor del af nutidens ældre lever ikke op til det stereotype billede af ældre som en samfundsmæssig byrde. Vi ser en stor gruppe af ældre, der lever liv præget af ensomhed og kedsomhed. Det er en udfordring som vi skal løfte.

Hvordan er visionen udarbejdet

Forslaget er blevet til gennem en række politiske laboratorier som er blevet afholdt indenfor det sidste år.
I 2016/17 er der afholdt ældre politiskelaboratorier i Aarhus og Hørsholm, hvor nye perspektiver og holdninger fra deltagerne har været med til at folde visionerne ud.

De deltagende på de politiske laboratorier bidrog b.la. med konkrete politiske ideer som er brugt i dette forslag.

Derudover har vi løbende haft kontakt med forskellige fagpersoner indenfor ældreområdet, og vi har afholdt et såkaldt faglaboratorium med ledere og fagpersoner fra organisationer og institutioner på området.

På baggrund af høringsinput fra medlemmer i Alternativet har vi ændret en hel del ved visionen. De vigtigste ændringer er 1) Vi har delt visionen op i en hovedvision og to delvisioner med hver deres tre konkrete forslag for at understrege, at der er meget stor forskel på at være senior og i arbejde eller man er afhængig af pleje og omsorg 2) Vi har ændret i sproget, så vi anvender mere positiv retorik – i stedet for at beskrive problemerne fokuserer vi på det vi gerne vil 3) vi har uddybet det, der handler om deltids-seniorjobs 4) Vi har nu størst fokus på den gruppe, der har mest brug for vores omsorg, da den anden gruppe i høj grad blot udgør voksne, der er blevet ældre og ikke kræver en særlig politik.

Hvem har været inddraget

Deltagerne på de politiske laboratorier i Aarhus og Hørsholm, samt ledere og fagpersoner fra organisationer og institutioner på området.

Visionsstillere

  1. Amalie Villesen
  2. Daniel Hauberg
  3. Fanny Broholm
  4. Jakob Gorm Andreasen
  5. Jesper Elbæk Drejer Andersen
  6. Jørgen Thiele
  7. Mathias Høj Kristensen
  8. Nafisa Fiidow
  9. Pernille Schnoor
  10. Uffe Elbæk

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.

1 Synes om
2

Lidt kommentarer til visionsudspillet her:

  • Der er forholdsvist meget om, hvad Alternativet IKKE er for eller kan lide i visionsteksten, og siden en vision bør pege fremad og give retning, kunne disse dele omskrives/slettes, så der blev mere plads til retningen og de alternative bud på ældrepolitk.
  • Det ville give visionen tyngde, at det fremgik hvem, der har deltaget i laboratorierne. Jeg mangler at se, om andre end “bare” Å-folk har været med i processen (fx ældresagen, div. professionelle på området, forskere mm.)
  • Visionen kunne med fordel samskrives/komplimentere visionen for familiepolitikken, hvor der lægges op til at ældre også kan/skal have en vigtigere rolle at spille i familielivet og livet blandt mennesker udenfor arbejdsmarkedet.
1 Synes om
3

Andre kommentarer:

Der er relativt lidt om det økonomiske aspekt i forslaget, da det ikke helt kan udelukkes at ressourcerne skal allokeres på en anden måde og måske endda i en periode skal øges for at iværksætte processen.

Jeg mangler også en præcisering af om det foreslåede deltid-seniorjob kun er ment som egentligt lønarbejde til alm. indkomst. Og om det som det måske kan fornemmes ikke skal fratrækkes i grundbeløbet i FP.

Jeg kunne også godt tænke mig en understregning af at der ligger et ønskværdigt ansvar hos de ældre borgere med mange ressourcer til at indgå i frivilligt arbejde med dem som er belastet af ensomhed, sygdom og dårlige sociale vilkår i øvrigt.

I øvrigt er hovedsigtet med visionen rigtigt god og sender et signal om værdighed, nænsomhed og respekt, hvilket jeg bifalder.

1 Synes om
4

Omdrejningspunktet for Alternativets ældrepolitik er at sikre, at alle ældre 1– uanset alder og helbredsmæssige tilstand – har mulighed for at leve det gode, indholdsrige og meningsfulde liv. Vi ønsker at skabe meningsfulde rammer for alle grupper af ældre2 ud fra en individualiseret tilgang til hverdags liv, fællesskab og alderdom – både i ældreplejen for de3 plejekrævende, for den nyligt pensioneret sunde4 og aktive ældre og for alle andre. Af samme grund vil vi arbejde for et grundlæggende opgør med den standardiserede institutionelle industrisamfunds logik i ældre sektoren, 5der ikke behandler ældre mennesker som selvstændige og forskellige individer. Vejen til et socialt bæredygtigt ældreliv går bl.a. gennem et opgør med New Public Management-tankegangen, hvor særligt gruppen af sårbare ældre6 indgår i et system præget af overdreven kontrol og standardisering. Samtidig er det et problem, at ældreplejen løbende er blevet underlagt styringsredskaber og organiseringsprincipper, der hæmmer nærvær, empati, omsorg og gode hverdagsliv. Alternativet mener, at vi som samfund bør have modet til at slippe kontrollen med medarbejderne, så vi ikke begrænser deres professionelle og medmenneskelige dømmekraft. Derfor vil vi erstatte kontrol med tillid, ligesom vi vil arbejde for mere decentralisering af beslutningerne, så det fx bliver op til det enkelte plejecenter7 at foretage en konkret vurdering af den ældres behov. Denne vurdering skal desuden have fokus på det hele menneske 8ud fra en holistisk tilgang, så den konventionelle medicinske tilgang komplementeres med alternative metoder og behandlingsformer. I Alternativet bryder vi os ikke om den negative omtale, der undertiden bruges om det stigende antal ældre9 i vores samfund. Tværtimod mener vi, at vi som samfund skal omfavne den voksende gruppe 10sunde og ressourcestærke ældre med åbne arme, da mange som forlader arbejdsmarkedet fortsat har stadig masser af energi og lyst til at bidrage til arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Samtidig skal vi blive bedre til at hjælpe de ældre11, der lever et liv med sygdom, ensomhed og hjælpeløshed. For eksempel anslår WHO, at 1/5 af alle mennesker over 60 år i verden lider af psykisk sygdom. For de mere plejekrævende12 ældre vil vi skabe udgangspunktet for en hverdag, hvor den ældre har mulighed for gode meningsfulde hverdagsliv med både pligter og fornøjelser, privatliv og
1 mennesker
2 mennesker
3 ældre mennesker med særlige plejebehov
4 Alle ældre mennesker er sunde på en eller anden måde
5 Og styrke et værdigt samarbejdet med ældre medborgere, som selvstændige ……
6 mennesker
7 Der er forskning der desværre viser at det enkelte plejecenter forskelsbehandler de ældre medborgere så jeg vil anbefale at man udbygge det gode samarbejde som er ved at blive etableret hvor visitator, plejecenter, den ældre medborger og pårørende samtaler og vurderer.
8 Medborgerens hele situation……
9 mennesker
10 Slet alt rødt
11 mennesker 12 Pleje – krævende kunne udskiftes med For ældre mennesker med særlige behov vil vi skabe udgangspunkt for en hverdag med mulighed ……
fællesskaber, hvor der er mulighed for naturoplevelser, og hvor der er mulighed for oplevelser med både børn og dyr.
Tre konkrete forslag

