MÆRKESAG 2.4 - Skrappe krav for overvågning og håndtering af persondata

Forslagets tekst

Alternativet vil arbejde for, at digitale frihedsrettigheder bliver en anerkendt del af danskernes rettigheder på linje med vores borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den digitale sfære er blevet en mindst ligeså væsentlig del af vores liv, hvorfor vi har brug for samme ufravigelige principper til at sætte rammerne for vores digitale færden, som vi har i andre af livets sammenhænge. Alternativet ønsker, at Danmark går i spidsen konsolideringen af disse frihedsprincipper på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Stadig flere menneskers hverdag har internettet som konstant omdrejningspunkt – det være sig uddannelsesmæssigt, professionelt og socialt – og det er derfor yderst vigtigt, at vi formår at oversætte og tolke vores grundlæggende rettigheder, så de passer til denne nye digitale virkelighed. Alternativet vil arbejde for at opprioritere hensynet til privatlivets fred og borgernes retssikkerhed i øvrigt, set i lyset af den kontroversielle Offentlighedslov, Cybersikkerhedsloven og den nuværende danske terrorlovgivning.

FORSLAG 2.4 | Skrappe krav for overvågning og håndtering af persondata
Persondata må i udgangspunktet kun gemmes, hvis der en saglig og juridisk funderet årsag til lagringen. Denne kunne eksempelvis være af medicinsk eller skattemæssig karakter, at dette var undtaget i nogle tilfælde. For at indsamle data om en enkeltperson, uden personens samtykke eller på anden vis overvåge individer eller virksomheder, skal der altid foreligge en dommerkendelse, som tilmed skal være tidsbegrænset medmindre den indsamlende myndighed specifikt har lovhjemmel til indsamlingen. Kravet om en dommerkendelse bør ligeledes gælde i forhold til anvendelse af allerede indsamlet data af enkeltpersoner eller virksomheder.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Politiken for digitale frihedsrettigheder og IT startede sin udvikling ca. 3 måneder før vores flotte nationalle valgresultat i 2015. Jeg (Rolf Bjerre, på det tidspunkt Ordfører på området) afholdte et Pola om innovation på nettet, som blev til 6 spor og grupper begyndte at føde information tilbage. Da valget blev udskrevet besluttede jeg at udvikle en politik med høj og bred inklusion inden valgdagen. Så jeg Afholdte polaer over en uge i Ålborg, Århus, Odense, København og en lille en under Folkemødet på Bornholm, som også blev der hvor vi samlede alle de innovative indspark til et færdigt dokument. Noah Sturis fik ansvaret for at samskrive det og jeg validerede.

Rene Gade blev vores ordfører på området efter valget og jeg overleverede alt til ham. Rene Gade brugte mig klogt og godt, ved 2 deep brief møder, som gav ham mulighed for at bygge ovenpå og yderligere validere og opkvalificere. Hvor jeg i høj grad havde lyttet til mennesker var det min oplevelse at Rene Gade vendte politiken med de faglige interesseorganisationer og erhvervet bredt. Sideløbende indhentede jeg, sammen med flere, hvordan vi positionerede os over for de andre partier.

Efter at Rene Gade har valgt ikke at genopstille til Folketinget, har han også sat mig mere aktivt i spil igen, så derfor er det mig som skriver dette.

For mig at se er ingen politik udvikling i ALTERNATIVET, blevet vendt med så mange mennesker, interesseorganisationer, fagfolk, data-alkymister og stor-erhvervet generelt. Udviklingen har været lang, men har aldrig stået stille. Elementer fra 1. dag er stadig med.

Forslagsstillere

  1. Anders Stjernholm
  2. Henrik Nordentoft
  3. Ida Rytoft Rask
  4. kasper kaae-Aarup
  5. Kennith Nielsen
  6. Lars Myrthu-Nielsen
  7. Liselotte Østerby Nielsen
  8. Noah Reinert Sturis
  9. Palle Skov
  10. Per René Zimmermann
  11. René Gade
  12. Rolf Bjerre
  13. Sanne Gutkin
  14. Thomas Hansen

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

1 Synes om

Det meste her er allerede gældende lov (som ganske vist ikke efterleves af mange), men som bliver strammet op med EU’s Persondataforordning.

Hvis fokus er på at undgå masseovervågningen, så skal ordet “dommerkendelse” rettes til “retskendelse”, for så taler vi om Grundlovens §72.

Hvis vi taler om, at borgerne skal kunne se, hvor de er registreret så, synes jeg, vi skal arbejde på at alle registre skal anmeldes til en registerliste, så der bliver lavet et register over alle registre i Danmark. Der skal så udvikles noget software, så man kan slå op i dette register og se hvilke registre, som man registreret i, uden at man kan slå andre end sig selv op.

3 Synes om

Jeg har også svært ved at se formålet med dette. Den nye persondataforordning strammer hele dette område voldsomt op, særligt når det kommer til santkionerne, hvorfor man helt sikkert vil opleve at virksomhederne kommer til at tage det meget mere seriøst. Og det er allerede lovgivning, der er på vej til at blive implementeret. Man kan selvfølgelig diskutere om man skal advokere for danske særregler, men det der her lægges op til er allerede dækket

1 Synes om

Er dette forslag kun gældende for myndigheder? Hvis det er generelt, så ville jeg tilrette:

Derudover er jeg enig i, at den nye persondataforordning - det træder i kraft 28. maj 2018 - nok har overhalet forslaget.

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.