Måske er der en anden virkelighed? Aktiv dødshjælp.
Et eksempel på, hvordan vi skråsikre mennesker, med klare holdninger til komplekse emner, kan blive udfordret.
Var der mon en anden virkelighed, som gjorde at det alligevel ikke var så nemt.? Måske skulle vi/jeg dæmpe de klare holdninger for at tænke en ekstra gang?
Mine tvillinger var til prøvevalg på deres skole for kort tid siden. Det gik rigtigt fint. Liberal Alliance lovede og lovede. Det parti fik mange stemmer. Vi talte sammen om de valg de tog. Alle mine tvillingers valg byggede på deres ungdom, deres tillid til mennesker og til det, at de troede, at alt kunne gennemføres, - helt uden konsekvenser. F.eks. mente de Konservative, at aldersgrænsen for salg af sprut til de unge skulle nedsættes. —Pling – så ville alle eleverne stemme på dem. Så kom Liberal Alliance på banen. Topskatten skulle fjernes helt. Alle sygehuse skulle have bedre vilkår og de ældre skulle have gratis medicin. —Pling – så ville alle eleverne stemme på dem. …Vi begyndte at tale sammen om, at virkeligheden nok var mere kompleks. Og om det, at de måske ikke skulle lade sig forlede på den måde.
Måske var der en anden virkelighed?
Ugen efter prøvevalget, havde min ene datter Mette projekt. Emnet var: Skal vi være for eller imod aktiv dødshjælp, og skal der laves en konkret lov som giver tilladelse til den aktive dødshjælp. Mette spurgte mig. Far, er du for eller imod aktiv dødshjælp? Jeg er for aktiv dødshjælp, siger Mette så. De havde fået en opgave, hvor de skulle optage video og spørge tilfældige mennesker, om de var for eller imod aktiv dødshjælp. JA/NEJ. Skulle der være en lovgivning som gjorde det hele meget konkret. De gik glade og fro på Strøget midt i myldretiden. De talte med folk og optog det hele på video. Spørgsmålet var: Ja eller nej til aktiv dødshjælp og skal vi have en lov som giver det frit. Det gik rundt og talt med folk et stykke tid. Nogle var for aktiv dødshjælp, andre var imod.
Så kom der et skift. De traf en sygeplejerske med speciale i terminale patienter som lå for døden. Sygeplejersken begyndte at tale om aktiv dødshjælp midt på Strøget i myldretiden. Hun fortalte, at hun i 20 år havde arbejdet på en afdeling med kun terminale patienter som var ved at dø. Hun begyndte at tale om de svære og komplekse beslutninger, der skulle tages dagligt. Bl.a. om samspillet mellem den døende, personalet og de pårørende, hvor det skulle besluttes, om den døende skulle have morfin. Den komplekse situation, hvor den døende søgte smertelindring med morfin, og det forhold at døden så ville blive fremskyndet. Om det, at give smertelindring for at fremskynde døden, af hensyn til patienten. Samt om det, at det var så komplekst et emne, at det slet ikke var muligt at lovgive om. Og at et JA/NEJ til aktiv dødshjælp var en illusion. Så fik de lige lidt at tænke over !
.Det som er ret fantastisk er at sygeplejersken havde overskuddet til at give pigerne et seriøst svar. Hun var ude og handle på Strøget og blevet stoppet af et par piger. Hun kunne blot have affærdiget dem.