Kære medlem
Landsmødet afholdes på Nature Energy Park, Odense Stadion d. 26-27. september. Altså, forudsat at vi stadig må forsamles på dagen. For det har netop været noget af det, vi har frygtet mest – at vi ikke omsider kunne ses og holde den fest et landsmøde er. Med COVID19-situationen kan vi dog aldrig være helt sikre – så hold godt øje med AlleOs, hvor vi vil meddele evt. ændringer.
Hvornår: 26-27. september.
Hvor: Odense Stadion (Nature Energy Park), Højstrupvej 7B, 5000 Odense.
Hvordan: Køb din billet her - senest d. 18. september. Vi tager forbehold for at der kan være udsolgt tidligere. Enhedspris 250,-*.
Digital afstemning: Du kan allerede nu tilmelde dig digital afstemning her, hvis du ikke deltager på Landsmødet. Mere information om digital afstemning udsendes i ugen op til Landsmødet.
Der er et begrænset antal billetter til salg – 150 i alt. Dette for at være helt sikre på, at vi kan overholde afstandskravene. Så skynd dig at få købt din billet. Skulle det ikke lykkes, så vil der blive streamet fra mødet, og de allerfleste afstemninger kan man deltage i digitalt.
COVID-19
Vi kan desværre ikke afholde et landsmøde uden risiko for smitte, men vi kan gøre alt, hvad vi kan for i fællesskab at gøre risikoen så lille som mulig. Derfor vil vi gerne opfordre dem, der har mulighed for det, til at lade sig teste op til Landsmødet. Tag gerne din egen håndsprit med.
Der vil være faste pladser under hele Landsmødet, og vi opfordrer folk til at bære maske, når de går mellem hinanden i pauserne, og når de skal på toilettet. Vi beder alle om at udvise respekt for, at vi har forskellige holdninger til masker. Der er derfor intet krav, men blot en stærk opfordring – masker vil være tilgængelige på stedet, men tag gerne din egen med. Hav forståelse for, at der kan være særlige tiltag omkring brug af talerstol, pauser mv.
… Og værst af alt – giv ikke kram.
Da vi ønsker at begrænse ressourcespild, vil intet af det vedhæftede materiale være tilgængeligt i papirform på Landsmødet. Derfor bedes du selv printe materialet eller endnu bedre; medbringe en computer, smartphone eller tablet, hvor du kan have materialet downloadet samt kan afgive din stemme i de digitale afstemninger.
Kandidater til hovedbestyrelsen og vedtægtsudvalget
Alle kandidaturer til hovedbestyrelsen og vedtægtsudvalget er nu blevet offentliggjort på vores hjemmeside. I kandidathæftet kan du orientere dig om alle kandidater, samt læse deres skriftlige opstillingsgrundlag.
Du kan klikke dig direkte ind på materialerne her:
Praktisk information
Rutevejledning, informationer, detaljeret program og alt andet praktisk information findes på AlleOs her.
Vel mødt på Landsmødet!
Kærlig hilsen
Alternativets Sekretariat