Kære Østfynske medlemmer af Alternativet
Det er forandringernes tid på mange områder, både ude i den store verden, og i vores lille lokalforening.
Med Kaj Løvstrøms udmeldelse af Alternativet, er situationen nu den, at jeg er eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem. Jeg har ingen intentioner om at holde liv i foreningen på egen hånd, og jeg ønsker heller ikke at blive forperson.
Nu skal I altså komme ind i kampen, hvis Alternativet Østfyn skal overleve!
Såfremt der sidder et par stykker derude, som gerne vil videreføre foreningen, bedes I give mig en tilbagemelding inden den 15. april, så arrangerer jeg gerne et ekstraordinært årsmøde.
Hvis jeg ikke hører fra jer, vil jeg lukke lokalforeningen ned.
Kærlig hilsen
Anita Susanne Hansen