MEDLEMSBREV – AUGUST 2019
ALTERNATIVET THY – MORS
Kære medlemmer af Alternativet Thy – Mors
Hermed det første medlemsbrev efter sommerferien.
Uffe Elbæk kommer på besøg
Mandag den 9. september åbner vi sæsonen med et besøg af vores politiske leder Uffe Elbæk .
Først på eftermiddagen tager byrådsmedlem Joachim P. Kjeldsen imod Uffe i byrådssalen.
Derefter holder vi et medlemsmøde med Uffe i Plantagehuset .
Dette medlemsmøde varer fra kl. 14.30 til kl. 15.30 .
Vi vil gerne ønske medlemmerne velkomne til mødet med Uffe Elbæk i Plantagehuset.
Af hensyn til bestilling af kaffe og kage vil vi gerne have tilmelding senest torsdag den 5. september til Anni Margon Andersen på annimargon@hotmail.dk
Ekstra medlemsmøde lige efter mødet med Uffe
Når Uffe gået, så vil bestyrelsen gerne invitere til et opfølgende lokalt medlemsmøde, hvor der vil blive plads til at lade politiske og organisatoriske idéer og initiativer blomstre.
Vi har sat tiden kl. 15.30 – kl. 16.30 af til det ekstra medlemsmøde. Dette møde vil også foregå i Plantagehuset.
Ny bestyrelse
Mandag den 26. september konstituerede bestyrelsen sig.
Posterne blev fordelt således:
Joachim P. Kjeldsen, forperson.
Christian Nereus Grant, næstforperson.
Anni Margon Andersen, kasserer.
Jens Ole Hald, medlemsansvarlig og medlem af det nordjyske kandidatudvalg.
Gustav Sieg Sørensen, medlemsansvarlig.
Tak til Aase for indsatsen
Vores hidtidige forperson Aase Stjerne Hansen har valgt at træde ud af bestyrelsen for en periode, men hun fortsætter naturligvis som et aktivt medlem af Alternativet.
Vi takker Aase for hendes dedikerede indsats gennem de seneste fire år, hvor hun har været en drivkraft i arbejdet med at opbygge Alternativet i Morsø og Thisted Kommuner.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen