MÆRKESAG 2.3 - Danske data på danske hænder

Forslagets tekst

Alternativet vil arbejde for, at digitale frihedsrettigheder bliver en anerkendt del af danskernes rettigheder på linje med vores borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den digitale sfære er blevet en mindst ligeså væsentlig del af vores liv, hvorfor vi har brug for samme ufravigelige principper til at sætte rammerne for vores digitale færden, som vi har i andre af livets sammenhænge. Alternativet ønsker, at Danmark går i spidsen konsolideringen af disse frihedsprincipper på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

Stadig flere menneskers hverdag har internettet som konstant omdrejningspunkt – det være sig uddannelsesmæssigt, professionelt og socialt – og det er derfor yderst vigtigt, at vi formår at oversætte og tolke vores grundlæggende rettigheder, så de passer til denne nye digitale virkelighed. Alternativet vil arbejde for at opprioritere hensynet til privatlivets fred og borgernes retssikkerhed i øvrigt, set i lyset af den kontroversielle Offentlighedslov, Cybersikkerhedsloven og den nuværende danske terrorlovgivning.

FORSLAG 2.3 | Danske data på danske hænder
Personfølsomme data, der ligger i offentligt regi skal opbevares i Danmark, for at usandsynliggøre at fremmede statsmagter og kommercielle virksomheder får adgang til det. Dette krav vil reducere mulighederne for benyttelse af visse internationale løsninger, men denne omkostning mener Alternativet er nødvendig for at sikre vores fælles data.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Politiken for digitale frihedsrettigheder og IT startede sin udvikling ca. 3 måneder før vores flotte nationalle valgresultat i 2015. Jeg (Rolf Bjerre, på det tidspunkt Ordfører på området) afholdte et Pola om innovation på nettet, som blev til 6 spor og grupper begyndte at føde information tilbage. Da valget blev udskrevet besluttede jeg at udvikle en politik med høj og bred inklusion inden valgdagen. Så jeg Afholdte polaer over en uge i Ålborg, Århus, Odense, København og en lille en under Folkemødet på Bornholm, som også blev der hvor vi samlede alle de innovative indspark til et færdigt dokument. Noah Sturis fik ansvaret for at samskrive det og jeg validerede.

Rene Gade blev vores ordfører på området efter valget og jeg overleverede alt til ham. Rene Gade brugte mig klogt og godt, ved 2 deep brief møder, som gav ham mulighed for at bygge ovenpå og yderligere validere og opkvalificere. Hvor jeg i høj grad havde lyttet til mennesker var det min oplevelse at Rene Gade vendte politiken med de faglige interesseorganisationer og erhvervet bredt. Sideløbende indhentede jeg, sammen med flere, hvordan vi positionerede os over for de andre partier.

Efter at Rene Gade har valgt ikke at genopstille til Folketinget, har han også sat mig mere aktivt i spil igen, så derfor er det mig som skriver dette.

For mig at se er ingen politik udvikling i ALTERNATIVET, blevet vendt med så mange mennesker, interesseorganisationer, fagfolk, data-alkymister og stor-erhvervet generelt. Udviklingen har været lang, men har aldrig stået stille. Elementer fra 1. dag er stadig med.

Forslagsstillere

  1. Anders Stjernholm
  2. Henrik Nordentoft
  3. Ida Rytoft Rask
  4. kasper kaae-Aarup
  5. Kennith Nielsen
  6. Lars Myrthu-Nielsen
  7. Liselotte Østerby Nielsen
  8. Noah Reinert Sturis
  9. Palle Skov
  10. Per René Zimmermann
  11. René Gade
  12. Rolf Bjerre
  13. Sanne Gutkin
  14. Thomas Hansen

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

1 Like

:slight_smile: Om ikke fra andre, så kan vi nok regne med opbakning fra DF til dette grænsebevogtningsforslag :slight_smile:

Jeg anerkender grundtanken; men håber på at vi, ved fælles hjæp kan reformulere forslaget, således at vi tager udgangspunkt i globalisering, clouds generelt og den kommende Apple-cloud i Viborg. Alle lande i EU gør sig de samme overvejelser. Er der mon grundlag for et Å EU-initiativ? Måske er der allerede noget relevant på vej?

1 Like

Denne kunne naturligt udvides med (no-spy-clause):

“Data må ikke behandles hos en organisation, som af fremmede magter ville kunne presses til at udlevere en kopi af data. Det gælder f.eks. for virksomheder, der ville lukke, hvis de tabte det kinesiske marked, og som derfor ville kunne presses af Kina; eller for virksomheder, hvis øverste ledelse sidder i USA.”

Idag sidder specielt amerikanske virksomheder med europæiske afdelinger som en lus mellem 2 negle: Med USA FREEDOM Act (Tidligere USA PATRIOT Act) kan en amerikansk myndighed få udstedt et hemmeligt National Security Letter, som tvinger databehandleren til at udlevere en kopi af data uden at måtte sige noget om dette - endsige fortælle, at de har modtaget et NSL. Dette kan ske samtidigt med, at databehandleren skal overholde EU-lovgivning, som kan kræve, at databehandleren ikke må udlevere data. Hvad skal databehandleren gøre?

Hvis man ønsker at gøre det nemmere at se, om der er modtaget et NSL, så kan man bede om en warrant-canary, som er et dokument, der opdateres en gang i kvartalet, og som siger, at “vi har i sidste kvartal ikke modtaget et NSL”. Ideen er, at hvis den ikke opdateres, så har de modtaget et NSL. Det kunne være noget ala:

“Organisationerne skal vedligeholde en warrant canary, så det er tydeligt, om organisationen har været udsat for pres, som de ikke må fortælle om.”

Ud fra @Palle’s kommentar ville jeg godt kunne overbevises om, at vi istedet for DK skriver EU, men jeg skal være helt ærlig: Jeg har ikke tillid til, at mine persondata hos det offentlige skal lægges i Apple’s cloud. Men mon ikke der er nok offentlige data til, at Statens IT kunne drive en cloud for det offentlige i DK?

1 Like

Jeg ville også kunne støtte, at det er i EU regi i stedet. Det andet kommer let til at virke nationalistisk - jeg ville have det bedre med en klausul der foreskrev, at alle personlige data skulle krypteres, og så kunne nøglerne måske være i Danmark.

Selv om jeg i virkeligheden slet ikke er mere tryg ved, at vores personlige data opbevares i Danmark.

1 Like

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.