Lad os slippe den frygt for meningsmålinger

Hvorfor handler så meget af den her leder-debat om, hvordan vi får flere stemmer ved de kommende valg?
Det vigtigste må da være, at vi får lavet mest mulig forskel i verden. Nært og fjernt.

Min egen ikke-dokumenterede analyse siger mig, at vores succes ved valget i 2015 skyldtes, at vi var fløjtende ligeglade med meningsmålingerne, men gjorde de ting, der gav mening. De ting, vi vidste, skabte værdi - og gjorde det med charme, højt humør og ægte nysgerrig kærlighed.

Da vi så havde mandaterne blev vi mere og mere ramt af frygten for at miste noget - og blev bange.
Vi holdt op med at danse og give krammere til fremmede. Vi afvejede “de rigtige prioriteringer”.
Landsmøderne kom til at ligne alle de andres - bare med græs på scenen. Væk var de små laboratorier og tilbud om meditationer.

Det har faktisk været så galt, at nogen har kunnet blive helt fornærmede over, at andre partier “overtog vores politik” - har man da hørt noget mindre Alternativt :wink:

Da partiet valgte at pege på os selv til statsministerposten, forklarede Torsten Gejl det med en enighed om at det måske kunne risikere partiets eksistens, men at: " vi fandme ikke er kommet i Folketinget for at flytte kommaer, men for at ændre noget for alvor."
Da mærkede jeg suset igen.

Jeg håber inderligt, at vi får en leder, der vil sætte sig selv bagest og arbejde for at alle andre shiner - og at vedkommende vil være klar til at understøtte, at vi genfinder modet til at satse alt på det, vi tror på er rigtigt: Håb, kærlighed og humor :slight_smile: :grinning: :green_heart:

I bund og grund ville jeg ønske, at man faktisk havde lavet den diller-collage i stedet for at frygte reaktionerne. Jeg tror, den ville have været en fed kommentar til rigtig meget af, hvad der er galt i samfundet - men frygten gjorde det i stedet for en skamstøtte.
Love is in the air - og vi skal tilbage til at hylde det :slight_smile:

11 Likes

Det er nemlig fuldstændig sandt, Brian :green_heart:

1 Like

Hej Brian

Jeg er helt enig! Vi skal stå ved, hvem vi er og hvad vi vil - vi skal ikke være bange for vores egen skygge. Hverken i forhold til vores politik eller vores måde at være parti og bevægelse på. Vi har ikke noget at skamme os over - tværtimod!

Mvh Rasmus

3 Likes

Det enøjede Christinasborg-hovedkvarters-tænkning fyldte for meget under sidste valg og synes stadig at fylde alt for meget hos dem, der slår på at vi er i krise, medlemmerne er flygtet og vores meningsmålinger er faretruende. Vores mål er ikke at være kongemager eller altid gå efter flest mulige stemmer, og det er heller ikke vores mål at påvirke Mette og alle sosserne i de forhandlinger, som de spiller ud med.

Vores parlamentariske mål er langt større end det, og kunne koges ned til følgende; At tegne og bygge konturerne til et bæredygtigt samfund ved at påvirke ALLE partier, menige medlemmer og ansatte i ALLE folkevalgte forsamlinger landet over.

At vi fraveg det klassiske blokpolitiske spil ved ikke at pege på Mette, betød blandt andet at alle de røde partier måtte rykke sig i grøn retning for at undgå, at vi blev tungen på vægtskålen. Det føltes måske ikke just som en sejr med blot fem mandater, men det var faktisk en kæmpe bedrift at skubbe partierne i grøn retning - og her var vi den dominobrik, der væltede udad og blottede de manglede grønne ambitioner.

5 Likes

Tak for at rejse denne diskussion Brian!

Der er flere grunde til at det fylder i debatten. Både fordi det meget ofte er de spørgsmål vi får, og så fordi nogle mener at det er en vigtig målsætning for Alternativet.

Jeg kan rigtig godt lide det Nilas skriver:

Og jeg deler langt henad vejen også din analyse af, at folk kom i '15 fordi vi var tro mod det vi er, og er det for sagens og ikke stemmernes skyld. (tror også der er nogle strukturelle og kommunikative ting der spiller ind og derfor jeg bl.a. lægger stor vægt på at vi går efter tydelighed omkring vores ‘hvorfor’ og den tydelige rammefortælling).

Jeg tror det er vigtigt at vi vælger en leder, som har kompetencer inden for fællesskabs- og engagementsledelse. For det er noget ganske andet at lede, motivere og tiltrække folk der deltager frivilligt fordi de brænder for sagen end det er at lede en virksomhed og ansatte.

Vi kan kun bringe vores alternative samfundsprojekt seriøst på banen, hvis vi også holder fast i ikke at købe det gamle systemers præmisser som ramme for hvem vi er. Når vi så laver det parlamentariske arbejde, skal vi til gengæld kunne det til fingerspidserne.

Kh
Sascha

PS: Du ka læse mere om mine tanker og kompetencer som leder i det her svar jeg har givet @tinejb i en anden tråd.

3 Likes

Så stor er forskellen mellem at lede lønnede og ulønnede folk faktisk ikke, er min erfaring.
De ting, der motiverer ulønnede, virker også på lønnede medarbejdere :green_heart::green_heart:
Hvis man husker, at folk er med frivilligt (også den som får løn) er man godt på vej.

3 Likes