Det er jo oplagt at lave POLA’er omkring. 
Bringe viden ind fra de prostituerede, vidensfolk, socialarbejdere, borgere, mænd/kvinder etc…
I forbindelse med et tidligere job, var jeg i kontakt med kvinder på et krisecenter. Nogle af kvinderne fulgte et projekt, som jeg var projektleder på - projektet omhandlede alt andet end prostitution. Det gik op for mig, igennem projektforløbet, at 3 af pigerne var involveret i ‘Sugardating’ - altså et begreb, hvor man dater mænd og mod seksuelle ydelser, fik kvinderne tøj, penge, makeup, rejser etc… Der var her tale om meget unge kvinder og kvinder, der ikke oplevede sig selv som prostituerede, selvom, at de gav udtryk for, at det ikke var ønskværdige dates og relationen til mændene, på ingen måde var ligeværdig.
Jeg oplevede her, at de unge kvinder efterlyste rådgivning - men særligt en (tidlig) forebyggende indsats.
Min pointe er;
- at der sikkert findes prostitutionsformer, som er mindre kendte - bør vi som samfund ikke få dem afdækket, hvis vi skal løfte den samlede prostitutionsproblematik?
- Øget behov for forebyggende indsatser - på alle niveauer indenfor køb/salg af sex.
- Kan man, som så mange andre debatter indenfor det sociale område, tale om én samlet gruppe af prostitueret… eller fortjener debatten, at vi kigger differentieret på problematikken?
- Hvad med mandlige prostitueret - unge drenge, der indvilger i hurtig sex i H.C. Ørstedsparken eller via kontakt fra nettet - bør der ikke stilles skarpt her og fokuseres på et endnu overset /skjult prostitutionsområde ?
Min holdning er derfor også lidt nuanceret.
Visse steder, giver det mening at ‘frigive’ prostitution - for alle parter. Og dermed ikke tale om straf, men derimod om ordnede forhold.
Andre områder svigter vi ganske enkelt mennesker, hvis vi ikke sætter ind med konkret og effektiv hjælp