Lemvig-Struer Lokalafdeling af Alternativet
Tlf. 97155522/20888636 mail: LemvigStruerAlternativetmedlemsansvarlig@godmail.dk
Facebookgruppe for Alternativet Holstebro, Struer, Lemvig: Alternativet Holstebro | Facebook
Facebookgruppe for Alternativet Vestjyllands Storkreds:
Redirecting...
Medlemsbrev nr. 3 maj 2016
Struer den 15. maj
Kære medlem af Alternativet i Lemvig og Struer Kommuner
Hermed nok en hilsen fra din lokale afdeling af Alternativet og lidt information om hvad der sker i den nærmeste fremtid i afdelingen og i Alternativet på landsplan.
Alleos
Alleos er et kommunikationsforum for hele Alternativets medlemmer og også adgangen til forum Alternativet dialog. Ideen er at alle medlemmer af partiet skal gå ind og oprette deres egen profil og alt kommunikation skal foregå indenfor dette forum. Det giver også mulighed for at finde ud af folks kompetencer og interesser Der er et link til siden og det opfordres hermed til at man opretter sin profil og bruge dette spændende forum AlleOs // Alternativet
Årsmøde i Alternativet.
Årsmødet i Alternativet afholdes den 28. maj i Odense. På dette årsmøde skal der også diskuteres og behandles forhold, som har betydning for det lokale arbejde. Det er minimumsvedtægter for lokale afdelinger. Der er forskellige priser på mødet alt efter hvad folks privatøkonomi rækker til. Link til tilmelding er her Årsmøde i Alternativet | Billetter | Odense C | Andet | Billetto — Denmark
Aktiviteter i lokalafdelingen
Inspireret af det gode vejr har bestyrelsen besluttet at aflyse medlemsmøde den 26. maj og i stedet for tager vi til Tuskær Kulturcenter. Her er en beskrivelse af centret: ” Med havet som nærmeste nabo bag det yderste dige i Fjaltring ligger Kulturcentret Tuskær.
Et studiested med rum for fordybelse, hvor det enkelte menneske kan hente oplevelser og få inspiration til næring af de livgivende og skabende kræfter, vi alle er udrustet med. Den omgivende natur er enkel og stærk. Her er luft og lys - og mørke, når det er mørkt. Her er havet med sin evige bevægelse, som minder os om, at også vi må være i bevægelse, skal vi holde os levende i tanke, fantasi og følelse. Her er himmelrummet uforstyrret af tidens blændende.
Kunst- og Kulturcentret Tuskær er beliggende i den yderste klitrække syd for landsbyen Fjaltring. Centret er oprettet i 1986 og blev efter tre år en selvejende institution.
Kvalitet er et nøgleord, og her kan man opleve koncerter med flere af landets ypperste musikere, se udstillinger, få undervisning i billedkunst med dygtige malere og undervisere, opleve kunsthistorie og lytte til digtere og spændende foredrag om litteratur, sund kost m.m. samt deltage i folkelig sang hver uge fra september til marts”
Vi begynder kl. 19.00 på centret Tuskærvej 9 Fjaltring 7620 Lemvig og vi kommer derud i egne/private biler. Hvis du ikke selv kan køre eller vil stille pladser til rådighed i din bil, kan du kontakte Liselotte Tarlov på tlf. 28 57 15 28
Aftenen slutter med en overraskelse – så kom alle. Der vil være kaffe ved bilen og vi vil også have lidt frugt med.
Fredag den 27. maj er vi allerede i gang igen – her er det Havnens dag i Struer og vort hus på havnen, som er i centrum. Vi vil være til stede for at gøre opmærksom på Alternativet, lytte til musik og dele saftevand og Å-kager ud på forhåbentlig en solrig dag. Vi vil være i huset i tidsrummet 13.00-16.00. Hvis du vil give en hjælpende hånd, kontakt da Liselotte Tarlov 28 57 15 28. Du er også velkommen til at komme til huset.
Til kalenderen, der kommer mere om arrangementerne
Vi håber, at vi får lov til at deltage i Folkemødet i Struer. Hvis det lykkes er det 2. juni 2016. Emnet er ”Samskabelse i Struer Kommune” og vores plan er, at vi deltager med taler og stand. Det er i tidsrummet 15-20.00 i DLG’s gamle silo på havnen
Den 6. august kl. 14-15 – er der fest på Resen Friskole Lucernemarken 14a 7600 Struer Her kan vi allerede nu se frem til en spændende naturlig menu bl.a. lavet af naturens råvarer. Det er Esben, som gør et stort arbejde og følg ham på Facebook, når han går i aktion med en ny råvare fra vores allesammen skatkammer.
14. september og 19. november er der medlemsmøder.
Desuden kan det være, at der dumper noget nyt ind undervejs – nu må vi se.
Åbenhed og bestyrelsen
Vi har intet at skjule i Alternativet – når bestyrelsen har godkendt referaterne
offentliggøres de indtil videre i Facebookgruppen Holstebro, Struer, Lemvig. Der kommer nok en anden løsning, men det vil du høre nærmere om
Bestyrelsen skriver pt. på et oplæg til kommunale mærkesager, som også skal bruges ved Folkemødet. Vi har planlagt et fælles indkøb af reklameprodukter, så du kan få noget så billigt som muligt – mere om det senere. Ellers har vi fået bevilget en pavillon på 20 m2 og veste med logo fra Alternativet, så nu er det virkelig muligt at gøre opmærksom på Alternativet. Måske sidder du inde med et sted, hvor der skal aktioneres – kontakt da bestyrelsen
Desuden er bestyrelsen altid åben fra forslag, gode ideer og ris fra medlemmerne kontakt da venligst forperson Vibeke Bjerrum tlf. 26 78 78 37 Mail: vibekebjerrum@live.dk
Eller ønskes alle en glædelig pinse og vi ser frem til at se dig
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for lokalafdelingen Lemvig Struer
P.S Ønsker du ikke længere at modtage post fra afdelingen meddel det venligst til mig. Ændrer du E-mailadresse meddeles det også til mig og på forhånd tak