Kære medlem af Alternativet Vordingborg
Vi har besluttet at skubbe årsmødet indtil vi kan mødes fysisk, men derfor skal vi da ikke ligge stille. Derfor holder vi digitalt medlemsmøde tirsdag den 7 april fra klokken 19 hvor Josephine Fock også deltager. Hvis du vil være med må du gerne svare på denne mail senest søndag den 5 april, så sender jeg dig instrukser til hvordan du kommer på og et link du skal aktivere lige inden mødet.
Du skal ikke lade dig afskrække af at det måske er nyt for dig, vi skal nok hjælpe dig med at komme i gang.
I det dejlige forårsvejr er der kommet rigtig godt gang i det lokale skraldekorps som jeg har været primus motor for. Det er helt fantastisk at se hvor rent der er blevet rundt omkring i kommunen og hvis du vil være med i fællesskabet så meld dig ind i Facebook gruppen “Frivilligt skraldekorps Vordingborg kommune”.
Det er vigtigt vi alle hjælper vores lokale små virksomheder igennem krisen og derfor er Vordingborg Erhverv, de 3 handelsforeninger og Vordingborg kommune gået sammen om en webportal hvor man kan bestille på nettet og få leveret til døren i de butikker hvor man handlede fysisk før Corona krisen. Butikkerne i Vordingborg by har ønsket et chauffør til at køre deres varer ud og min varebil står og keder sig i indkørslen idet min bar er lukket, så den tjans har jeg taget. Jeg lægger link til portalen op på Alternativet Vordingborgs Facebookside når initiativet starter i begyndelsen af næste uge. Jeg håber du vil støttet op om alle vores dejlige små butikker.
Bedste hilsner
Ann