  1. Senior-deltidsjob. Gruppen af borgere over 65 år er større og mere mangfoldig end nogensinde. Mange ældre 13er velfungerende, engagerende og sociale individer, der gerne vil indgå i meningsfulde fællesskaber, foreningsliv og frivilligt arbejde, hvor de kan skabe værdi for sig selv og for andre. Vi skal støtte denne gruppe af ressourcestærke ældre i at tage aktiv del i samfundet både for deres egen og samfundets skyld. For at anerkende den indsigt og erfaring, som ældre har, vil vi give mulighed for, at pensionerede ældre kan arbejde i fx 15 timer om ugen. Vi vil medvirke til at skabe nye jobs, som svarer til de studentermedhjælperjobs, vi i forvejen kender.
  2. Gode hverdagsliv i nye boformer. Alternativet vil prioritere investeringer i nye boformer og projekter på ældreområdet, hvor det sociale, naturen og det kulturelle er sammentænkt i helhedsløsninger til gavn for både de ældre14 og for lokalsamfundet. Vi vil understøtte eksperimenter med samskabelse og 4. sektor, hvor civilsamfund, private virksomheder og offentlige institutioner indgår i fælles samarbejder og projekter. Og vi vil gøre op med den silotænkning, der bevirker at forskellige kommunale institutioner, fx daginstitutioner, skoler og plejehjem, har for lidt glæde af hinanden, fordi de arbejder for lidt på tværs.
  3. Decentralisering – sæt medarbejderne fri. Alternativet ønsker et opgør med en ældrepleje, hvor den ældre i dag i stigende grad opleves som en kunde, der bliver tilbudt en standardvare. I stedet ønsker vi et helhedssyn på den ældre15, der har brug for hjælp og støtte. Vi må ikke svigte de ældre, der har brug for hjælp og omsorg. Derfor ønsker Alternativet en revision af lovgivningen, så behovsvurdering af den enkelte ældre finder sted decentralt, og samtidig skal der mere fokus på forebyggelse og omsorg, fx ved bedre inddragelse af pårørende. Vi tror på, at dette kan føre til at medicinforbruget blandt de ændre vil falde markant.16
    13 mennesker
    14 mennesker
    15 mennesker
    16 Jeg synes det er svært at se sammenhængen i dette afsnit. Måske: Derfor ønsker Alternativet en lovgivning med større fokus på sundhedsfremme og omsorg i ældreplejen.
5

Tak for, at det ikke hedder ældrepolitik eller ældregenerationen. Er enig med Sarah om at I nok med held kan droppe kritikken og i stedet for bruge pladsen til at skrive hvad I vil. Mangler også, at fagfolk er indraget eks også ældresagen

Denne vision binder sig jo til andre visioner f.eks familiepolitik som Sarah skriver, formentlig også til den kommende socialpolitik, men også til kunst og kultur hvor der står, at "kunst og kultur skal løftes ind i centrum for al politikudvikling.

Anne Grethe indsætter ordet menneske mange steder og erstatter plejekrævende med særlige behov tak for det,det er en væsentlig pointe.

Jeg vil tilføje et par kommentarer:
Det er som om det skaber vanskeligheder, at I vil omfatte alle ældre mennesker

Måske skal I blot beskæftige jer med ældre med særlige plejebehov. Herunder
dele det op i ældre på plejehjem og ældre i egen bolig med behov for støtte.

Plejehjem:
vision I har skrevet suppleret med om plejehjem, se også Anne Grethes kommentarer og tilføj noget om hjemmeboendes muligheder for at få del i de faciliteter, der findes.

Egen bolig:
Fordi man er gammel er det ikke sikkert, man har lyst til at bo på en institution. Men man kan have brug for støtte.

Hjælp til praktiske opgaver :
Tøjvask, rengøring, madlavning, personlig pleje, havearbejde osv det gives men jeg tror omfanget er meget begrænset, det bør undersøges.
Ang madlavning så bringes der i dag mad ud, men findes der ikke alternative løsninger? Hvis det var mig, ville jeg foretrække, at lave mad evt få hjælp til det- også den hjælp, der informerer mig om det nyeste vedrørende sund kost.(bæredygtig) Der skal være mulighed for begge dele. Mit køkken må gerne dufte af mad

Uddannelse – livslang:
oplevelser – nye indsigter- skønhed- frihed fittnes for hjernen- inspiration

Uddannelse som dels retter sig mod egen livskvalitet og sundhed og dels retter sig mod samfundet herunder også kunst og kultur, bæredygtighed osv Det findes allerede gennem diverse organisationer, men der kan være brug for støtte til at komme til disse steder. På landet ville f.eks en bogbus være meget velkommen.

Alternative behandlingsformer
Tilskud til fysiurgisk massage, kiropraktor, vitaminer, osv på lige fod med tilskud til læge og medicin
Kultur på recept ideen ??

Jeres forslag om boliger, prøv at kigge på ideen om eco village. Jeres beskrivelse er velment, det er jeg sikker på, ideen i eco village finder jeg mere interessant.

På en eller anden måde er det som om al den velmenethed får en snært af “hattedamevirksomhed” det er jeg sikker på, I ikke ønsker, men sproget generelt er stadig indhyllet i taleformer som gør det svært, at komme videre til en tid, hvor 70 år ikkke længere er støvets år.
Henning Kirk aldringsforsker har i bogen “en kort guide til et lang liv” skrevet et afsnit herom, det kan måske hjælpe til at være meget bevidst.

Hilsen fra et ældre pofomedlem
Ruth Johnsen

2 Synes om
6

hej,
demens er et stort og tiltagende problem på plejehjemmene. For at give omsorg til demente kræves der viden af personalet og en nominering, antal plejere, der muliggør opmærksomhed på den enkelte og aktiviteter i beboergrupper. Ellers synker de demente hen i angst og depression og medicineres med antipsykotisk medicin til en uværdig afslutning af livet.
hilsen, Ingrid - til@ingridwawra.dk

7

Ældreindsatsen i Danmark mangler alt i alt at beskæftige sig med ældres udvikling.
Med dette menes, at den gængse opfattelse er, at når et menneske bliver kategoriseret som ældre og/eller gammel, så er opfattelsen, især blandt yngre, at så er enhver form for udvikling umulig.
Derfor er det glædeligt, at Å ser fortsatte muligheder for at fastholde ældres engagement.
Af en eller anden besynderlig grund fokuseres kun på, at ældre skal have mulighed for at arbejde femten timer om ugen efter pensionering.
Hvorfor lige femten timer, hvorfor ikke tyve eller tredive eller et hvilket som helst antal timer den ældre måtte vælge, og hvorfor kun arbejde.
Det synes som om, at selv alternativet er låst fast i et billed, der ikke er voldsomt alternativt, men bare en repetition af et ældrebillede, der på ingen måde lever op til det selvbillede mange ældre har, og at arbejde er det eneste saliggørende.
Hvad er årsagen til, at politikken omkring ældre aldrig indeholder et udviklingsperspektiv. Svaret er sandsynligvis, at de, der har fremlagt visionsforslaget, kun har adgang til forståelsen af ældres ønsker og behov på 2. hånd, altså fordi de ikke har problematikken på egen krop.

Jeg skal foreslå, at der iværksættes to tiltag, der kan kvalificere området.

  1. Afholdelse af en konference, hvortil inviteres hovedsagelig personer over 70 år. Formålet er, at diskutere udvikling i stedet for afvikling. Jeg organiserer og leder gerne konferencen på baggrund af mit virke i Institut for Ældrepædagogik. Konferencens konklusioner danner baggrund for en realistisk udvikling af et fremtidsrettet, politisk program, der
  2. Indgår i Alternativets politikudvikling gennem workshops mv., indtil endelig vedtagelse.

Som 74-årig har jeg netop de kvalifikationer, der er brug for, for at udvikle et politisk program, der når ud over de sædvanlige, velmenende floskler om, hvad ældre efterspørger.

Skulle der være interesse for det, kan man læse min bog: Ældrepædagogik i et postindustrielt samfund, ligesom jeg selvfølgelig er til rådighed for yderligere uddybning etc.

Kurt Wissendorf Møller
Leder af Institut for Ældrepædagogik.

5 Synes om
8

Hej
Skal Alternativet egentlig have en ældrepolitik?

Ville det være mere alternativt at nægte at gruppere mennesker efter alder, som alle andre gør.
En stor del af visionsteksten handler om pleje, som kunne omskrives til en plejepolitik med visioner for, hvordan vi som samfund behandler mennesker, der har behov for støtte og pleje på institutioner eller i hjemmet. Plejebehovet kan være foranlediget af alderdom, handicap eller sygdom, men plejepolitikken er vel den samme.

Så er der spørgsmålet om at være på arbejdsmarkedet eller ej. I visionen nævnes der ikke noget om pensionsalder eller efterlønsordninger. Men her tænker jeg at Alternativets vision om borgerløn opløser den problemstilling, for borgerløn er vel for alle aldre.
Regeringens argument om at pensionsalderen skal sættes op fordi vi lever længere, synes jeg Alterativet skal gå imod. Tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal afgøres af, hvornår et menneske ikke kan klare sit normale job længere, og både fysiske og mentale kræfter svinder for de fleste i 60’erne, så den nuværende pensionsalder bør ikke sættes op.

Jeg ved ikke, hvad der i dag forhindrer mennesker på pension i at tage et job, bort set fra at der modregnes i folkepensionen. Og bort set fra, at det kan være svært at finde et passende arbejde. Men er det en offentlig opgave at etablere seniorjobs som ”svarer til studentermedhjælperjobs, vi i forvejen kender” som nævnt i 1. konkrete forslag? Jeg ved ikke helt, hvad der konkret tænkes på, og jeg tvivler på, at det er en god ide. Man kunne måske støtte initiativer til jobformidling for alle aldre.

De konkrete problemer, som jeg selv er stødt på som efterlønner, er

  • at der er begrænsninger på, hvad man må udføre af frivilligt arbejde. Forsøgsordningen med at man måtte udføre op til 15 timer om ugen er sat ned til 4 timer om ugen igen. Begrænsningerne burde fjernes helt tænker jeg.
  • at det er meget vanskeligt at være selvstændig iværksætter på efterløn, for man skal fratrække alle timer, man arbejder med sin virksomhed, også selvom man ikke har indtægt. Det burde være den indtægt man har som selvstændig, som giver anledning til fratrækning i efterlønnen, efter min mening.
    Jeg er ny i partiet og i politik, og ved ikke om det er relevant at stille forslag på efterlønsområdet, mens vi venter på borgerløn :slight_smile:

Jeg er helt enig i 2. konkrete forslag, men mener dette gælder for alle aldre. Der er behov for plejecentre, beskyttede boliger, kultur, undervisning mv. til alle og alle kan deltage i samskabelse efter evne uanset alder.
3. konkrete forslag er sikkert fint (jeg har ingen erfaring på området), men bør gælde for alle, jeg vil foreslå at erstatte ældre med mennesker.

