Lidt nyt fra Fyn

Kære medlem i Fyns storkreds
Så er der kun en uge til landsmøde og to til, vi må hænge plakater op :grinning:

Hvad landsmødet angår, vil vi gerne have lidt flere fynboer med. Der kommer en række forskellige boder i basaren, lækker vegansk mad, fine indlæg og debatter samt det gode ved at mødes fysisk. Så vi har besluttet, at man kan få refunderet 100 kr/dag, man er med - det gælder både dem, der allerede er tilmeldt, og dem, som nu tænker - “fedt, så skal jeg med!”
Send en mail til Simon kasserer på simon-nj@hotmail.com med screendump af billet og dit kontonummer.
Uanset hvad, kan alle medlemmer være med online og kan deltage i afstemningerne - tilmeld her: AlleOs // Alternativet

På landsmødet og i ugen efter kan man få en “pakke” med nogle flyers, 4-6 plakater og strips/snor, så man er klar til at hænge dem op fra lørdag den 18. Der er ikke risiko for, at folk bliver trætte af at se på Å-plakater i denne omgang, men det vil være fint, hvis vi er synlige rundt omkring. Kontakt Ole på 26700788 eller storkreds.fyn@alternativet.dk , hvis du vil have en pakke.
Hvis du har lyst til og mulighed for at give nogle timer til uddeling eller support ved en debat, så kontakt Johannes på johannes.slyngborg@outlook.dk eller 42724776. (Helst på mail, da han er i skole, det meste af tiden)

Den 24. maj 16.30-22 er der Nyborg Kulturnat Nyborg Kulturnat | Nyborg Bibliotek hvor lokalforeningen deltager.

Grundlovsdag 5, juni er der som nævnt sidst https://demokratifestival.dk/ i Ollerup (Gymmastikhøjskolen Ollerup, Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge). Programmet for i år er ikke ude endnu, men sidste år var det fra 11-19. Vi regner med at deltage med en stand. Det er fire dage før EU-valgdagen, så det er en god anledning til at give Alternativet lidt synlighed.

Varme hilsner
bestyrelsen