… luk op for kandidatlisten. Den er go’!
Kære medlemmer af Alternativet her på Frederiksberg.
Mandag den 30. januar 2017 holder vores lokalforening det måske vigtigste møde nogensinde. Det er den dag, hvor vi for første gang skal vælge kandidater til et kommunalvalg.
Vigtigheden af Alternativets deltagelse i Kommunalvalget 2017 på Frederiksberg er svær at overdrive, for 30. januar tager vi det første skridt mod et mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt Frederiksberg.
I Alternativets ånd stiller vi med et mangfoldigt felt af spændende og kvalificerede kandidat-aspiranter: fire kvinder og tre mænd stiller op og håber på din stemme, se listen nedenfor.
For at vi kan få en god, demokratisk og inkluderende proces, har det stor betydning, at så mange af jer som muligt deltager.
Så kom og vær med - vi har ikke nødvendigvis alle deltaljer på plads endnu, men vi lover, at vi har #huskethyggen.
.
Jonas Bechgaard
Forperson for Alternativet Frederiksberg
PROGRAMMET
HVOR: Bibliotekssalen, Frederiksberg Hovedbibliotek
HVORNÅR: 30. januar kl 19.30. Kom gerne i god tid, da vi skal krydse dig af.
- Velkomst v/ forperson Jonas Bechgaard
- Fællessang og mød din ‘nabo’
- Valg af dirigent (bestyrelsen indstiller Christian Damsgaard)
- Oplæg om mødets forløb og proces v/ bestyrelsesmedlem Christian Damsgaard
- Politisk oplæg v/ ‘overraskelse’
- Hver af de syv kandidater præsenterer sig selv - på to minutter
- Spørgsmål fra salen til kandidaterne
- Walk & talk med kandidaterne inkl. kaffe/kage/ryge-pause.
- Underholdning v/ ‘overraskelse’
- Afstemning
- Tak for i aften
KANDIDAT-ASPIRANT-LISTEN OG PRÆSENTATIONER
På valg til at blive kandidater til kommunalvalget 2017 er (i alfabetisk rækkefølge):
- Ali Maktabi
- Annali Cecilia Nilsson
- Chili Margrete Turell
- Jan Friis
- Maria Brun Eichhorn
- Mette Bram
- Søren Have
Se udførlige præsentationer af de syv kandidater her: kandidatpræsentationer.pdf (7.9 MB)
DET SIGER VEDTÆGTERNE
Jf. de overordnede vedtægter §15, stk. 4 skal hver enkelt kandidat have tilslutning fra mere end 50% af de fremmødte stemmeberettigede. Eksempel: Der er 62 fremmødte stemmeberettigede; en kandidat skal således have stemmer fra mere end 31 fremmødte for at blive valgt.
Din deltagelse er derfor mere end afgørende.