Med venlig hilsen
Else Borch

1 Synes om
9

En ny verden kræver en ny politik, der kræver nye ord:
Omsorgspolitik må adskilles fra senior-politik. Vi skal tage skridtet – og indføre det nye begreb senior-politik. Og bruge ordet omsorgspolitik i stedet for ordet ældrepolitik:

Omsorgspolitik handler om plejesektoren, hjemmepleje, plejehjem, plejeboliger, demens osv osv.
I omsorgspolitikken skal vi opprioritere medmenneskeligheden og omsorgen til at være afgørende kvaliteter. Det betyder en omlægning af den faglige indsats i omsorgssektoren, sådan som det er beskrevet og realiseret af Eden Denmark (http://www.edendenmark.dk). Og det betyder, at man kan inddrage unge samt aktive seniorer i livet omkring de pleje- og omsorgskrævende mennesker. Der oprettes særlige senior-stillinger til at udvide indsatsen i denne sektor.

Seniorpolitik handler om, at vi er flere og flere, der er sunde og friske 70+ og 80+, og vi vil ikke defineres som ældre. Jeg er 74 år, jeg er senior. At vi lever længere betyder flere raske mennesker i Danmark, flere raske hænder og IKKE et større behov for pleje og omsorg. Syddjurs kommunes udgifter til plejesektoren vokser ikke som forventet i talt med at vi bliver flere og flere seniorer.

Forslaget om senior-deltidsjob hører til her og kan være murbrækker for en helt ny filosofi på fremtidens arbejdsmarked: et arbejdsmarked for frie, ansvarlige mennesker, der har lyst til at være en del af det store fællesskab, fortsat at bruge sig selv, bruge vores kvalifikationer, bruge vores lyst til at komme ud og være en del af fællesskabet, og gøre det på en måde, der giver mening for den enkelte.

Opret et Seniorarbejdsmarked, hvor man kan træde ind, når man har lyst til at træde ud af det velkendte arbejdsmarked.

Måske kan man endda blive på sin gamle arbejdsplads, og blot træde ind i helt andre vilkår, med en arbejdstid og arbejdsforhold, der aftales med arbejdsgiveren, fordi den både skal tilgodese kræfterne og ønskerne hos den enkelte og behovene på arbejdspladsen.

Mennesker skal kunne bruge sig selv, når der er overskud til det – og have lov til at modtage, at få hjælpen, omsorgen, når der er underskud, fysisk eller psykisk.

Afskaf begrebet pensionist. Den adskillelse mellem arbejdsliv og seniorliv forsvinder efterhånden - og jeg vil ikke defineres ud fra den måde, jeg modtager penge på. Arbejder vi ikke hen mod borgerløn uden modkrav? Folkepensionen er en del af den pakke.

3 Synes om
10

Efter 49 år på arbejdsmarkedet, lever jeg nu et aktivt seniorliv og må erkende at jeg mange gange de sidste år har tænkt på hvor for man ikke bare betragter os seniorer, som mennesker der er blevet ældre ! Hvorfor egentlig en særlig ældrepolitik ? Hvis du er sund og rask har du nøjagtig de samme glæder og udfirdringer som du altid har haft! Hvis du er slidt ned fysisk eller lider af sygdom, ja så har du brug for særlig omsorg og pleje, men det har vi jo i alle aldre ! Der er selvfølgelig de aldersrelaterede sygdomme som Demens /Alzhimer hvor der skal tages helt spcielle hensyn og her er man heldigvis ved at ha`opbygget lidt viden, der viser sig i indretningen af plejehjemmene og I den hverdag man skaber for ældre mennesker. Jeg synger selv på et plejehjem, sammen med ca 40 ældre hver anden torsdag, de fleste kan ikke længere finde sangen i bogen eller læse teksten, men… de synger og glædes tydeligvis over seancen. Så… seniorpolitik handler for mig om at vi bruger al energien på dem der har brug for vores omsorg og derudover ikke lægger begrænsninger ind overfor raske seniorer, såsom arbejdsmarkedsregler eller uddannelsesregler ! jeg var f.eks begyndt at tage en HF i Italiensk på VUC men efter bestået B niveau kunne jeg ikke fortsatte på A niveau fordi regeringen lavede en regel om at man ikke måtte gå på VUC til samme pris som yngre, hvis man havde en videregående uddannelse i forvejen ! Så frihed til at arbejde udfra individuelle behov og frihed til at uddanne sig er væsentlige områder for mine tanker om seniorer. Jeg er 72 år, og lever stort set som jeg altid har gjort ! med de samme muligheder og de samme begrænsninger.
Birthe Skyt

1 Synes om
11

Jeg har nu gennemlæst “Meningsfulde sunde og aktive ældre i alle aldre”. Jeg savner et opgør med kategoriseringerne omkring arbejdsliv især. Personligt vil jeg kæmper for retten til at arbejde hele livet - så meget jeg har lyst og evner - uden grænser mht timer eller indenfor hvilke fagområder jeg kan “få lov” at arbejde.
Jeg foretrækker at tænke på hele livet som livsaldre. Specifikt omkring den sene tid i livet handler det om “visdomsårene”. Der er faglig viden, indsigt og livsvisdom og store fortællinger som er betydningsfulde for hele folkekulturens udvikling og fremtid.
Det kunne være interessant at få debat om holdningen til ældre, der ligenu ligger i visionen under lup, og få belyst det der stadig er begrænsende og kategoriserende i formuleriingerne. Vi har alle den arv fra årtiers ældrepolitik.
Jeg er sikker på at alle ønsker et rigt og sundt liv for hinanden hele livet.

