Livspolitisk netværk

LIVSPOLITISK NETVÆRK

Nu gør vi det (sgu)!

I forlængelse af mit kandidatur til politisk leder har jeg sammen med nogle andre besluttet at stifte Livspolitisk Netværk (powered by Alternativet) - åbent for alle. Det er vores vurdering, at der er en betydelig interesse for at drive politik på en måde, der ikke har valg og stemmemaksimering i fokus, men derimod søger at arbejde politisk med den seriøse bæredygtige omstilling på andre måder.
Netværket mødes digitalt hver anden tirsdag aften i ulige uger. Det første møde er tirsdag d. 2. marts kl. 19.30 til 20.30 på zoom.
Tilmelding sker på livspolitik@gmail.com

3 Synes om

Fantastisk ide
Jeg er nærmest allerede igang (tror jeg )

Og tak for kandidaturet, det løftede ægte
Vh Maud

1 Synes om

Det lyder vel nok dejligt - og tak for din tilmelding på mailen :slight_smile:

Mvh Rasmus

Jeg har skrevet lidt om mine tanker om netværket på min facebookside, og jeg dele det også lige her:

PARLAMENTARISK POLITIK OG “LIVSPOLITIK”

Alternativet blev stiftet på en vision om at være en platform for alle former for bæredygtige omstilling. Det at skabe bæredygtig omstilling gennem parlamentarisk repræsentation, var kun tænkt som en ud af mange måder, vi skulle skabe forandringer.

Nogle af jer kan måske huske Uffe Elbæks illustration fra landsmøder for år tilbage, hvor det politiske parti var en af mange “ting” på den platform, Atlernativet skulle være. Vi har også forsøgt med et forlag, et nyhedsmedie (“Altivisten”) og forskellige andre tiltag.

Men vi må nok konstatere, at det var det politiske parti, vi brugte langt det meste af vores energi på. Den politiske leder brugte stort set alt sin energi på parlamentarismen, og hovedbestyrelser og lokalbestyrelser gjorde - set fra min stol - det også i meget høj grad.

Da jeg stillede op til posten som politisk leder i Alternativet i 2019, var det med et løfte om at arbejde både med parlamentarisk politik, og alt det andet politik, der er i vores hverdag - “livspolitik”, som Uffe på et tidspunkt kaldte det.

I år stillede Thor Clasen Jonasen så op til politisk leder i Alternativet med en ambition om at sætte fokus på livspolitikken. Fordi han, ligesom jeg, tror på, at Alternativet kan være mere end et parti. Vi kan også skabe bæredygtig omstilling gennem handlinger. Fælles handlinger. Handlinger, der gør en forskel, jo flere vi er, der gør det.

Thor har talt om en bæredygtig investeringsforening. Jeg har tænkt på et netværk for medlemmer er skolebestyrelser eller boligforeningsbestyrelser, som gerne vil gøre netop deres skole eller boligforening mere bæredygtige. Vi kan alle gøre en forskel de steder, vi færdes, og hvis vi går sammen, så får vi mere viden om mulighederne og dermed lettere til at handle.

Men hverken Thor eller jeg blev valgt til politisk leder. Formentlig fordi, de fleste medlemmer ikke så os som de rigtige til at løfte den parlamentariske del af den bæredygtige omstilling. Eller sagt på en anden måde, så var det ikke os, de troede på, kunne skaffe os vælgernes opbakning ved de kommende valg.

Til gengæld er der også virkelig mange, der har sagt, at de er enige i, at Alternativet også skal arbejde for bæredygtig omstilling andre steder end i Folketinget, kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Derfor er vi nu en håndfuld, der har besluttet, at nu går vi i gang!

Derfor har vi “stiftet” Livspolitisk Netværk. Stiftet er måske så meget sagt, for indtil videre er består det af en møderække og en Gmail-konto. Vi mødes digitalt hver anden tirsdag aften i ulige uger. Det første møde er tirsdag d. 2. marts kl. 19.30 til 20.30 på zoom. Netværket er, naturligvis, åbent for alle.

Vi vil selvfølgelig holde god kontakt med Franciska Rosenkilde, Alternativet, Torsten Gejl og Alternativets øvrige folkevalgte, samt hovedbestyrelsen, politisk forum, sekretariatet, osv., så vi kan få mest mulig synergi og samarbejde om vores fælles mål.

Vi kommer til at udvikle arbejdeformen henad vejen, så vi kan ikke lige nu sige, hvordan det i praksis kommer til at foregå. Jeg kan dog sige, at jeg selv drømmer om, at tirsdagsmøderne bliver en slags koordinationsmøder, hvor man kan mødes og få en indledende sparring om sine projekter. Derefter forestiller jeg mig, at projekterne skal køre for sig i mindre projektgrupper eller lignende, og så kan man af og til vende tilbage til tirsdagsmødet for yderligere sparring efter behov. Men vi må se, hvordan det udvikler sig.

Hvis du gerne vil være med, så meld dig til på livspolitik@gmail.com.

1 Synes om

Ok, Thor! Meget konkret - men et ‘par småfigner’ til at begynde med:
A) En del af din valgkamp fandt jeg en kende fluffy og ukonkret, hvor dine svar på Co2-udledning var et yderpunkt i partiet (lez affair omkring flyrejser til Grækenland, i stedet for løsninger)
B) Lad os (du og jeg) begrave vor lille udveksling, om ‘Cato den ældre’ og borgerløn, for nu (borgerløn er et meget ømt/skrøbeligt punkt for mange mennesker, hvorved jokes ikke altid passer - men lad os tage den verbalt/mer-optimalt en anden gang).

Konstruktivt og fremadrettet:
Filosofisk set kan din idé om et sådan netværk, ligne et backup-projekt; ‘når nu jeg/Thor ikke blev PL, hvad så? … Livpolitisk netværk!’. Jeg skal ikke være den påtagede motivforsker, men når nu jeg selv alligevel arbejder med et koncept, der nærliggende hedder ‘motivinklusion’, kan du/vi så prøve at kalde en spade-for-en-spade, hvor livspolitisk netværk uddybes? :slight_smile:

Har selv et aktivistisk netværk på bedding, så med eget og fuldt positivt motivt: Kan du forklare nærmere omkring dit personlige mål, og/eller om målet for aktivismen-plus-hele-partiet v/ Livspolitisk netværk?
(lad os evt prøve at ‘ensrette energierne’)

//vh “sydvest-østjyden” Thomas Due