Joan Kragh
Alternativet Gulldborgsund

12

enig i at visionsteksten er for generel og floskelagtig, den ligner til forveksling meget af det, der tidligere er sagt og skrevet - mærkeligt - og lidt ærgerligt, at Ældre Sagen ikke er konsulteret. Men godt at tankegangen indeholder fokus på den individuelle ældre/ senior - men spørgsmålet er, hvornår hører individet til i kategorien ældre/senior? - bør det være den officielle folkepensionsalder, der afgør det?
Også godt med fokus på New Public Management som hindrende for empati, omsorg og nærvær, men det har været en del af den offentlige og politiske debat i mange år - flere vil ændre på det, men intet er sket.
Enig i at den overordnede tilgang til den individuelle ældre/senior skal være sundhedsfremme og forebyggelse

Det ville være rart, hvis vi kunne komme bort fra udtryk som “svage ældre”, “sårbare ældre” m.m., som ikke siger ret meget om, hvor meget støtte vedkommende har brug. I stedet kunne en ide være, at tale om

  • ældre/senior uden fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og spirituelle behov (for andet end sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, f.eks. i form af information)
  • ældre/senior med fysiske, psykiske osv. behov ( for sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og restituering)
  • ældre/senior med særlige fysiske, psykiske osv. behov (for …som ovenfor)

Hvordan “behov” og “særlige behov” defineres/ hvilke kriterier de hver skal indeholde, må der forskes i/ findes relevant forskning om således, at der kan fremstilles fælles Retningslinier til visitatorerne decentralt og/eller de enkelte plejere med direkte kontakt med den ældre/senior. Men så kunne de økonomiske resurser også tildeles lidt mere retfærdigt - og en sammenligning kommunerne imellem blive en mulighed ( f.eks. i hvilke kommuner bor de ældre/seniorer uden behov/med behov/ med særlige behov?).

Enig i at ældre/seniorer også har brug for udvikling. Det kunne være rart med initiativer på området uddannelse, så det ikke bare er som potentiel frivillig resurse for civilsamfundet ældre/seniorer anskues, men at der var tale om et både - og (for nogle år siden kunne ældre/seniorer f.eks. tilmelde sig fag som religion, billedkunst, IT m. flere på VUC for ganske små penge. Det blev afskaffet ved at sætte prisen helt gevaldigt op, for alle med (længerevarende?)uddannelser).

Godt med fokus på alternative boformer. Mange ældre/seniorer bor langt væk fra deres famile og det lokale netværk udtyndes, jo ældre man bliver.
Ninna Sloth Lund

13

Det er et super relevant spørgsmål at stille. Det er også lidt farligt, for hvis vi trækker tæppet væk under Ældrepolitikken trækker vi også tæppet væk under magtfulde lobbyorganisationer som Ældre♥Sagen, Ældremobiliseringen og flere andre. Organisationer som arbejder målrettet ældrepolitisk for at forhindre at de ældres vilkår forringes, samtidig med at de i meget stor stil stiller værdifulde muligheder for frivilligt arbejde til rådighed for aktive ældre.

Jeg er helt enig med Else Borch, og jeg undrer mig også over fraværet af dokumentation for at man har inviteret disse magtfulde organisationer med ind i visionsarbejdet. De har godt nok bias for ældre; men de har om nogen også reel brugbar viden om ældreudfordringer.

‘Længst muligt i eget hjem’ er et velkendt mantra gennem mange år - Det lyder godt! Hvem vil ikke gerne være længst muligt i sit eget hjem? Det lyder så godt at man ikke har opdaget at det også var/er den billigste form for ældrevelfærd. Desværre glemte man, da der var gået nogle år og politikken skulle udvikles, at medindrage de ældre som nu var hjemmeboende, i udviklingsprocessen.
‘Længst muligt i eget hjem’ var derfor muligheden for, en gang årligt, at køre en grønthøster hen over både de kommunale, de regionale og de statslige ældrebudgetter. Og nu er det kommet så langt, at vi en gang om året mobiliserer ældre frivillige, der kan invitere ensomme ældre, og andre ensomme, til ‘Danmark Spiser Sammen’!
For der var nogle sideeffekter ved ‘Længst muligt i eget hjem’ man ikke havde medtænkt. ‘Længst muligt i eget hjem’ er nogle steder blevet drevet så langt, at den økonomiske forudsætning er bristet.
Region Hovedstaden kørte fra 2010 til 2014 en række innovationsprojekter under paraplyen ‘Lev Vel’. I 2013 afleverede man dette bidrag til det daværende Uddannelses- og Forskningsministerium om nye velfærdsløsninger til ældre borgere for ‘Længst mulig i eget hjem’. Jeg foreslår at visionsgruppen medindtænker disse forslag i det fortsatte arbejde, og i det hele forholder sig til mantraet ‘Længst muligt i eget hjem’.

1 Synes om
14

Jeg vil gerne bakke op om at fjerne al begrænsning på hvor meget frivilligt arbejde man må udføre . Alle mennesker skal have lov at engagerer sig i livet med de kræfter de ønsker at lægge i det, uanset om man er på fuld tid i arbejde, på efterløn, kontanthjælp eller i andre livssituationer

15

Et par bemærkninger:

  1. “Vi vil medvirke til at skabe nye jobs, som svarer til de studentermedhjælperjobs, vi i forvejen kender.”
    Denne formulering indebærer en puerilisering af ældre. Hvorfor skal ældre der ønsker at arbejde ikke have en løn der matcher deres kvalifikationer og indsats?
  2. “Decentralisering – sæt medarbejderne fri.”
    Her er vist tale om en slåfejl. Meningen må være vist være: Decentralisering - sæt de ældre fri.

Her kommer en lille opsats jeg har skrevet om “Generation Fønix” (bragt i efteråret i Kristeligt Dagblad), som trækker konturerne af en ny aldersopfattelse op:

Generation Fønix
En ny generation er ved at tage form. En generation, som vil tilføre samfundet hidtil uudnyttede ressourcer: Verbalt avancerede, intellektuelt vågne, konfliktløsere, tryghedsskabere, socialt agile, menneskekloge, stabile osv. Kort sagt en gevinst i alle sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

Indtil nu har denne generation været beskrevet som en gruppe, man ikke rigtig vidste, hvad man skulle kalde: ”Det grå guld”, seniorer, ældre, den tredje alder, pensionister m.v. Kort sagt med ord der kun peger bagud. Ord uden fremtid. Ord der signalerer nedskrivning og afskrivning.

En mere passende betegnelse vil være ”Generation Fønix”. En generation der gang på gang er i stand til at forny sig, som Fugl Fønix. En generation, der i kraft af energi, visioner, ansvarsfølelse og en omfattende livserfaring yder betydelige bidrag til samfundet.

Fælles for den hidtidige begrebs- og sprogforvirring er, at den primært afspejler samfundets – og de yngre generationers – manglende evne til at rekonceptualisere opfattelsen af, hvad det vil sige at være ældre.
Den offentlige diskussion om ældre afspejler et stort tanke- og forståelsesefterslæb. Ordene og termerne stammer fra anno dazumal. Fra en tid da langt de fleste var godt slidte, når de nåede de 60-65 år. Fra landbrugs- og industrisamfundets tid – fra dengang det gav mening for såvel den enkelte som for samfundet, at man blev fritaget fra arbejdslivets byrder, når man tangerede sidste salgsdato.

I dag dækker aldersetiketterne over så meget andet: Interesseorganisationer der profiterer af at opretholde alderssegregationen; politiske partier der søger at profilere sig som de ældres sande venner; yngre generationer der ser de ældre som dem der spærrer den karrieremæssige vej frem – og helt generelt over fastgroede stereotypier.

Der er to betydende udviklingstræk, der gør det problematisk at fastholde den traditionelle opfattelse af alder.

For det første, at gennemsnitsalderen er stadigt stigende fra ca. 80 år i 2014 til ca. 85 år i 2045, dvs. at mange kan forvente at leve 20-25 år efter pensioneringstidspunktet.

For det andet, at den generelle helbredstilstand til stadighed forbedres, hvilket betyder at mange er fuldt funktionsdygtige højt op i alderen, tænk bare på hvor meget Mogens Lykketoft, Steen Hildebrandt, Bertel Haarder, Hans Hertel, Anne Marie Helger, Dronning Margrethe, Asger Aamund, Holger K. Nielsen, Bjørn Nørgaard og uendelig mange andre bidrager med til vores fælles udvikling.

Resultatet af stigningen i gennemsnitsalderen og forbedringen af sundhedstilstanden er, at der er skabt en ny generation, Generation Fønix, der hverken ser sig selv som værende i arbejdslivets aftenstund eller føler, at de befinder sig i dødens forgård.

Generation Fønix består af vitale, uafhængige, ressourcerige og rimeligt velstillede mennesker. En gruppe der fra de nuværende ca. 950.000 mennesker vokser til ca. 1,5 mio. i 2045.

Samfundet er allerede i gang med at trække på ressourcerne. Der råbes fra alle sider på frivillige i kommuner, ældrepleje, socialt arbejde, ungdomsarbejde m.v. Fra Røde Kors, Fødevarebanken og andre NGO’ere. osv. Som deltagere i bestyrelsesarbejde, som ”fundraisere”, som ambassadører og netværksskabere.

Det er fint, at der er så mange fra Generation Fønix, der udfører frivilligt arbejde. Men vi mangler stadig, at erhvervslivet justerer personalepolitikken, så alderen i sig selv nærmest udgår af vurderingen af hvem der er bedst egnede til at udføre hvilke opgaver.

Endelig må også den politiske verden til at indstille sig på, at Generation Fønix vil udfylde sin plads, som aktive medspillere i den politiske proces.

Generation Fønix genopstår i disse år – ikke af asken, men af ilden, livets ild.

1 Synes om
16

Kære alle
Her kommer nogle kommentarer fra et medlemsmøde, som blev afholdt i Hillerød for kreds Nordsjælland den 2/5. Kommentarerne skal ses som overvejelser at tænke ind i forslaget. To fra den gruppe, der startede arbejdet med ældrepolitik var med, og deres input kommer i en separat skrivelse senere :slight_smile:

Sprog: Generelt synes vi, at visionen skal formuleres med en positiv retorik: Meget af det vi vil og et minimum af det, som vi ikke vil. Pleje er det offentliges opgave, medens omsorg kan overlades til pårørende og frivillige. Plejecenter istedet for plejehjem er godt? Nogen mener, at man godt kan indrette sig hjemligt på et plejehjem.
Vi talte om begrebet empati: Nogen mener, at empatien ikke nødvendigvist hæmmes af den eksisterende styring og organisering. En anden mener, at empatien ikke er noget værd, hvis der ikke er tid - hvis man ikke kan handle på den.

Omsorgsdage til pårørende skal indføres.
Tanker fra en deltager om, hvorvidt der er økonomiske fordele i en privatisering af ældreplejen, da han selv oplever, at den private pleje fungerer optimalt.
Alternativet til kontrol: Hvordan sikrer vi, at de rette kompetencer er til stede?
Hvordan evaluerer vi en indsats? Kan man tænke sig, at dette sker mundtligt og skriftligt i et samarbejde med den ældre og de pårørende/frivillige?
Vi var uklare på juraen mht, hvilket ansvar et plejecenter har for behovsvurdering. Vi tænker, at den enkeltes plejebehov skal vurderes og bestemmes - så vidt muligt - i en dialog mellem den ældre og de pårørende (evt. frivillige).

Med hensyn til arbejdsmuligheder skal der være en stor fleksibilitet, når man vurderer den enkeltes muligheder for og vilje til at arbejde senere i livet. Dette gælder også aftrædelsesordninger.
Her talte vi også om begrebet ‘pligt’. Nogen mener, at man ikke skal have pligter, når man bliver gammel. Der skal være plads til individuelle fortolkninger af begrebsindholdet. Måske skal man bruge et andet ord (?)
Forslag til en anden formulering af den sidste del af forslagets tekst: Alternativet vil arbejde for en lovgivning, der skaber mulighed for at man som ældre kan agere i og bestemme over sit liv, har et godt helbred og kan vælge de fællesskaber som giver mening og glæde (denne formulering lavede vi ikke sammen, men det skulle være noget der var negationen af sygdom, ensomhed og hjælpeløshed).

Forslag 1: Tal på aldersgruppen over 65 vil være godt.
Ny formulering til næstsidste linje: “Vi vil arbejde for…”

Forslag 2: Ny formulering i sidste linje: “…fordi de arbejder for lidt på tværs, og ligger langt fra hinanden.”

Forslag 3: Ny formulering: Alternativet vil arbejde for en ældrepleje, hvor et helhedssyn på den ældre er i fokus. Det fysiske og det sociale aspekt skal veje lige tungt. Behovsvurderingen skal foregå decentralt, så man sikrer, at den ældre og de pårørende/frivillige har et ejerskab til både proces og resultat. På den måde skaber vi de bedste forudsætninger for, at medicinering kan undgås (Det sidste her er lidt frit fra leveren, så hvis I andre synes, at jeg gik ‘lidt for vidt’, skriver i bare ;-))

Forslag til en formulering om behovsvurdering: Alternativet vil arbejde for en ældrepleje, hvor der gives plads til individuelle bedømmelser af de ældres behov. I et tæt samarbejde mellem den ældre, pårørende eller andre kontaktpersoner samt fagligt personale laves en plan for, hvordan det gode hverdagsliv ser ud for vedkommende. Herunder vurderes ønsker til og behov for mad, medicin, hjælpemidler, kulturtilbud etc.

Vi talte om bolig og boligformer: At arbejde for ‘flergenerationsarkitektur’, hvor det er let at gøre det ‘rigtige’ (er nævnt andre steder i vores politik). Vuggestuer, skoler, rehabilitering, plejecentre, bolig skal ligge tæt på hinanden, så det bliver lettere at omgås, og hjælpe hinanden.

Lokalt produceret, økologisk mad, der tilberedes i centrets køkken.

Hvordan forslaget blev til: Ja, det hele begyndte til en julefrokost i Helsingør lokalforening 2015, hvor en pensioneret og passioneret sygeplejerske formulerede et ønske om, at ældrepolitikken kom på Alternativets dagsorden. To sygeplejersker til meldte sig, og flere interesserede kom med. Vi afholdt mange møder - i Helsingør, i Frederikssund, i Holte - samt et politisk laboratorium i Hillerød med en deltager fra KORA samt en sygeplejerske fra gruppen. Sidste sommer afleverede vi et forslag til en vision til Pernille Shnoor ved et møde på Den Grønne Gang. :slight_smile:

17

Et lille medlemsmøde med besøg af den lokale formand for ældresagen blev afholdt i går den 9. maj i Odsherred.
Flg kommentarer blev fremsat:

Udgangspunktet var Else Borchs indledende bemærkning her på dialog " skal Alternativet egentlig have en ældrepolitik".
Vi var enige om, at det skal Alternativet ikke, men en politik for" menesker med særlige behov for støtte af forskellig art" Det kan evt. indgå i sammenhæng med vision for socialpolitik

Frihed:
Det er ikke alder, men behov, der skal give grund til støtte. Et menneske bør have ret til at arbejde, så længe muligheder og evner er der.
I forhold til regler for støtte både i hjemmet og på plejehjemmet ønskes en afbureaukratisering. Det er for stift og formynderisk mange gange… Der skal være større frihed. Således kan ensartethed erstattes aF MANGFOLDIGHED
De mange, lidt forældede ældreord, skal der ryddes ud i.

Økonomi
Folkepensionister har ikke mange penge at gøre godt med, så derfor bør priser på plejehjem og hospice tilpasses derefter. Man kan søge diverse tilskud, men det er svært for en del ældre at vide og finde ud af. Nemmere ville det være, hvis prisen var indrettet, så disse tilskud var indregnet i prisen.

Digitalisering
Vi ser i øjnene, at vi har ”mishandlet” en hel generation ved at gå for hurtigt frem i vores iver for at få digitaliseret alt for hurtigt. Det gælder specielt i yder områderne. Banker er nedlagte, og mennesker uden computer kan ikke komme i kontakt med deres bank. Det kræver en rejse til ”storbyen”, og ofte er den eneste transport skolebussen. Selv hvis man skal på en større rejse, kræver det, at man kommer til byen efter en billet, da stationerne også er nedlagt. Gratis transport i hele landet ville løse dette problem.

For at få den nødvendige hjælp eller støtte, skal man ikke alene vide, at der findes hjælp, men også hvordan man får en. Vi får udelukket de svageste. At håndtere en computer er heldigvis kun et forbigående problem, men der vil stadig være en stor gruppe mennesker, som ikke magter at søge om hjælp. Når hjælpen så gives, skal det så vidt muligt være en hjælp til selvhjælp. Det er guld værd, at kunne klare så meget som muligt selv. Det drejer sig altså ikke bare om tilbud om kurser, det handler også om hjælp til at hæve penge, købe billetter, bestille nettrafik osv

2 Synes om
18

“Endelig må også den politiske verden til at indstille sig på, at Generation Fønix vil udfylde sin plads, som aktive medspillere i den politiske proces.”

Det er et rigtig vigtigt udsagn.

I takt med stigende levealder bliver gruppen af ‘Fønikser’ en stadig større og større politisk magtfaktor. Allerede på nuværende tidspunkt defineres en omfattende del af politikken med baggrund i vores gruppes forventninger, der bl.a. dominerer indvandrerpolitikken, den økonomiske politik på især boligområdet og ikke mindst gennem kravet om nedsatte arveafgifter.
Vi ældre har om ikke støttet NPM, så ikke været opmærksomme på, at New Public Management har kunnet bruges og er blevet brugt til at styre indsatsen for de mennesker, der har brug for omsorg, i nedadgående retning.
Der er to årsager hertil.

  1. Neoliberalismens idé om, at pengene befinder sig bedst i borgernes lommer, og at den enkelte har et ansvar for sig selv, selvom der hverken er ressourcer eller helbred til det.
  2. 1980’er-generationen, der svigtede politisk ved helt at melde sig ud af politik og i praksis understøtte pkt. 1. Jeg er mig selv nok, så det må de andre osse være.

Det synes imidlertid som om, at denne generation er blevet klar over den politiske betydning, den har, og når jeg ser på alternativets medlemsskare, så ser det ud til, at det netop er denne aldersgruppe, der er engageret i Å.
Netop derfor er det vigtigt, at fastlæggelsen af politikken sker i et tæt samspil mellem præfønixerne og os, der faktisk ved noget om at være ældre.

1 Synes om
19

Her kommer nogle kommentarer og input fra den gruppe, som startede en udvikling af ældrepolitik ved en julefrokost i Helsingør lokalforening i 2015 :slight_smile:

Hvad betyder det/hvad indebærer det, at man sætter den offentlige sektor fri? Alternativet anvender ofte udtrykket, og der er brug for en præcisering.
Er det et udtryk for, at fagfolk får lettere adgang til at starte deres eget / får lov til at definere deres arbejdsopgave(r).
Når der er brug for nytænkning, hvem er det så, der skal på kursus - og i hvad? Det er en vigtig del af den nye politiske kultur, at der lyttes til medarbejderne, og at deres behov kortlægges med en fuld inddragelse af dem!

Empatien er en del af fagligheden, og det er vigtigt, at man har tid til at handle på den. Måske skal formuleringen ændres, så man udtrykker sig i positive vendinger: Ældreplejen skal styres af en organisering, som giver medarbejderen tid til at være nærværende, at vise omsorg og handle empatisk, så den ældre kan få det hverdagsliv, som vedkommende ønsker.

Fagfolk inden for plejesektoren er uddannet i empati og andre omsorgskompetencer, men det er ikke muligt at anvende sig af og arbejde ud fra dem - fuldt ud - i den virkelige verden. Den er nemlig styret af NPM-folkene, som tror, at man kan planlægge sig ud af menneskelige behov.

Behovet for at være værdsat og respekteret ændrer sig ikke med alderen. Ligeledes har mennesker stadigvæk brug for at kunne indgå i de fællesskaber, som giver mening for dem. Den forskellighed, som præger mennesker, er der stadigvæk, og plejen skal tilbyde en bred vifte af valgmuligheder.

Vi kan godt lide idéen om at man samler visionerne i en kategori, der hedder Familiepolitik og Omsorgspolitik. Mange tanker og idéer gentages flere gange, når vi deler politikområderne så meget op.
Det at blive ældre er en del af familielivet, og hvad er det for en vision, Alternativet vil have, om hvordan familierne rummer de gamle. Det at få omsorg kan blive alles behov på alle tidspunkter i livet. Hvordan vil Alternativet forholde sig til det…

Jürgen Habermas’ tanker om livsverdenen og den herredømmefri kommunikation kan med fordel bruges. Måske kan man indsætte en faktarude i visionen (?)

Det er vigtigt, at visionen tager højde for, hvad der allerede gøres. Eksempel: Derfor vil vi erstatte kontrol med tillid, ligesom vi vil arbejde for mere decentralisering af beslutningerne. (Der laves allerede konkrete vurderinger af den ældres behov på de enkelte plejecentre). … Alternativet vil arbejde for en lovgivning, hvor der skabes de bedste forudsætninger for, at vi er friske og aktive, når vi bliver gamle, så vi kan bestemme så meget som muligt selv, og være delagtige i de fællesskaber, der giver mening for os.

Visionen skal hvile på tankerne om social bæredygtighed - både for de ældre og for personalet. NPM bør høre historien til inden for en snar fremtid.

Mærkesagerne:

  1. Sund aldring: Forebyggelse med sund kost, motion og meningsfulde fællesskaber er både et individuelt anliggende og et samfundsansvar
  2. Den gode hjælp: Individuelle hensyn danner udgangspunkt for den bedst mulige hjælp, og det faglige personalet skal være fagligt kompetente
    Der skal gives mulighed for og plads til socialt bæredygtige eksperimenter med en høj grad af samarbejde mellem de ældre og personalet.

Vi synes, at man skal satse på de positive formuleringer og bruge mindre krudt på at skrive om det, som man ikke vil have :slight_smile:
Alternativet bryder sig ikke om… etc.

Der skal være en fornuftig inddragelse af pårørende: Nogle gange bliver det for meget. Her er der brug for en tæt kontakt med familie og venner, så inddragelsen sker under de bedste forudsætninger.

Der er brug for at man ser på dokumentationen, og hvordan den fungerer: It-systemer er langsomme at starte op, så mange gange er det lettere/hurtigere at skrive i hånden. For at spare tid, kan man på nogle områder overveje, at acceptere en håndskreven information.
Skal alting dokumenteres? Hvad med de ældres integritet? Kan vi finde på en anden løsning?

”Når der bliver behov for pleje” (i stedet for ’den gode hjælp’).

Sproglige finkaduser: En holistisk tilgang indebærer ikke nødvendigvist, at man anvender alternative metoder og behandlingsformer. Måske kan formuleringen lyde: "Vurderingen af den ældres behov skal bygge på en holistisk tilgang med inddragelse af alternative metoder og behandlingsformer. Alternativet vil også arbejde for, at et bredere syn på behandlingsformer implementeres.
Hvordan omfavner man nogen med åbne arme? :kissing_heart:

Kommentarer til processen: Der er foregået flere ting end det, der er beskrevet: Pola i Hillerød med deltagelse af en forsker fra KORA samt en sygeplejerske fra gruppen, mange møder i gruppen, forberedelse af et fagligt laboratorium mm. Efter mødet på Den Grønne Gang i august 2016, blev vi lovet, at vi fortsat skulle være inddragede i arbejdet. Et par møder blev indkaldt med meget kort varsel, og med et mødetidspunkt, der lå midt på dagen. Senere ophørte informationen, og vi blev helt koblet af. Det synes vi er meget ærgerligt.

3 Synes om
20

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.